Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Gammel men stadig brugbar

Artiklen er sammensat af flere artikler, der sammen med sidenoterne blev bragt i Politiken den 7. juni 2001. Der er foretaget enkelte, små opdateringer.

På arbejde i nyhedsgrupperne.
Artikel om Bertel Lund Hansen, der er en af nyhedsgruppernes flittigste skribenter. Denne artikel blev også bragt i Politiken den 7. juni 2001.

Helt ny og frisk trin for trin-guide:
Sådan bruger du Outlook Express som nyhedsgruppelæser.

Lidt om nogle af grupperne

Bordets digitale glæder
Feinschmeckere ud i det gastronomiske kan hente gode madråd og opskrifter i dk.kultur.mad+drikke. Og det uanset om du leder efter en opskrift på strudsemedaljon, vil have forslag til en sølvbryllupsmenu eller vil vide, hvordan du undgår, at kødsovsen til spaghettien bliver for tynd - brug af jævning i den henseende betragtes som helligbrøde! Ud over madråd kan du få hjælp til køb og behandling af gryder, pander og andet køkkengrej.

Hjælp med sorg og kriser
Mange gange kan det være svært at snakke med familie og venner om sorg og kriser, såsom dødsfald, skilsmisse, fyring fra arbejdet eller hvis du går med selvmordstanker. Og det kan være med til at forværre situationen. Heldigvis er der hjælp at hente i nyhedsgruppen dk.helbred.sorg+krise, hvor du - eventuelt anonymt - kan fortælle om dine problemer og hvor andre, der har stået i en lignende situation, er parat til at hjælpe med gode råd eller måske give det spark, du har brug for, for at komme videre i livet.

Køb og salg
Du kan også købe og sælge effekter gennem nyhedsgrupperne. Du skal dog være opmærksom på, at du benytter de rette grupper, da det ikke just er populært at fylde uvedkommende grupper med salgsannoncer. Der findes to hovedgrupper til den slags, dk.marked.erhverv og dk.marked.privat, hvor især sidstnævnte er udstyret med en del undergrupper til køb og salg af for eksempel bil, bolig, børne- og edbudstyr. Det kan anbefales, at du i emnelinjen tydeligt angiver, hvilken vare det drejer sig om, og at du indleder emnelinien med et K: eller et S: for henholdsvis køb eller salg.

Hus, have og natur
Er du naturinteresseret, kan du besøge dk.natur, hvor du kan udveksle erfaringer eller få besvaret nogle af naturens mysterier. Gruppen benyttes også af fugleentusiaster til at videregive oplysninger om spottede fugle. Har du i stedet spørgsmål omkring den mere velordnede natur i haven, kan du få hjælp i dk.fritid.hus-og-have. Her kan du spørge om beskæring af planter, ph-regulering af havedammen, hvordan du undgår striber, når du pudser vinduer, og hvilken plæneklipper du bør købe.

Sport i lange baner
Sport er også populært i nyhedsgrupperne, hvor der udover hovedgruppen findes en række undergrupper. I dk.sport.fodbold kan du spekulere over køb og salg af spillere, weekendens resultater eller udtrykke din skuffelse eller glæde over yndlingsholdet. I dk.sport.cykling kan du diskutere doping og Bo Hamburgers skæbne eller få gode råd til indkøb af cykeludstyr. Blandt de andre undergrupper kan nævnes ishockey, kampsport, volleyball og der findes såmænd også en gruppe for rulleskøjteelskere.

Har du hørt den om...
For sent op om morgenen, kaffen er kold, konen ligeså, og chefen skælder og smælder, så det halve kan være nok. Så er der kun ét at gøre, besøg dk.snak.vittigheder, og få et mere lystigt syn på tilværelsen. Gruppen vrimler med vittigheder om alt mellem himmel og jord, omend de fleste har en tendens til at handle om sex.

Interaktiv sexbrevkasse
I dk.snak.seksualitet kan du få gode råd om utroskab, trekanter, manglende lyst, onani, SMS og andre emner om sex, når det ikke dyrkes for forplantningens skyld. Du kan også finde forslag til, hvordan du fejrer et-årsjubilæet med kæresten, ligesom du kan diskutere, hvorfor mange mænd afskrækkes af udfarende kvinder.

