Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Ordforklaring

Hvis du ikke fandt en ønsket ordforklaring, er du velkommen til at sende en mail til ludvigs@kimludvigsen.dk.

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Aac

Aac er et codec til lyd på samme måde som mp3. Aac er især blevet udbredt efter, Apple besluttede sig for at bruge formatet i sin musikafspiller, iPod'en.

ActiveX

ActiveX er en teknologi til udveksling af oplysninger mellem forskellige programmer. Teknologien gør det nemmere at lave hjælpeprogrammer og plug-ins til Internet Explorer. Når et program bruger teknologien, kaldes det et ActiveX-program eller et ActiveX-objekt. Lige som alle andre programmer, kan ActiveX-programmer mange forskellige ting. Nogle kan gøre det muligt at se flash eller pdf-filer i browseren. Andre installerer en ekstra værktøjslinje og atter andre kan udspionere, hvordan du bruger Internet Explorer og sende besked herom hjem til moderbasen. Reelt set kan et ActiveX-program gøre alt det, du selv kan gøre på computeren, dvs. det kan også formatere din harddisk eller slette dine data. Det er altså vigtigt, at du kun lader troværdige hjemmesider installere et ActiveX-program.

Alternative browsere som Firefox og Opera har fravalgt at understøtte ActiveX af sikkerhedshensyn. Bruger du Windows Vista, og du har slået Beskyttet tilstand til i Internet Explorer, kan ActiveX-programmer ikke slette dine data eller skade din computer.

Adware

Adware bruges som betegnelse for gratis programmer, der præsenterer dig for reklamer i selve programvinduet. Det gælder dog kun, hvis programmerne ikke udspionerer dig eller generer dig unødigt. Er det tilfældet kaldes de normalt spyware.

Avi

Avi er et filformat, der kan indeholde både lyd og levende billeder, og det er et af de mest benyttede formater til at gemme film i. Men filmene gemmes ikke råt i en avi-fil. De pakkes sammen ved hjælp af et codec, og du skal have det samme codec installeret, hvis du fx skal kunne afspille filmen med Windows Media Player.

Browser

Program til at se hjemmesider i. Den mest udbredte browser er Internet Explorer, som følger med i Windows. Programmet er dog ikke opdateret i flere år, og er dermed blevet overhalet på næsten alle fronter af alternative browsere som fx Mozilla Firefox og Opera. De alternative browsere har typisk færre sikkerhedshuller og fejl, og så har de mange flere funktioner end Internet Explorer. Ludvigs Hjørne anbefaler, at du bruger Mozilla Firefox.

Codec

Codec er en sammentrækning af ordene COde (kode) og DECode (afkode). Et codec er en algoritme til at kode og afkode typisk musik- og film-filer, så de fylder mindre. De mest kendte codecs til musik er mp3, Ogg Vorbis, wma og aac, mens der findes et utal af forskellige codec til film, fx Microsofts wmv, Apples QuickTime og Reals Real Audio.
Der følger en række codecs med i Windows, og hvis Windows Media Player støder på et ukendt codec, tilbyder programmet at søge efter det nødvendige codec hos Microsoft. Desværre har Microsoft ikke alle codecs liggende, så du kan risikere selv at skulle finde det nødvendige codec på internettet. Det gælder ikke mindst codec'et DivX, der er meget effektivt til at pakke film sammen.

En cookie er en lille tekst-fil som en hjemmeside kan placere på din computer. Den kan være godartet og fx gøre det muligt for en hjemmeside at huske dine indstillinger eller et kodeord til siden. Men en cookie kan også bruges af reklamebureauer til at følge dig rundt på nettet. I bedste fald vil reklamebureauet så bare bruge informationerne til at præsentere dig for forskellige reklamer, så du ikke hele tiden ser den samme reklame. I værste fald kan et reklamebureau eller andre følge med i din surfen på internettet og bruge oplysningerne til at lave en profil af dig.

En cookie kan dog ikke i sig selv identificere dig, den kan blot se, at du er én bestemt anonym surfer. Hvis du oplyser dit navn på en hjemmeside, kan oplysningerne som cookien indsamler dog parres med dit navn. Du kan slå cookies fra i din browser, men det er normalt kun nødvendigt, hvis du er paranoid.

