Nyeste sider: sam­men­ligning af online backup og af anti­virus­programmer.

Tema:
Hjemmeside
Sikkerhed
Begynder/uøvet
Linux Ubuntu
Nyhedsgrupper
Nye styreformer

Snak og pirateri

I nyhedsgrupperne kan du snakke om løst og fast og få svar på alle mulige spørgsmål - og så kan du finde piratkopier i lange baner.

Hvordan er det nu, man laver tomatsovs? Hvad gør jeg, hvis videomaskinen går i stykker en uge efter, jeg har købt den? Må man nøgenbade på alle strande? Mit barn er dødt, hvordan kommer jeg videre? Hvem vil købe min næsten nye vaskemaskine? Er Bo Hamburger skyldig i doping? Hvordan sikrer jeg mig mod Echelon? Hvad er forskellen på en blondine og en høne?

Svarene på alle disse spørgsmål og mange flere kan findes i nyhedsgrupperne, også kendt som usenet, diskussions- eller debatgrupperne. Samtidig byder nyhedsgrupperne på pornofilm med Katja Kean, mp3-musik med Destinys Child og piratkopier af stort set alle computerprogrammer. For mens det er blevet sværere og sværere at finde den slags på webben, så er der stadig frit slag for piratister af alle slags i nyhedsgrupperne.

Nyhedsgrupperne er elektroniske opslagstavler, hvor du kan sende indlæg, der så kan læses af alle andre. En slags elektronisk udgave af Brugsens kunde til kunde-tavle, men med plads til langt flere indlæg og med langt flere emner end de analoge tavlers tilbud om børnepasning og stilfærdige menneskers søgning efter en lejlighed. Og til forskel fra Brugsens opslagstavle, kan de elektroniske opslagstavler benyttes til hurtig, interaktiv kommunikation mellem brugerne.

Inddelt i kategorier

Nyhedsgrupperne er inddelt i forskellige kategorier, så du nemt kan finde frem til andre med samme interesser som dig selv. Og det uanset om du interesserer sig for ishockey, sejlbåde eller antallet af indvandrere.

Ligesom på webben er sex utroligt populært i nyhedsgrupperne, og også her er der et utal af kategorier, hvor du kan finde ligesindede. Uanset om du vil diskutere de følelsesmæssige følgevirkninger af en trekant, eller om du vil finde billeder eller film med almindelig sex, oralsex, analsex, lesbisk- eller bøssesex, sex med dyr, SM eller hvad fantasien og lysterne ellers kan byde på.

Mens det stadig kniber med interessant multimediaindhold på webben, er der altså masser at bruge den nye bredbåndsforbindelse til i nyhedsgrupperne. Og omvendt kan du sagtens nøjes med et 28.8-modem, hvis du blot interesserer dig for de almindelige tekstbaserede nyhedsgrupper. De fleste nyhedslæsere kan nemlig hente samtlige indlæg i udvalgte grupper og derefter lukke for netforbindelsen, så du kan læse indlæggene uden at betale dyre internetminutter til udbyderen. Kort sagt, der er noget for enhver smag og for enhver netforbindelse i nyhedsgrupperne.

Ældre end Internettet

Længe før der kom billeder på internettet, var der en livlig trafik af tekstbeskeder. Først i form af e-mail, senere i form af mailinglister, hvor man kunne sende den samme e-mail til flere samtidige modtagere og i 1979, flere år før ARPANET blev til Internettet, begyndte tre amerikanske studerende at skabe det, der senere skulle blive kendt som nyhedsgrupperne.

Den første danske nyhedsgruppe blev oprettet i efteråret 1983 af DKUUG (Danish Unix User Group), der siden foråret havde haft adgang til de internationale nyhedsgrupper via en forbindelse til Amsterdam. Det var dog de færreste private, der havde råd til en internetforbindelse, før priserne begyndte at falde midt i 90'erne. I stedet kunne en udvalgt skare af nørder og andre edb-interesserede bruge de elektroniske opslagstavler på Fidonet-BBS'er og senere FirstClass-baserede BBS'er som Politiken Online.

Politiken Online er forlængst afgået ved døden, og også Fidonet skranter efter den eksplosionsagtige udbredelse som Internettet har oplevet siden 1994. Populariseringen af Internettet ved hjælp af world wide web samt faldende tilslutningspriser fik også flere til at benytte nyhedsgrupperne, og det satte skub i oprettelsen af nye grupper.

100.000 nyhedsgrupper

I dag findes der over 200 danske grupper, og bevæger du dig ud over den danske del af nettet, kan du finde op mod 100.000 grupper. Det skal dog siges, at mange af de udenlandske nyhedsgrupper er tomme grupper uden trafik. De større danske internetudbydere tilbyder typisk adgang til mellem 30.000 og 40.000 grupper.

Grupperne er inddelt i forskellige kategorier og emner, og deres navne består af ord eller forkortelser adskilt af punktummer. Den danske del af grupperne starter alle med dk, herefter er der så underkategorier som for eksempel dk.helbred og dk.edb, og der kan så være yderligere undergrupper som for eksempel dk.helbred.handicap og dk.edb.internet.udbydere.xdsl.