Politiske bølger
Vil du opleve bølgerne gå højt, behøver du ikke besøge dk.fritid.sejlads, du kan i stedet besøge dk.politik. Her kan du ordne såvel problemerne i det danske samfund som verdensfreden eller manglen på samme. Desværre er gruppen forurenet af såkaldte trolls og kooks, der ikke er specielt interesserede i reelle diskussioner. De fleste nyhedslæsere gør det muligt at oprette et killfilter, hvor du kan frasortere indlæg fra uønskede personer. Killfiltret kan også med fordel benyttes i dk.politik.indvandring, der kan give et kraftigt fingerpeg om, hvorfor integrationen af indvandrere ikke fungerer optimalt. Man græmmes!

Småpludren
Har du lyst til at småsnakke om løst og fast med andre, kan du benytte dk.snak eller dk.snak.snik. Sidstnævnte er mere struktureret og nok bedst egnet til begyndere. Dk.snak minder mere om chat, hvor der kræves et godt overblik for at kunne følge med, og en voldsom trafik i gruppen gør det ikke just nemmere.

Piratisternes paradis
Nyhedsgrupperne kan ikke kun bruges til at sende tekst, du kan også sende billeder, musik og programmer. Den slags er en dødssynd i de almindelige grupper, men der findes grupper, der er specielt beregnet til at sende slige indlæg. Hvis du vil vise de andre i dk.snak billeder af familiens nye hund eller søn, kan du for eksempel sende billedet til dk.binaer og så sende et link eller en henvisning i dk.snak. Andre binære grupper er forbeholdt indhold af mere specifik slags. I dk.binaer.erotik finder du for eksempel billeder af letpåklædte nymfer, mens dk.binaer.erotik.film byder på bevægelige nymfer. I dk.binaer.motor finder du billeder af biler, motorcykler eller andre motoriserede transportmidler, og her kan du også finde lydoptagelser fra de eksplosionsdrevne vidundere.

Pornoparadis
Bevæger du dig uden for den danske del af nyhedsgrupperne er udbuddet af billeder, musik, programmer og film betydeligt større. Grupperne kan normalt kendes på, at de starter med alt.binaries, og du kan finde alt fra skærmdumps af highscore i forskellige computerspil, tegnefilm og fanbilleder af kendte personer til piratkopierede programmer og -musik, pornobilleder og -film samt elektroniske bøger og -manualer. Ikke mindst pornogrupperne er yderst populære, og der er grupper til stort set enhver smag, uanset om du er til mænd, damer, store bryster, små bryster, oralsex, sex med dyr eller sex med mange på en gang. Du skal bare være opmærksom på, at det meste materiale i de grupper er ulovlige piratkopier.

Nyhedsanarki
Nyhedsgrupperne er ikke kun fyldt med hjælpsomme mennesker, der besvarer dine spørgsmål. Der er også dem, der bevidst lægger op til ballade, regelryttere, der korrekser selv de mindste fejl i indlæggene, folk, der korrekser ballademagerne og regelrytterne og så videre. Nyhedsgruppernes anarki er nok bedst beskrevet af Peter Holst i hans gåde om, hvor mange nyhedsgruppe-læsere, der skal til for at skifte en pære, omend der måske er nogle, der mener, hans svar er lettere overdrevent.

Snak og pirateri

I nyhedsgrupperne kan du snakke om løst og fast og få svar på alle mulige spørgsmål - og så kan du finde piratkopier i lange baner.

Hvordan er det nu, man laver tomatsovs? Hvad gør jeg, hvis videomaskinen går i stykker en uge efter, jeg har købt den? Må man nøgenbade på alle strande? Mit barn er dødt, hvordan kommer jeg videre? Hvem vil købe min næsten nye vaskemaskine? Er Bo Hamburger skyldig i doping? Hvordan sikrer jeg mig mod Echelon? Hvad er forskellen på en blondine og en høne?