CPU

Forkortelsen står for Central Procession Unit. I daglig tale bliver CPU'en kaldt for processoren. Det er computerens hjerne, og oftest den dyreste del af computeren. Processorens hastighed måles i antallet af svingninger i sekundet. Jo flere svingninger, jo flere udregninger kan processoren foretage, og jo hurtigere arbejder den normalt. De første pc'ere arbejdede med en frekvens på 4 Mhz, mens de nyeste processorer har en frekvens, der er næsten 1.000 gange hurtigere. Reelt set er dagens pc'ere mere end 1.000 gange hurtigere end de første pc'ere, dels fordi processorerne samtidig er blevet mindre og datastrømmen dermed skal bevæge sig kortere, og dels fordi man samtidig har øget hastigheden andre steder i computeren.

Demo

Et demoprogram svarer egentligt lidt til et sharewareprogram. Forskellen er, at demoprogrammet oftest er stærkt begrænset i forhold til købe-udgaven, mens sharewareprogrammer oftest kun er lettere eller slet ikke begrænset. Et eksempel kan være et grafikprogram, der ikke kan gemme billeder. Det vil sige, at man kan se programmets funktioner, men vil man bruge dem til noget, må man have pengepungen frem.

Dialer

Et lille program, der kan få dit moden til at ringe op til et eksotisk - og meget dyrt - telefonnummer. De fleste dialere installeres fra hjemmesider, der lokker dig til at klikke ja, hvor du skulle have klikket nej. Har du en fast forbindelse som adsl eller kabelmodem, kan dialeren ikke ringe op, medmindre du også har tilsluttet et almindeligt modem til et telefonstik.

DivX

DivX er et codec til film. Formatet opstod som en piratversion af Microsofts MPEG-4-codec, men de nye versioner af DivX er helt lovlige. Du kan hente et gratis codec på DivXNetworks hjemmeside, så du kan afspille DivX-film i Windows Media Player. Du kan desuden købe et program via hjemmesiden, så du kan overspille film til DivX-formatet.

Domæne

Et domæne er en adresse på internettet. Det består af et navn efterfulgt af en landekode, fx kimludvigsen.dk. Domænet kan bruges til forskellige ting, såsom hjemmesider, mailbokse og ftp-server. Er det en hjemmeside vil den typisk skrives som http://kimludvigsen.dk (man kan dog udelade http:// i de fleste browsere). Nogle hjemmesider kræver, at man indsætter www. foran domænenavnet. Mailadresser skrives med et brugernavn foran domænet, fx ludvigs@kimludvigsen.dk. Mens adressen til en ftp-server typisk skrives som ftp://kimludvigsen.dk.

Domænenavnet var oprindeligt kun beregnet til at gøre det nemmere for os mennesker. De rigtige internetadresser består nemlig af IP-adresser i form af fire tal adskilt af punktummer. Når du indtaster en domæneadresse i browseren, oversættes den automatisk til IP-adressen, men du kan faktisk også selv indtaste IP-adressen. Du havner fx på den samme side, uanset om du skriver http://kimludvigsen.dk eller http://80.62.45.5.

Drev

Et drev i computeren bruges til opbevaring af data. Selvom du kun har én harddisk i computeren, kan den sagtens være inddelt i flere forskellige drev. Det er en inddeling, der normalt skal foretages, inden styresystemet installeres på computeren.

Der er flere fordele ved at inddele en harddisk i mere end et drev. Dels kan der installeres flere forskellige styresystemer - de kræver normalt hvert sit drev - og dels kan styresystemet placeres på ét drev, mens programmer og data placeres på andre drev. Skal styresystemet senere geninstalleres, kan styresystemdrevet formateres, uden du mister dine data. Køber du en computer, hvor Windows er forudinstalleret, er der sandsynligvis kun ét drev på harddisken.

Fil

En fil er en samling af data. Der findes flere forskellige slags filer, og de har typisk forskelligt udseende alt efter deres type. Nogle filer kan udføre opgaver ligesom en lommeregner, de kaldes programmer, og er ofte forsynet med flotte, farverige ikoner, der illustrerer programmets formål eller viser et logo. Andre filer kaldes dokumenter, mens atter andre blot kaldes filer, eventuelt i forbindelse med deres indhold, som fx billedfiler og musikfiler. Det er passive filer, der ikke kan udføre opgaver af sig selv, men er afhængige af et program. Et dokument skal åbnes i et program som fx Word, mens en musikfil skal afspilles i et program som fx Windows Media Player.

Filtype

Filer har et efternavn, der fortæller Windows, hvilken type fil det er. Dokumenter, der er lavet i Word, hedder fx doc til efternavn, mens musik i mp3-formatet hedder mp3 til efternavn. Programmer hedder typisk exe til efternavn. Efternavnene er dog normalt skjult i Windows, så du ikke kan se dem. Hvis en filtype er tilknyttet et program, som fx et dokument er tilknyttet Word, så får dokumentet samme ikon som programmet.

