Internet Explorer 7

 

Internet Explorer 7

Dette er en hjælpeside til hæftet Internet Explorer 7 fra forlaget Libris. Skulle der have sneget sig en fejl ind i hæftet, vil du kunne læse om det her. Du kan desuden downloade filerne, der er omtalt i hæftets kapitel 5, Flere indstillinger. Og du kan finde samtlige links i hæftet i en mere klikbar form, så du ikke behøver sidde og kæmpe med tastaturet for at komme ind på siderne.

Ændringer

Her vil du kunne læse om større ændringer i Internet Explorer, hvis Microsoft skulle beslutte sig til at udsende en opdatering til programmet. Det er også her, du kan læse om eventuelle fejl i hæftet.

Engelsk Internet Explorer

Hvis du ikke får lov at installere en dansk Internet Explorer, men i stedet får en engelsk udgave, så skyldes det ganske givet, at du bruger Windows Media Center. Microsoft sprang over, hvor gærdet var lavest, da de lavede Windows Media Center. I stedet for at lave en dansk version af styresystemet, har de brugt den engelske version, og så er der blot installeret en dansk sprogpakke ovenpå.

Det betyder normalt ikke så meget, men det har betydning, når du installerer Internet Explorer, for af en eller anden grund får du kun lov at installere samme sprogversion som dit styresystem - i dette tilfælde altså en engelsk Internet Explorer.

Løsningen er at installere den engelske Internet Explorer og så installere en dansk sprogpakke ovenpå. Microsoft har efter nogle måneders forsinkelse fået lavet en sprogpakke, der indeholder en række forskellige sprog, heriblandt dansk. Det skal selvfølgelig ikke være alt for nemt for dem som ikke kan fremmede sprog, så hjemmesiden er selvfølgelig på engelsk!

Klik på knappen Continue, og i det efterfølgende vindue skal du klikke på Kør. Sprogfilen fylder 34 MB, så hvis du sidder med et almindeligt modem er du desværre nødt til at væbne dig med tålmodighed, da det vil tage knap 1½ time at få hentet filen. Når filen er hentet, åbnes en ny dialogboks, klik på Kør.

Problemer med digital signatur

Der kan være problemer med den digitale signatur i Internet Explorer i Windows Vista. Når Internet Explorer kører i Beskyttet tilstand (hvilket anbefales), får du muligvis ikke lov til at benytte den digitale signatur. Du kan læse lidt om problemet på hjemmesiden Digital Signatur. Microsoft, TDC og IT- og Telestyrelsen arbejder på en løsning. Du kan evt. tilmelde dig Digital Signaturs nyhedsbrev, så vil du modtage en mail, når man har en løsning på problemet.

Downloads

I hæftets kapitel 5, Flere indstillinger kan du læse, hvordan du flytter menulinjen op til sin vante plads over adressefeltet ved at ændre i registreringsdatabasen. Men der er ingen grund til at grise fingrene til ved at foretage ændringen manuelt. Download menulinje-top.reg, gem filen på skrivebordet eller et andet sted, hvor du nemt kan finde den. Dobbeltklik på filen, og klik på Ja i den efterfølgende dialogboks.

OBS! Hvis du blor får vist noget tekst, når du klikker på et af linkene, så klik på tilbageknappen i værktøjslinjen, og download filen ved at højreklikke på linket og vælge Gem destination som.

Fortryder du ændringen, kan du nemt flytte menulinjen tilbage under adressefeltet. Download menulinje-under.reg, gem filen på skrivebordet eller et andet sted, hvor du nemt kan finde den. Dobbeltklik på filen, og klik på Ja i den efterfølgende dialogboks.

I samme kapitel finder du en anden praktisk ændring i registreringsdatabasen. Internet Explorer begrænser samtidige downloads fra en enkelt hjemmeside til 2. Det kan fx betyde, at en hjemmeside med mange billeder bliver langsommere at hente end nødvendigt. Det har selvfølgelig også betydning, hvis du skal downloade en række filer fra en hjemmeside. Du kan nemt ændre antallet til 16: Download forbindelser16.reg, gem filen på skrivebordet eller et andet sted, hvor du nemt kan finde den. Dobbeltklik på filen, og klik på Ja i den efterfølgende dialogboks.

Fortryder du ændringen, kan du nemt indføre den gamle begrænsning igen. Download forbindelser2.reg, gem filen på skrivebordet eller et andet sted, hvor du nemt kan finde den. Dobbeltklik på filen, og klik på Ja i den efterfølgende dialogboks.

Du får her en oversigt over samtlige links i hæftet i klikbar form. Skulle du støde på et link som ikke længere virker, må du meget gerne sende mig en mail, så jeg kan få det opdateret. Du kan skrive til ludvig@kimludvigsen.dk.

SideLink
6Adresse med ø: ludvigshjørne.dk
9debian.org
13debian.org
14ClearType
47YouTube
47Download Flashplayer
47JAlbum
48Download Java
48Test Java
48Download Adobe Reader
51Download Google Toolbar
54Download IE7Pro fra Microsofts hjemmeside
54Download IE7Pro fra programmets egen hjemmeside
57Adresse til dansk søgning i MSN i IE7Pro. Højreklik på linket, og vælg Kopier genvej. Indsæt herefter genvejen i IE7Pro, som beskrevet i hæftet.
58Download FeedFolder
59Download FoxyTunes fra Microsofts hjemmeside
59Download FoxyTunes fra programmets egen hjemmeside
62Google
63Guide til at bruge Google som lommeregner
63Microsoft Live Search
63Microsoft Live Search via MSN-hjemmesiden
63Jubii
66Download Windows Defender
66Download Spybot Search & Destroy
66Download AVG Antivirus
66Dansk guide til AVG Antivirus
66Download ZoneAlarm
70Min hjemmeside med hjælpeforum