Svarene på alle disse spørgsmål og mange flere kan findes i nyhedsgrupperne, også kendt som usenet, diskussions- eller debatgrupperne. Samtidig byder nyhedsgrupperne på pornofilm med Katja Kean, mp3-musik med Destinys Child og piratkopier af stort set alle computerprogrammer. For mens det er blevet sværere og sværere at finde den slags på webben, så er der stadig frit slag for piratister af alle slags i nyhedsgrupperne.

Nyhedsgrupperne er elektroniske opslagstavler, hvor du kan sende indlæg, der så kan læses af alle andre. En slags elektronisk udgave af Brugsens kunde til kunde-tavle, men med plads til langt flere indlæg og med langt flere emner end de analoge tavlers tilbud om børnepasning og stilfærdige menneskers søgning efter en lejlighed. Og til forskel fra Brugsens opslagstavle, kan de elektroniske opslagstavler benyttes til hurtig, interaktiv kommunikation mellem brugerne.

Inddelt i kategorier

Nyhedsgrupperne er inddelt i forskellige kategorier, så du nemt kan finde frem til andre med samme interesser som dig selv. Og det uanset om du interesserer sig for ishockey, sejlbåde eller antallet af indvandrere.

Ligesom på webben er sex utroligt populært i nyhedsgrupperne, og også her er der et utal af kategorier, hvor du kan finde ligesindede. Uanset om du vil diskutere de følelsesmæssige følgevirkninger af en trekant, eller om du vil finde billeder eller film med almindelig sex, oralsex, analsex, lesbisk- eller bøssesex, sex med dyr, SM eller hvad fantasien og lysterne ellers kan byde på.

Mens det stadig kniber med interessant multimediaindhold på webben, er der altså masser at bruge den nye bredbåndsforbindelse til i nyhedsgrupperne. Og omvendt kan du sagtens nøjes med et 28.8-modem, hvis du blot interesserer dig for de almindelige tekstbaserede nyhedsgrupper. De fleste nyhedslæsere kan nemlig hente samtlige indlæg i udvalgte grupper og derefter lukke for netforbindelsen, så du kan læse indlæggene uden at betale dyre internetminutter til udbyderen. Kort sagt, der er noget for enhver smag og for enhver netforbindelse i nyhedsgrupperne.

Ældre end Internettet

Længe før der kom billeder på internettet, var der en livlig trafik af tekstbeskeder. Først i form af e-mail, senere i form af mailinglister, hvor man kunne sende den samme e-mail til flere samtidige modtagere og i 1979, flere år før ARPANET blev til Internettet, begyndte tre amerikanske studerende at skabe det, der senere skulle blive kendt som nyhedsgrupperne.

Den første danske nyhedsgruppe blev oprettet i efteråret 1983 af DKUUG (Danish Unix User Group), der siden foråret havde haft adgang til de internationale nyhedsgrupper via en forbindelse til Amsterdam. Det var dog de færreste private, der havde råd til en internetforbindelse, før priserne begyndte at falde midt i 90'erne. I stedet kunne en udvalgt skare af nørder og andre edb-interesserede bruge de elektroniske opslagstavler på Fidonet-BBS'er og senere FirstClass-baserede BBS'er som Politiken Online.

Politiken Online er forlængst afgået ved døden, og også Fidonet skranter efter den eksplosionsagtige udbredelse som Internettet har oplevet siden 1994. Populariseringen af Internettet ved hjælp af world wide web samt faldende tilslutningspriser fik også flere til at benytte nyhedsgrupperne, og det satte skub i oprettelsen af nye grupper.

100.000 nyhedsgrupper

I dag findes der over 200 danske grupper, og bevæger du dig ud over den danske del af nettet, kan du finde op mod 100.000 grupper. Det skal dog siges, at mange af de udenlandske nyhedsgrupper er tomme grupper uden trafik. De større danske internetudbydere tilbyder typisk adgang til mellem 30.000 og 40.000 grupper.