Firewall

Et program, der lægger sig som en brandmur mellem computeren og internettet. Kun de programmer, du giver lov, får lov at passere gennem den virtuelle mur. Der findes forskellige slags firewaller. I Windows XP er indbygget en firewall, der kan stoppe trafik ind på din computer, fx en hacker, der vil stjæle oplysninger fra computeren. Installerer du en personlig firewall som ZoneAlarm, kan du både få stoppet trafik ind og ud fra computeren. Det kan forhindre et spywareprogram i at sende oplysninger ud fra computeren, ligesom det kan stoppe en trojansk hest der forsøger at åbne døren for en hacker. Bruger du en personlig firewall, bør du slå XPs firewall fra.

Firewire

Forbindelsesmetode mellem en computer og en ekstern enhed som fx et digitalt kamera eller en printer. Firewire er udviklet af Apple og Texas Instruments, og er også kendt under det mindre mundrette navn IEEE 1394. Firewire bruges på samme måde som USB, men er betydeligt hurtigere. Den første udgave af Firewire kan overføre data med op til 400 Mbit i sekundet, mens den nyeste udgave kan overføre med op til 3200 Mbit i sekundet. Til sammenligning kan den første udgave af USB overføre med 12 Mbit i sekundet, mens den nyeste udgave af USB kan overføre med 480 Mbit i sekundet.

Freeware

Betegnelsen dækker over programmer, som er gratis, men hvor programmøren stadig har rettighederne til programmet. Nørder, der går ind for open source, kan ikke lide betegnelsen freeware, fordi de mener, programmerne ikke er frie på samme måde som open source. De har ikke forstået, at free betyder gratis og ikke fri.

FTP

FTP er en kommunikationsprotokol, som typisk bruges af et FTP-program. De fleste browsere understøtter dog også protokollen. FTP er specielt beregnet til overførsel af filer, og mange virksomheder tilbyder, at man kan hente filer på deres FTP-server. Man kan fx hente Firefox via FTP på adressen ftp://ftp.mozilla.org. Læg mærke til, at når man bruger en browser til FTP, skal adressen starte med ftp:// i stedet for det vanlige http://. I et FTP-program, skal ftp:// ikke skrives. Filerne på en FTP-server vises i et mappesystem.

Der er to former for FTP-overførsel, aktiv og passiv. Ved aktiv overførsel skal FTP-serveren kunne forbinde tilbage til computeren, men det kan den ikke, hvis computeren står bag en firewall eller en router med nat. I så fald skal man bruge passiv overførsel. De fleste FTP-programmer er som standard sat op til passiv overførsel, så man normalt ikke skal ændre noget.

Gif

Tabsfrit billedformat, der komprimerer billedet, så det fylder mindre, når det fx skal hentes fra en hjemmeside. Gif er især velegnet til geometriske figurer med skarpe kanter og få farver. Det er desuden muligt at lave animerede billeder med gif-formatet. Gif-formatet var patenteret (patentet er nu udløbet), hvorfor det alternative og patentfrie format PNG blev udviklet. PNG er bedre til at håndtere mange farver, men kan til gengæld ikke bruges til animationer. Skal man bruge fotografier på en hjemmeside, er man normalt bedst tjent med at gemme dem i formatet JPG, der dog ikke er tabsfrit.

Hacker

Tidligere var en hacker blot en person, der var skrap til at programmere, mens en cracker var en, der brød ind på andres computere eller som brød kopibeskyttelsen på programmer. I dag er ordet cracker nærmest gået i glemmebogen, mens hacker har skiftet betydning og nu bruges om den ofte ondsindede person, der bryder ind på ens computer for at stjæle eller ødelægge data.

HTTP

Protokol til at hente hjemmesider på internettet.

IEEE 1394

Se Firewire

IP-adresse

Hver computer på internettet har en ip-adresse. Man kan sammenligne ip-adresser med, at alle telefoner har et telefonnummer. Uden et telefonnummer, kan man hverken ringe eller modtage opkald. Men i modsætning til telefonnumrene er ip-adresserne normalt skjult. I stedet for at indtaste en ip-adresse i browseren eller mailprogrammet, indtastes et domænenavn, der så automatisk oversættes til den rette ip-adresse.

