Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Hudpleje og hårfjerning med pearlwax

Du kan nok komme i tanker om de første tre hårfjerningsmetoder og de er sikkert ikke lige ekstravagante. Vi har den LA-godkendte laserbehandling, som desværre også kun er LA-budgetvenlig. Så har vi den helt standardiserede barberingsmetode, som kan klares for bare syv kroner (ja, SYV kroner i min lokale Netto) for en pakke engangsskrabere og lidt balsam, men desværre er dybt ineffektiv og totalt uholdbar. Men! Tab ej modet, for der er en tredje løsning, som hverken koster en bondegård eller er fuldstændig forgæves. Den tredje mulighed er selvfølgelig den gyldne voksbehandling med pearlwax. Jeg er ikke alene, når jeg siger, at dette fænomen har ændret hårfjerningskulturen verden over. Flere og flere konverterer fra barbering til voks og det er så smukt! I fællesskab har vi blød, glat hud i adskillelige uger og så har vi lykkeligt glemt alt om eksem, stubbe og irritation. Hurra! Nedenfor kommer jeg ind omkring hudpleje i forbindelse med hårfjerning, specifikt med pearlwax, så du kan opnå de bedste resultater overhovedet muligt.

Hvis du er nogenlunde opdateret (eller bare har en profil på et socialt medie) har du sikkert set en video af en voksbehandling med blå voksperler, eller pearlwax, som det så fint hedder. Denne vokstype er et mildere alternativ til den normale, kunstige voks, som du kan købe i supermarkedet eller modtage behandling med, hos en professionel voksklinik. Pearlwax er kendt for at være en smertefri hårfjerningsmetode, sammenlignet med almindelig voks, som kan forårsage nogen pine. Men uanset om det er smertefrit eller ej, er der en række trin du bør tage for at passe på din hud, i forbindelse med hårfjerning med pearlwax.

 

Regel nummer 1: Behovene er individuelle

Lige meget hvor mange fine artikler du læser om hudpleje er det vigtigt at vide, at alles hud er forskellig og har forskellige behov. Hvis du under tyve har du andre behov end personer over halvtreds og hvis du har kombineret hud, har du andre behov end personer med tør hud. Vælg de hudplejeprodukter som er særligt designet til din hudtype. Dette er særligt vigtigt, før og efter du gennemgår en voksbehandling, da huden her skal behandles meget forsigtigt.

 

Regel nummer 2: Rens forsigtigt!

Inden du bruger pearlwax til at fjerne hår på områder i dit ansigt, bør du være helt makeupfri og ren. Mange tror, at det godt at skrubbe og gnide for at få al makeuppen af, men det kan i virkeligheden forstyrre din huds naturlige balance. For ikke at stresse din hud, skal du sørge for at bruge en PH-neutral makeupfjerner, særligt produceret til formålet. Efter voksbehandlingen skal du ligeledes være opmærksom på hvilke hudplejeprodukter du bruger og her er det særligt vigtigt, at du undgår at være alt for hår ved huden, da den allerede kan være lidt øm og modtagelig overfor at blive irriteret. Heldigvis er pearlwax blevet anmeldt som det bedste alternativ for hårfjerning, der er mild mod huden.

 

Regel nummer 3: Pas på solen

Du har hørt det før, men nu siger jeg det igen. Lad nu være med at give dig selv den komplette voksbehandling dagen inden du skal stege i solen på en strand i Spanien. Det er en massakre mod din hud – du bør vokse helt op til tre dage før du skal ligge i solen og så skal du i øvrigt sørge for at smøre dig ind i solcreme med en høj faktor, uanset hvad. Hvis du skal bade skal solcremen være vandafvisende og du skal desuden putte et nyt lag på minimum hver fjerde time. Det lyder måske omfattende og det er det også! Du kommer til at takke mig når du bliver gammel og kan nyde at være ar-, kræft- og rynkefri (eller i hvert fald mere rynkefri). Uanset om du bruger voks eller ej, anbefaler alle eksperter og dermatologer, at du beskytter dig mod solen.

 

Regel nummer 4: Aloe vera og kamille

Når det kommer til hudpleje i forbindelse med hårfjerning er aloe vera og kamille to nøgleord, som kan gøre en verden til forskel helingsmæssigt. Aloe vera har været kendt som en antiinflammatorisk og helende gel i århundrede. Desuden har planten en afkølende og lindrende effekt, som bare er guld værd efter en voksbehandling. Kamillen har de samme egenskaber – her behøver du ikke engang investere i et hudplejeprodukt med kamilleindhold. Du kan i stedet lave en helt almindelig kop te og vente til den er afkølet, for herefter at lægge et par vatrundeller i blød, som du kan duppe på områderne, som er blevet vokset. Ellers findes der mange serier med de to ingredienser, som også er økologiske og uden skrappe kemikalier.

 

Generelt kan du altid spørge dig selv om, hvordan det ville føles at putte det pågældende hudplejeprodukt på en hudafskrabning. Ville det virke lindrende og helende, eller ville det forårsage svie og måske infektion? Vær forsigtig og undgå især at bruge makeup, cremer med parfume og glimmer et døgn efter en voksbehandling.