Grupperne er inddelt i forskellige kategorier og emner, og deres navne består af ord eller forkortelser adskilt af punktummer. Den danske del af grupperne starter alle med dk, herefter er der så underkategorier som for eksempel dk.helbred og dk.edb, og der kan så være yderligere undergrupper som for eksempel dk.helbred.handicap og dk.edb.internet.udbydere.xdsl.

Der er meget stor forskel på trafikken i de forskellige grupper. I nogle er der kun en håndfuld indlæg om ugen, mens der i andre kan være over 1.000 indlæg om ugen. Men selv i grupper med mange indlæg har du et godt overblik, fordi indlæggene grupperes i "tråde". Skriver du for eksempel et svar på et indlæg, vil det blive vist som et under-indlæg, hvilket gør det let at følge en diskussion. Omvendt kan du også nemt skippe uinteressante diskussioner - i nogle nyhedslæsere kan du enda markere den slags, så de slet ikke vises.

Plads til stavefjel

Nyhedsgrupperne omhandler alle emner og der er plads til alle mennesker, hvis ellers de i det store og hele kan overholde nettets takt og tone, netiketten (se længere nede). En af de grundlæggende regler er, at man ikke kommenterer andres stavefejl, og dermed har ordblinde og andre stavesvage personer fået et forum, hvor de kan kommunikere skriftligt på lige fod med alle andre. Kun i gruppen dk.kultur.sprog går man op i korrekt placering af bogstaver, omend det nu ikke betyder, at ordblinde er forment adgang til gruppen.

Du behøver ikke at stå frem med dit navn, når du skriver i nyhedsgrupperne. Det kan være en fordel, hvis du i dk.helbred.misbrug vil have hjælp til et alkoholmisbrug, eller hvis du går med selvmordstanker og vil have hjælp i dk.helbred.sorg+krise. Drejer det sig om ikke-personlige emner, kan det dog være en fordel at skrive under dit eget navn, da anonyme indlæg oftest betragtes med en vis skepsis.

Ganske som i den virkelige verden findes der idioter i cyberspace og ikke mindst i nyhedsgrupperne. De værste af dem kaldes trolls eller kooks. Trolls er folk som ikke er det mindste interesseret i en dialog eller svar på spørgsmål, men som udelukkende er ude på at skabe røre i andedammen. Oftest ved hjælp af øretæveindbydende påstande som "pædofile overgreb er uskadelige" eller "indvandrere skal sendes hjem via fly og faldskærm". Lignende indlæg kan du støde på fra kooks, forskellen er blot, at en kook selv tror på det, han eller hun skriver.

Du bør helt ignorere den slags indlæg, og du kan eventuelt putte afsenderen i nyhedslæserens killfilter, så du helt slipper for at se flere indlæg fra vedkommende.

Nyhedslæser

Der findes enkelte hjemmesider, der giver adgang til læsning og skrivning i nyhedsgrupperne, men den bedste adgang får du dog gennem en decideret nyhedslæser. Sådan en følger der med i Outlook Express, og hvis du har fulgt den installationsvejledning, du i sin tid fik fra internetudbyderen, er du sandsynligvis allerede klar til at følge med i nyhedsgrupperne.

Du kan nemt teste, om din Outlook Express er sat korrekt op, ved at klikke på dette link: dk.test. Er programmet sat korrekt op, vil du få åbnet Outlook Express, og du vil få hentet den nyhedsgruppe, der er beregnet til testindlæg. Får du åbnet nyhedslæseren med en fejlmeddelelse, er det fordi, du ikke har fået opsat en newsserver i programmet. I så fald kan du finde hjælp i trin for trin-guiden til Outlook Express' nyhedslæser.

Mens du befinder sig i dk.test, kan du passende prøve at sende et indlæg til gruppen. Du behøver ikke at være bange for at begå fejl, gruppen er beregnet til den slags - lad være med at sende test-indlæg til andre grupper.

Inden du begiver dig over i de andre grupper, vil det være en god ide at læse nedenstående afsnit om netikette samt kom godt igang-afsnittet.