Når man beder om at få hentet en hjemmeside, fortæller browseren samtidig, hvilken ip-adresse den skal sendes til. Du har fx ip-adressen 54.161.74.104. Der er ingen grund til at frygte, at andre kender ens ip-adresse, hvis de ikke kendte den, ville man slet ikke kunne bruge internettet.

Java

Java er et programmeringssprog, men mens programmer skrevet i andre programmerinsgsprog skal kompileres til et specielt styresystem, bruger Java en Javafortolker, der ligger som et mellemlag mellem Javaprogrammerne og styresystemet. Dermed bliver Javaprogrammet platformsuafhængigt, det vil sige, det kan køre på alle styresystemer, blot styresystemet har en Javafortolker - og det har de stort set alle sammen. Man kan således afvikle det samme Javaprogram på store mainframecomputere, Windows, Linux eller en mobiltelefon.

Java-programmer findes som selvstændige programmer eller som små programmer (applets), der kan afvikles på en hjemmeside. Trods navneligheden har Java ikke noget at gøre med JavaScript, der også bruges på hjemmesider.

JavaScript

JavaScript er et simpelt programmeringssprog, der bruges i en browser til at lave interaktive hjemmesider. JavaScriptet er inkluderet i hjemmesiden, men afvikles på brugerens computer. JavaScript kan fx bruges til at udløse hændelser, når man klikker på et link eller en knap. Her på siden bruges der fx JavaScript til at udskrive siden, hvis man klikker på udskriv-linket i venstre bjælke.

Trods navneligheden har JavaScript ikke noget at gøre med Java, der også kan bruges på hjemmesider.

Jokertegn

Ligesom jokeren i kortspil kan gælde for andre kort, kan jokertegn gælde for andre tegn. Det mest brugte jokertegn er *, der gælder for "alle tegn". I en søgning finder *.jpg fx alle billedfiler, hvis navn ender på .jpg, mens m*.jpg finder alle jpg-filer, hvis navn begynder med m. Det vil sige såvel monalisa.jpg som migselv.jpg. Et andet meget brugt jokertegn er ?, der gælder for et enkelt tegn. Det betyder, at ?.jpg udelukkende finder jpg-filer, der kun har ét bogstav før .jpg. M?nalisa.jpg finder monalisa.jpg og minalisa.jpg, men ikke migselv.jpg.

JPG

Billedformat, der komprimerer billedet, så det fylder mindre, når det fx skal hentes fra en hjemmeside. JPG er især velegnet til fotografier, men i modsætning til fx gif-formatet, forringes billedkvaliteten, når billedet komprimeres. Det optimale ballancepunkt mellem komprimering og kvalitet findes normalt ved en komprimering på mellem 70 og 80 procent. Skal man gemme en stregtegning eller lignende med få farver og skarpe kanter, er gif eller PNG normalt et bedre valg end JPG.

Kildekode

Kildekoden er grundlaget for et program. Når en programmør koder programmer, benytter han et programmeringssprog som fx C, Java eller Perl. De fleste programmer, som fx C-programmer, bliver kompileret til maskinlæsbar kode, så de afvikles hurtigere. Til gengæld er kildekoden ikke længere synlig, og dem der bruger programmet kan ikke ændre i programmet, medmindre det frigives som open source. Andre programmer som fx Perl-programmer, skal ikke kompileres. De er normalt langsommere, fordi computeren skal oversætte dem til maskinlæsbar kode, hver gang de afvikles. Til gengæld er kildekoden tilgængelig, og man kan rette i den.

Kodeord

Kodeord bruges til at beskytte mod uvedkommende brugere, fx på computeren, netbanken eller en betalingshjemmeside. Det er vigtigt at vælge et kodeord, man selv kan huske, men som andre vil have svært ved at gætte. Et godt kodeord indeholder både bogstaver og tegn, fx MHH4P1PHSB. Det er selvfølgelig ikke så nemt at huske ovennævnte kodeord, medmindre man ved, at der ligger en skjult sætning i den: Min Hund Har 4 Poter 1 På Hvert Sit Ben. Man kan også bruge tegn som #, % og =. Læs her, hvordan du vælger kodeord.

Kommunikationsport

De forskellige programmer på computeren benytter forskellige kommunikationsporte til at tale med andre computere. fx benyttes port 80 til at se websider, port 25 bruges til e-mail, og port 21 til ftp. Der findes i alt 65.536 kommunikationsporte. De er nødvendige for at kunne kommunikere med andre computere, men de kan også misbruges. fx vil en trojansk hest forsøge at åbne en kommunikationsport indefra, som en hacker så kan komme ind ad. En firewall kan lukke for alle de porte, man ikke bruger.

