Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Ivaerksaettere bliver hjemmesideejere

De fleste firmaer ved, at internettet har stor magt og indflydelse på, hvordan forbrugerne bliver påvirket til at handle hos bestemte virksomheder. God online markedsføring på sociale medier og en stærk hjemmeside kan nemlig have stor indflydelse på firmaernes succes.

De fleste danskere bruger internettet hver eneste dag, og derfor ser vi reklamer og annoncer hele tiden, som kan påvirke vores valg, når vi shopper tøj eller handler ind til aftensmaden. Derfor vil flere og flere virksomheder naturligvis være med på internetbølgen, og det gælder altså også iværksætterne. Hvis man vil have succes som iværksætter, nytter det nemlig ikke noget at nørde med sin innovative idé uden at gøre folk opmærksomme på sit produkt.

Internettet er fantastisk til at skabe opmærksomhed, og med den rette markedsføring kan iværksættere booste deres virksomhed fra start. Jo hurtigere, forbrugerne får øjnene op for et produkt, jo bedre. På den måde kan man nemlig hurtigere komme i gang med salget og opnå succes som selvstændig erhvervsdrivende. Som iværksætter har man desuden to valg, hvad angår valg af hjemmeside. Man kan nemlig både oprette en almindelig side, hvor kunder kan finde kontaktoplysninger, informationer og produktbeskrivelser. Men man kan også vælge at starte en webshop, så man kan komme forbrugerne direkte i møde med salg online.

Iværksættere springer ud som e-købmænd

Med en webshop kan man skabe en stor forretning på en let og hurtig måde uden de store omkostninger. Derfor vælger mange iværksættere da også at springe ud som e-købmænd og skabe en webshop, hvor kunder kan få fat i produkterne på en nem måde. Det kræver hverken stor brancheerfaring eller en formue på bankkontoen at starte en webshop, som man kan få hjælp til at udvikle, hvis man ikke er den største computerhaj.

En webshop kan skabes professionelt med lækkert design, god platform og sikker server for et mindre beløb. For mange grønne hjemmesideejere kan det være en god idé at betale sig fra udvikling af hjemmesiden, så den ender med at fremstå troværdig, overbevisende og professionel. På den måde har man også mere tid til fokusere på andre arbejdsprocesser, mens professionelle folk sørger for, at hjemmesiden spiller og vedligeholdes optimalt.

Med en webshop, der præsenterer produkterne flot og fremstår professionel og brugervenlig, kan iværksættere virkelig skabe en god forretning. Så snart forbrugerne har fået øjnene op for webshoppen, kan det hele nemlig hurtigt tage fart. Der findes flere eksempler i Danmark på, hvordan god markedsføring og det rigtige koncept kan skabe en enormt succesfuld webshop med mange bestillinger hver eneste dag. Derfor ligger arbejdet virkelig i at få folk til at lægge mærke til shoppen, hvilket f.eks. kan gøres ved at annoncere på sociale medier eller i samarbejde med bloggere.

Hvis du går med en iværksætter gemt i maven, eller allerede er i gang med at udvikle på din gode idé, kan det altid betale sig at snakke med en webekspert ift. valg af webhotel, CMS og betalingssystem. På den måde kan du nemlig blive guidet og vejledt og komme bedst muligt fra start som hjemmesideejer eller e-købmand.