Der er meget stor forskel på trafikken i de forskellige grupper. I nogle er der kun en håndfuld indlæg om ugen, mens der i andre kan være over 1.000 indlæg om ugen. Men selv i grupper med mange indlæg har du et godt overblik, fordi indlæggene grupperes i "tråde". Skriver du for eksempel et svar på et indlæg, vil det blive vist som et under-indlæg, hvilket gør det let at følge en diskussion. Omvendt kan du også nemt skippe uinteressante diskussioner - i nogle nyhedslæsere kan du enda markere den slags, så de slet ikke vises.

Plads til stavefjel

Nyhedsgrupperne omhandler alle emner og der er plads til alle mennesker, hvis ellers de i det store og hele kan overholde nettets takt og tone, netiketten (se længere nede). En af de grundlæggende regler er, at man ikke kommenterer andres stavefejl, og dermed har ordblinde og andre stavesvage personer fået et forum, hvor de kan kommunikere skriftligt på lige fod med alle andre. Kun i gruppen dk.kultur.sprog går man op i korrekt placering af bogstaver, omend det nu ikke betyder, at ordblinde er forment adgang til gruppen.

Du behøver ikke at stå frem med dit navn, når du skriver i nyhedsgrupperne. Det kan være en fordel, hvis du i dk.helbred.misbrug vil have hjælp til et alkoholmisbrug, eller hvis du går med selvmordstanker og vil have hjælp i dk.helbred.sorg+krise. Drejer det sig om ikke-personlige emner, kan det dog være en fordel at skrive under dit eget navn, da anonyme indlæg oftest betragtes med en vis skepsis.

Ganske som i den virkelige verden findes der idioter i cyberspace og ikke mindst i nyhedsgrupperne. De værste af dem kaldes trolls eller kooks. Trolls er folk som ikke er det mindste interesseret i en dialog eller svar på spørgsmål, men som udelukkende er ude på at skabe røre i andedammen. Oftest ved hjælp af øretæveindbydende påstande som "pædofile overgreb er uskadelige" eller "indvandrere skal sendes hjem via fly og faldskærm". Lignende indlæg kan du støde på fra kooks, forskellen er blot, at en kook selv tror på det, han eller hun skriver.

Du bør helt ignorere den slags indlæg, og du kan eventuelt putte afsenderen i nyhedslæserens killfilter, så du helt slipper for at se flere indlæg fra vedkommende.

Nyhedslæser

Der findes enkelte hjemmesider, der giver adgang til læsning og skrivning i nyhedsgrupperne, men den bedste adgang får du dog gennem en decideret nyhedslæser. Sådan en følger der med i Outlook Express, og hvis du har fulgt den installationsvejledning, du i sin tid fik fra internetudbyderen, er du sandsynligvis allerede klar til at følge med i nyhedsgrupperne.

Du kan nemt teste, om din Outlook Express er sat korrekt op, ved at klikke på dette link: dk.test. Er programmet sat korrekt op, vil du få åbnet Outlook Express, og du vil få hentet den nyhedsgruppe, der er beregnet til testindlæg. Får du åbnet nyhedslæseren med en fejlmeddelelse, er det fordi, du ikke har fået opsat en newsserver i programmet. I så fald kan du finde hjælp i trin for trin-guiden til Outlook Express' nyhedslæser.

Mens du befinder sig i dk.test, kan du passende prøve at sende et indlæg til gruppen. Du behøver ikke at være bange for at begå fejl, gruppen er beregnet til den slags - lad være med at sende test-indlæg til andre grupper.

Inden du begiver dig over i de andre grupper, vil det være en god ide at læse nedenstående afsnit om netikette samt kom godt igang-afsnittet.

Lige en lille advarsel, hvis du vil hente programmer i nyhedsgrupperne. Der vil oftest være tale om ulovlige piratprogrammer, og du har absolut ingen sikkerhed for, at afsenderen ikke har smidt en lille virus eller en trojansk hest med som bonus. Det sker faktisk ret ofte.

Netikette, Internettets Emma Gad

Der er ingen overordnet myndighed i Internettets nyhedsgrupper, men gennem årene har brugerne selv udformet et sæt retningslinier for, hvordan man bør opføre sig på de digitale opslagstavler. Retningslinierne angiver etiketten i nyhedsgrupperne og kaldes for netikette.

Selvom der kun er tale om retningslinier og altså ikke lovbefæstede regler, er det alligevel en god ide at overholde dem. Dels fordi de sikrer en god atmosfære med plads til alle, og dels fordi det kan få alvorlige følger, hvis du ikke følger dem. De fleste internetudbydere forlanger nemlig, at kunderne overholder netiketten og overtrædelse kan medføre, at abonnementet bliver opsagt.