Kompilere

Når man kompilerer et program, oversættes det til en maskinlæsbar kode. De fleste programmer skrives i et programmeringssprog i det der kaldes kildekode, som er nemt at håndtere for mennesker, herefter kompileres programmet, så det er nemt at håndtere for en computer. Nogle programmeringssprog skal ikke kompileres, det gælder fx for JavaScript, der i stedet oversættes til maskinlæsbar kode af browseren. Kompilerede programmer afvikles normalt hurtigere end programmer, som ikke er kompileret.

Kryptering

Kryptering - kodning - bruges for at forhindre uvedkommende i at få adgang til filer på computeren eller læse med, når der sendes følsomme oplysninger over internettet. Når man sender tekst over internettet er det muligt for uvedkommende at opsnappe den og læse den. Og det er ikke særlig betryggende, når man skal koble sig på netbanken eller sende personfølsomme oplysninger eller betalingskortoplysninger i en formular på en hjemmeside. Derfor krypteres den slags forbindelser. Man kan kende en krypteret forbindelse på, at der i adressefeltet står https:// i stedet for http://, og de fleste browsere viser desuden en låst hængelås, når forbindelsen er krypteret. Det er også muligt at kryptere mails, enten via indbygget kryptering i mailprogrammet, eller via et særskilt program som PGP (gratis) - begge dele kræver dog, at modtageren også bruger kryptering. Vil man kryptere hele eller dele af harddisken kan man fx bruge den indbyggede krypteringsfunktion i Windows eller et særskilt program som VeraCrypt (gratis).

Linux

Styresystem som finske Linus Torvalds begyndte at udvikle, da han som studerende ikke var tilfreds med de eksisterende styresystemer. Han besluttede at lave systemet som open source, og det fik med tiden flere og flere til at hjælpe med at videreudvikle styresystemet. Linux er i dag pænt udbredt som server i virksomheder og på internettet, og det er ved at udvikle sig fra at være et nørdet styresystem til at være et styresystem, der kan konkurrere med Windows. Du kan hente Linux gratis fra internettet, eller du kan købe det på cd'er, sædvanligvis med en række ekstra programmer, der fx gør det nemmere at installere.

Mp3

Almindelig musik består af en masse frekvenser, som vi mennesker ikke kan høre. Ved at sortere den slags fra og samtidig pakke musikken sammen på samme måde som et zip-program, fylder musik i mp3-formatet typisk kun 1/11-del af samme nummer i cd-format. Vel at mærke uden man kan høre forskel. Det gør mp3 til et særdeles praktisk format, når man skal opbevare musik på harddisken og ikke mindst, når man skal sende eller hente musik via internettet. I stedet for at fylde fx 50 MB fylder et enkelt nummer typisk 4,5 MB.

Mpg

Også kendt som Mpeg. Filmformat, hvor billederne komprimeres, så filmen fylder mindre. I stedet for at gemme hvert billede i filmen for sig, sammenlignes billederne, og kun forskellen mellem billederne gemmes. Mpg er velegnet til film, der skal overføres via internettet, eller hvis man vil spare plads på harddisken eller en cd. Der findes dog filmformater, der komprimerer bedre end mpg, fx DivX.

Nat

Nat er en oversættelsesfunktion, der typisk findes i en router eller firewall, der sidder mellem et lokalt netværk og internettet. Funktionen skjuler adresserne på det lokale netværk, så det ude fra internettet ser ud som om, der kun er en enkelt computer. Er det trafik, du selv beder om, fx hvis du vil hente en hjemmeside, sørger routeren automatisk for at dirigere trafikken hen til den rette computer. Hvis det er trafik som startes udefra, fx hvis du har opsat din egen webserver, skal du åbne en port i routeren, og samtidig fortælle den, hvilken computer trafikken skal dirigeres videre til.

Ogg vorbis

Ogg Vorbis er et codec til lyd på samme måde som mp3. Udviklingen af Ogg Vorbis startede da opfinderen af mp3-formatet, Fraunhofer, meddelte, at man ville begynde at opkræve licens for brugen af mp3-formatet. I modsætning til de fleste andre codec er Ogg Vorbis open source, og helt gratis af bruge for såvel brugere som for programmører af fx musikafspillere.