Lige en lille advarsel, hvis du vil hente programmer i nyhedsgrupperne. Der vil oftest være tale om ulovlige piratprogrammer, og du har absolut ingen sikkerhed for, at afsenderen ikke har smidt en lille virus eller en trojansk hest med som bonus. Det sker faktisk ret ofte.

Netikette, Internettets Emma Gad

Der er ingen overordnet myndighed i Internettets nyhedsgrupper, men gennem årene har brugerne selv udformet et sæt retningslinier for, hvordan man bør opføre sig på de digitale opslagstavler. Retningslinierne angiver etiketten i nyhedsgrupperne og kaldes for netikette.

Selvom der kun er tale om retningslinier og altså ikke lovbefæstede regler, er det alligevel en god ide at overholde dem. Dels fordi de sikrer en god atmosfære med plads til alle, og dels fordi det kan få alvorlige følger, hvis du ikke følger dem. De fleste internetudbydere forlanger nemlig, at kunderne overholder netiketten og overtrædelse kan medføre, at abonnementet bliver opsagt.

HTML-indlæg, V-Cards og vedhæftede filer er forbudt i langt de fleste grupper. Vedhæftede filer såsom billeder, film og programmer henvises til binærgrupper, der oftest har ordet binaer eller binaries som en del af navnet, for eksempel dk.binaer, dk.binaer.film eller alt.binaries.warez. Vil du vise andre i gruppen dk.fritid.bil din nyeste dyt, kan du sende et indlæg med billedet til dk.binaer.motor, og i indlægget til dk.fritid.bil kan du så henvise til billedet i binærgruppen.

Lær at svare korrekt

Når du svarer på andres indlæg, bør du medtage nok af den originale tekst til, at alle kan se, hvad du svarer på. Samtidig er det vigtigt, at du skærer overflødig tekst væk, så indlæggene ikke vokser til mammutstørrelse. Desuden bør du skrive svarene efter spørgsmålene. Klik her for at se et eksempel.

Når du skriver et nyt indlæg, bør du sikre dig, at det sendes til den rette gruppe. Dels undgår du dermed at genere andre brugere med uvedkommende spørgsmål, og dels er der meget større chance for at få et svar, hvis du benytter den rigtige gruppe.

Det er kun yderst sjældent, at et spørgsmål er relevant i mere end en gruppe, men skulle det ske, kan du krydsposte. I så fald bør du samtidig sætte FUT til den gruppe, der vurderes som værende mest relevant til svarene. FUT står for follow up to og placerer automatisk svar i en anden gruppe, end den indlægget er bragt i. Du kan læse mere om krydspost (crosspost) og FUT på usenet-info.dk.

Undgå at kommentere andres stavefejl. Der skal være plads til alle i nyhedsgrupperne, og påtaling af stavefejl vil fluks resultere i en række vrede indlæg fra andre brugere.

Lad være med at råbe

Når du skriver med store bogstaver, svarer det til at råbe. Det er normalt ikke velset, og gør det desuden sværere at læse teksten. Vil du markere enkelte ord, kan du eventuelt omgive ordene med * for fed skrift eller / for kursiv skrift. For eksempel: "Han er /meget/ hurtig". Nogle nyhedslæsere viser automatisk det markerede som fed eller kursiv skrift.

En sigende emnelinie til indlægget er også vigtigt. "Hjælp!" eller "Kan det passe?" siger intet om, hvad indlægget indeholder, og du risikerer, at det blot bliver sprunget over af de andre brugere. Du bør også huske, at Internettet ikke er et lokalt net, så hvis du for eksempel spørger efter en god cykelhandler, er det en fordel at skrive, hvor i landet du bor.

Reklamer er ikke velsete uden for de dertil indrettede grupper som for eksempel dk.marked-grupperne og opslagsgrupperne. Det er dog tilladt at reklamere i signaturen. Signaturen adskilles fra resten af indlægget med to minusser, et mellemrum og et linieskift. Signaturen bør ikke være på mere end fire linier med maksimalt 72 anslag i hver.