HTML-indlæg, V-Cards og vedhæftede filer er forbudt i langt de fleste grupper. Vedhæftede filer såsom billeder, film og programmer henvises til binærgrupper, der oftest har ordet binaer eller binaries som en del af navnet, for eksempel dk.binaer, dk.binaer.film eller alt.binaries.warez. Vil du vise andre i gruppen dk.fritid.bil din nyeste dyt, kan du sende et indlæg med billedet til dk.binaer.motor, og i indlægget til dk.fritid.bil kan du så henvise til billedet i binærgruppen.

Lær at svare korrekt

Når du svarer på andres indlæg, bør du medtage nok af den originale tekst til, at alle kan se, hvad du svarer på. Samtidig er det vigtigt, at du skærer overflødig tekst væk, så indlæggene ikke vokser til mammutstørrelse. Desuden bør du skrive svarene efter spørgsmålene. Klik her for at se et eksempel.

Når du skriver et nyt indlæg, bør du sikre dig, at det sendes til den rette gruppe. Dels undgår du dermed at genere andre brugere med uvedkommende spørgsmål, og dels er der meget større chance for at få et svar, hvis du benytter den rigtige gruppe.

Det er kun yderst sjældent, at et spørgsmål er relevant i mere end en gruppe, men skulle det ske, kan du krydsposte. I så fald bør du samtidig sætte FUT til den gruppe, der vurderes som værende mest relevant til svarene. FUT står for follow up to og placerer automatisk svar i en anden gruppe, end den indlægget er bragt i. Du kan læse mere om krydspost (crosspost) og FUT på usenet-info.dk.

Undgå at kommentere andres stavefejl. Der skal være plads til alle i nyhedsgrupperne, og påtaling af stavefejl vil fluks resultere i en række vrede indlæg fra andre brugere.

Lad være med at råbe

Når du skriver med store bogstaver, svarer det til at råbe. Det er normalt ikke velset, og gør det desuden sværere at læse teksten. Vil du markere enkelte ord, kan du eventuelt omgive ordene med * for fed skrift eller / for kursiv skrift. For eksempel: "Han er /meget/ hurtig". Nogle nyhedslæsere viser automatisk det markerede som fed eller kursiv skrift.

En sigende emnelinie til indlægget er også vigtigt. "Hjælp!" eller "Kan det passe?" siger intet om, hvad indlægget indeholder, og du risikerer, at det blot bliver sprunget over af de andre brugere. Du bør også huske, at Internettet ikke er et lokalt net, så hvis du for eksempel spørger efter en god cykelhandler, er det en fordel at skrive, hvor i landet du bor.

Reklamer er ikke velsete uden for de dertil indrettede grupper som for eksempel dk.marked-grupperne og opslagsgrupperne. Det er dog tilladt at reklamere i signaturen. Signaturen adskilles fra resten af indlægget med to minusser, et mellemrum og et linieskift. Signaturen bør ikke være på mere end fire linier med maksimalt 72 anslag i hver.

Undgå at sende e-mail til andre brugere, med mindre de har bedt om det. Du kan desuden ikke forvente, at en opfordring om at svare i e-mail følges, da andre med samme spørgsmål så ikke vil kunne få glæde af svaret.

Kom godt i gang

Inden du poster dit første indlæg i en gruppe, kan det være en god ide at hente og læse en række af de tidligere indlæg. Det kan give et fingerpeg om de emner, der hører til i gruppen, samt om tonen i gruppen. Samtidig kan du se, om dit spørgsmål allerede er blevet besvaret. Det er temmeligt irriterende for de faste brugere af en nyhedsgruppe at skulle besvare de samme spørgsmål igen og igen, og du risikerer en yderst hvas kommentar, hvis du er den femte, der stiller det samme spørgsmål inden for et par uger.

Også i andre tilfælde kan du risikere at blive mødt med en rå tone, der især af nybegyndere kan opfattes som uhøflig. Den slags skal du ikke lade dig slå ud af. Det er ikke nødvendigvis ment så slemt, men blot et udtryk for, at tonen kan være mere direkte end almindeligvis i skrift- eller talesprog.

Du kan sagtens optræde anonymt i grupperne, det kræver blot, at du går ind i nyhedslæserens indstillinger og ændrer dit navn til et anonymt kaldenavn som for eksempel Brobissen (læs nærmere om fremgangsmåden i trin for trin-guiden til Outlook Express' nyhedslæser). Du bør dog lige sikre dig, at kaldenavnet ikke bruges af en anden, for så kan være svært for andre at vide, hvem der har skrevet hvilke indlæg.

Hvis det skal være rigtigt, skal du opgive en eksisterende mailadresse i indstillingerne, som så kan ses i indlægget. Det er dog en regel, der ikke håndhæves, så du kan altså godt opgive en ikke-eksisterende adresse. I så fald bør du benytte en adresse, der ender på invalid, for eksempel [email protected].

Mange benytter ikke-eksisterende mailadresser for at undgå at spammere kan høste adressen og så sende reklamer til mailboksen. Vil du opgive din rigtige mailadresse og samtidig sikre dig mod automatiske adressehøsteprogrammer, kan du opgive adressen som brobissen(snabela)mail.dk i de danske grupper eller brobissen(at)mail.dk i de internationale grupper.