Open source

Open Source var oprindeligt en noget marginaliseret programform, hvor brugeren ikke kun har adgang til selve programmet, men også til dets underliggende kildekode. Med kildekoden i hånden kan en programmør lave ændringer i programmet samt fjerne eller tilføje funktioner. I de senere år er open source blevet mere og mere populært, hovedsageligt som følge af styresystemet Linuxs succes. Open source er ikke ensbetydende med, at programmerne er gratis og betyder heller ikke nødvendigvis, at programmøren har afskrevet sin ophavsret.

Orm

En virus, der kan sprede sig selv fra én computer til en anden. De fleste orme spreder sig selv via mailprogrammer som Outlook Express. De kigger simpelthen i adressebogen, og sender så sig selv videre til alle adresserne i den. Andre orme installerer selv programmer, som de kan bruge til at sende sig videre med.

Plug-in

Et lille program, der afvikles via et andet program. Man kan fx få plug-ins, der gør det muligt at se flotte animationer eller 3d-verdener i browseren, ligesom man kan få plug-ins til Winamp, så man kan spille spil eller få virtuelle mennesker til at danse til musikken.

PNG

Billedformat, der komprimerer billedet, så det fylder mindre, når det fx skal hentes fra en hjemmeside. PNG er især velegnet til geometriske figurer med skarpe kanter og store ensfarvede områder. PNG blev udviklet som et alternativ til gif-formatet for at undgå patentproblemer. På de fleste områder er PNG et bedre valg end gif, det er dog ikke muligt at lave animationer med PNG. Stort set samtlige skærmskud i trin for trin-guiderne på Ludvigs Hjørne er i PNG-formatet. Skal man bruge fotografier på en hjemmeside, er man normalt bedst tjent med at gemme dem i formatet jpg.

Port

Se kommunikationsport.

Processor

Processoren er computerens hjerne, og oftest den dyreste del af computeren. Processorens hastighed måles i antallet af svingninger i sekundet. Jo flere svingninger, jo flere udregninger kan processoren foretage, og jo hurtigere arbejder den normalt. De første pc'ere arbejdede med en frekvens på 4 Mhz, mens de nyeste processorer har en frekvens, der er næsten 1.000 gange hurtigere. Reelt set er dagens pc'ere mere end 1.000 gange hurtigere end de første pc'ere, dels fordi processorerne samtidig er blevet mindre og datastrømmen dermed skal bevæge sig kortere, og dels fordi man samtidig har øget hastigheden andre steder i computeren. Nogle steder, fx i computerannoncer, vil du også kunne se processoren nævnt som CPU.

Protokol

Regler eller instruktioner for datatrafik på et netværk. Den underliggende protokol på internettet hedder TCP/IP. Der benyttes så specielle protokoller til forskellige data-/programtyper. Hjemmesider overføres med en protokol, der hedder HTTP - det er derfor der står http:// først i adresselinjen i browseren. Et FTP-program benytter protokollen FTP, mens mails sendes med protokollen SMTP.

QuickTime

QuickTime er Apples codec til film. QuickTime-film har filtypen mov og kan afspilles i programmet QuickTime. Du kan hente QuickTime - program og codec leveres sammen - fra Apples hjemmeside.

Ram

Korttidshukommelsen i en computer, ofte betegnet som arbejdshukommelsen. En computer bruger flere forskellige former for hukommelse, der hver har sine fordele og ulemper. Ram er lynhurtig til at behandle data, men alle data forsvinder, når strømmen slukkes. Harddisken kan opbevare data, selvom strømmen slukkes, til gengæld arbejder den betydeligt langsommere end ram-hukommelse.

Hvis man ikke har ram nok i computeren, vil styresystemet bruge sidefilen på harddisken som midlertidig opbevaringsplads. Og eftersom harddisken er meget langsommere end ram, vil det sløve computeren. I så fald kan lidt ekstra ram være en god ide. I afsnittet Ydeevne i trin for trin-guiden til Joblisten i Windows, kan du læse, hvordan du tjekker din computers ram-forbrug.

Rar

Pakkeformat til at komprimere filer, så de ikke fylder så meget. For at pakke eller udpakke rar-filer skal man have et program, der understøtter formatet. Der findes en del forskellige pakkeformater, det mest udbredte til Windows er zip, rar er det næstmest udbredte format.

Real Audio

Real Audio er firmaet Reals codec til lyd. Ligesom det mere udbredte mp3-format, pakker det lyd sammen, så det fylder mindre. Real Audio bruges af mange nettjenester til at udsende lydoptagelser. Du kan hente RealPlayer, der kan afspille såvel lyd som film, på Reals hjemmeside.