Undgå at sende e-mail til andre brugere, med mindre de har bedt om det. Du kan desuden ikke forvente, at en opfordring om at svare i e-mail følges, da andre med samme spørgsmål så ikke vil kunne få glæde af svaret.

Kom godt i gang

Inden du poster dit første indlæg i en gruppe, kan det være en god ide at hente og læse en række af de tidligere indlæg. Det kan give et fingerpeg om de emner, der hører til i gruppen, samt om tonen i gruppen. Samtidig kan du se, om dit spørgsmål allerede er blevet besvaret. Det er temmeligt irriterende for de faste brugere af en nyhedsgruppe at skulle besvare de samme spørgsmål igen og igen, og du risikerer en yderst hvas kommentar, hvis du er den femte, der stiller det samme spørgsmål inden for et par uger.

Også i andre tilfælde kan du risikere at blive mødt med en rå tone, der især af nybegyndere kan opfattes som uhøflig. Den slags skal du ikke lade dig slå ud af. Det er ikke nødvendigvis ment så slemt, men blot et udtryk for, at tonen kan være mere direkte end almindeligvis i skrift- eller talesprog.

Du kan sagtens optræde anonymt i grupperne, det kræver blot, at du går ind i nyhedslæserens indstillinger og ændrer dit navn til et anonymt kaldenavn som for eksempel Brobissen (læs nærmere om fremgangsmåden i trin for trin-guiden til Outlook Express' nyhedslæser). Du bør dog lige sikre dig, at kaldenavnet ikke bruges af en anden, for så kan være svært for andre at vide, hvem der har skrevet hvilke indlæg.

Hvis det skal være rigtigt, skal du opgive en eksisterende mailadresse i indstillingerne, som så kan ses i indlægget. Det er dog en regel, der ikke håndhæves, så du kan altså godt opgive en ikke-eksisterende adresse. I så fald bør du benytte en adresse, der ender på invalid, for eksempel brobissen@mail.invalid.

Mange benytter ikke-eksisterende mailadresser for at undgå at spammere kan høste adressen og så sende reklamer til mailboksen. Vil du opgive din rigtige mailadresse og samtidig sikre dig mod automatiske adressehøsteprogrammer, kan du opgive adressen som brobissen(snabela)mail.dk i de danske grupper eller brobissen(at)mail.dk i de internationale grupper.

Nyhedsgruppernes hjemmeside

De danske nyhedsgrupperne har deres egen hjemmeside på http://usenet-info.dk. Her kan du læse mere om netikkette, du kan finde en ordforklaring. Og ikke mindst kan du finde en oversigt over alle de danske nyhedsgrupper (http://usenet-info.dk/grupper.pl).

Klikker du i oversigten på et gruppenavn, vil du enten få vist eventuelle undergrupper eller gruppens fundats, hvor du kan læse, hvad der er tilladt og ikke tilladt i de enkelte grupper. Vær opmærksom på, at der også er nogle overordnede regler. For eksempel er reklamer forbudt i alle grupper, der ikke udtrykkeligt tillader reklamer. Også selvom der måske ikke står i fundatsen, at reklamer er forbudt.

Gamle nyheder

Nyhedsgrupperne er et aktuelt medie. Ikke så aktuelt som chat-grupper, hvor debatten udelukkende foregår her og nu, men er et indlæg en uge gammelt, er det normalt glemt. Det betyder dog ikke, at du ikke kan læse gamle indlæg og måske finde råd og vejledning i dem.

De danske internetudbydere gemmer normalt indlæggene i flere måneder, men du kan rent faktisk finde indlæg helt tilbage fra 1995. Google opbevarer nemlig alle indlæg, der er sendt til tekst-grupperne, og du kan selvfølgelig søge på samme måde i nyhedsgrupperne, som når du bruger Google til at finde hjemmesider.

Google tilbyder også, at du kan skrive indlæg via hjemmesiden, men du får et meget bedre overblik over nyhedsgrupperne ved at benytte en decideret nyhedslæser som for eksempel Outlook Express. Du kan søge i nyhedsgrupperne på http://groups.google.dk.