Registeringsdatabase

Registreringsdatabasen er en fil, der holder styr på en forfærdelig masse oplysninger, som Windows skal bruge. Lige fra størrelsen og placeringen af de enkelte programmers vinduer til den hastighed som en menu skal åbnes med. Udover de oplysninger Windows selv gemmer i filen, kan andre programmer gemme data. Det kan fx være oplysninger om dit brugernavn eller registreringsoplysninger. Det er muligt at ændre oplysninger i registreringsdatabasen, men det bør kun gøres, hvis man ved, hvad man gør. Én forkert ændring kan resultere i, at Windows ikke kan starte.

Router

En lille boks, der kan sidde mellem en eller flere computere i et lokalt netværk og internettet. Routeren indeholder ofte en firewall, der kan holde uønsket trafik ude.

Selvudpakkende fil

Når du henter filer på Internettet, er de normalt pakket sammen, så de fylder mindre. Det gør det hurtigere at hente dem. Normalt skal du så have et udpakkeprogram som fx det gratis FilZip, der kan udpakke filer fra en række forskellige pakkeformater. I nogle tilfælde er filen dog pakket ned i en exe-fil, der kan pakke sig selv ud, når du klikker på den. Det er så en selvudpakkende fil.

Shareware

Shareware er programmer, der kan afprøves, inden du køber dem. Det er altså ikke gratis programmer. Nogle indeholder færre funktioner end den fulde version. Nogle virker kun i fx 30 dage. Og nogle virker helt uden begrænsninger, idet programmøren lader det være op til brugerens samvittighed at betale for programmet.

Sidefil

Virtuel hukommelse på harddisken som styresystemet bruger, når det er løbet tør for ram. Harddisken er betydeligt langsommere end ram, så hvis man ofte oplever at løbe tør for ram, kan mere ram sætte ekstra fart på computeren.

Du kan tjekke Windows' forbrug af ram i Joblisten, læs mere i afsnittet Ydeevne i trin for trin-guiden til Joblisten.

Skins

Med skins kan du ændre et programs udseende, så du ikke er afhængig af programmørens smag. Du bestemmer selv, om du foretrækker et enkelt, klassisk udseende, et metallisk tekno-udseende eller et syret fremtidsudseende. Flere og flere programmer tilbyder skins, og der findes tusindvis af skins, du kan vælge mellem. Du kan sågar også skifte udseendet på selve Windows ved hjælp af skins og programmet WindowBlinds.

Smid væk-mailadresse

En smid væk-adresse kan hjælpe dig i kampen mod spam. Det er ikke usædvanligt, at forskellige tjenester eller hjemmesider på internettet vil have din mail-adresse, før du kan få adgang. Også når du registrerer programmer, kan du blive afkrævet en mail-adresse. Langt de fleste lover, at de ikke videregiver din adresse til andre, og de fleste af dem holder da også deres løfte. Men du risikerer ikke desto mindre alligevel, at din adresse havner hos en spammer. Løsningen er at oprette en adresse hos en gratis mail-tjeneste som Hotmail eller Yahoo Mail. Bliver mailboksen oversvømmet af spam, lukker du blot adressen og opretter en ny i stedet. Din rigtige mail-adresse bør du kun oplyse til kolleger, nære venner og familie. Læs mere om, hvordan du undgår spam.

SMTP

Protokol til at sende mail over internettet.

Spam

Uønsket elektronisk reklame. Begrebet stammer fra en gammel Monty Python-sketch, hvor en flok vikinger overdøver al fornuftig kommunikation. Du kan læse mere om spam og finde tips & tricks til at begrænse mængden på siden Undgå spam.

Spyware

Spyware bruges som betegnelse for programmer, der installeres mere eller mindre bag din ryg, oftest sammen med andre programmer. Nogle spywareprogrammer holder øje med, hvilke hjemmesider du besøger, mens andre nøjes med at præsentere dig for irriterende pop op-vinduer og "smarte" søgelinjer i Internet Explorer. Et fåtal bruges til at aflure dine koder til netbanken, de kaldes også trojanske heste. Se også under adware. Du kan finde hjælp til at fjerne spyware på spywaresiden.

Styresystem

Et styresystem er et avanceret program, der styrer adgangen til computerens resourcer som fx hukommelse, harddisk, skærm, tastatur, mus og printer. Det indeholder desuden forskellige funktioner, som andre programmer kan udnytte, ligesom det giver brugeren mulighed for at udføre forskellige opgaver som fx at kopiere filer fra én harddisk til en anden. Det mest udbredte styresystem til almindelige pc'er er Windows, mens internetservere og servere i store virksomheder ofte bruger Unix eller Linux. Programmer skal normalt kompileres til det styresystem, de skal bruges til, man kan derfor ikke bare installere et Windows-program på en Macintosh.

Tilknytning af filer

Når du dobbeltklikker på en fil, vil den normalt åbne i et bestemt program; den er tilknyttet programmet. Det er meget praktisk, fordi du slipper for først at skulle åbne programmet og derefter åbne filen via Åbn-menuen.

Trojansk hest

Som i det gamle græske sagn benyttes en trojansk hest til at åbne en port indefra, så angriberen - i dette tilfælde hackeren - kan komme ind. En trojansk hest gemmes ofte i et uskyldigt udseende program, der fx kan vise et fyrværkeri. En trojansk hest skader normalt ikke i sig selv, men kan give en hacker fuld kontrol over computeren. De fleste antivirus-programmer kan også afsløre trojanske heste, der desuden bremses, hvis du installerer en firewall.

URL

Forkortelse for Uniform Resource Locator. Det er en entydig andresseangivelse, der bruges til internetadresser. En URL er sammensat af to dele. Først en protokol, der fortæller, hvilken type adresse der er tale om. Det kan fx være en hjemmesideadresse, og i så fald vil den starte med http:// eller det kan være en mail-adresse, og i så fald vil den starte med mailto:. Den anden del af URL'en er selve adressen, fx kimludvigsen.dk eller ludvig@kimludvigsen.dk. Hele URL'en vil altså i de to tilfælde hedde henholdsvis http://kimludvigsen.dk og mailto:ludvig@kimludvigsen.dk.

USB

Forbindelsesmetode mellem en computer og en ekstern enhed som fx en mus, et digitalt kamera eller en printer. Ved ældre forbindelsesmetoder skulle computeren slukkes, når udstyret blev sat til, det er ikke nødvendigt med USB. Den første udgave af USB kunne kun overføre med op til 12 Mbit i sekundet, hvilket er rigeligt til en mus, men ikke særlig praktisk, hvis man skal overføre mange data. USB 2.0 kan klare en hastighed på op til 480 Mbit i sekundet; har man brug for endnu højere hastighed, kan man overveje at benytte Firewire, der kan man komme op på en overførselshastighed på 3.200 Mbit i sekundet.

Virus

En virus er et lille program, der kopierer sig selv og spreder sig fra computer til computer. Før i tiden blev virus spredt som trojanske heste, godt gemt i uskyldige programmer, der blev udvekslet via disketter. I vore internettider sker spredningen meget mere effektivt via mailprogrammer som Microsofts Outlook Express, og de allersnedigste vira, også kaldet orme, kan læse adresselisten i mailprogrammet og sende sig selv videre til alle dine venner og bekendte.

Nogle virusser er uskadelige og nøjes med at sprede sig selv, mens andre kan ødelægge såvel data som computerens hardware. Et opdateret anti-virusprogram, som fx det gratis AVG, er den bedste beskyttelse mod virus.

Warez

Piratkopisternes betegnelse for ulovlige udgaver af shareware eller købeprogrammer, hvor registreringskoden er brudt, så programmet frit kan bruges. Du bør undgå den slags programmer. Ikke kun fordi det er både juridisk og moralsk forkert at benytte dem, men for din egen sikkerheds skyld. Du ved aldrig, hvad du får med i "købet", når du henter et warez-program. Du kunne fx få en en lille ekstra gave i form af trojansk hest, der giver hackere fri adgang til din computer. Hjemmesider, der tilbyder warez, indeholder også typisk slemme programmer som dialere, trojanske heste og spyware.

Webserver

Program der lader besøgende se hjemmesider i en browser. Alle de hjemmesider, du ser på internettet, er placeret på en webserver, oftest på et webhotel, der huser en masse forskellige hjemmesider.

Wma

Wma er Microsofts codec til musik. Ligesom det mere udbredte mp3-format, pakker det lyd sammen, så det fylder mindre. Optager du din musik over på computeren via Windows Media Player, vil musikken normalt blive gemt i wma-formatet.

Wmv

Wmv er Microsofts codec til film. Du kan afspille wmv-film i Windows Media Player.

Zip

Pakkeformat til at komprimere filer, så de ikke fylder så meget. Når man henter filer på internettet, er de ofte pakket ned i zip-formatet. Windows XP har indbygget understøttelse for zip, mens man med ældre udgaver af Windows skal have installeret et pakkeprogram, der understøtter zip, for at kunne pakke filerne op.