I en række af skabelonerne har jeg lavet runde hjørner ved hjælp af css. Men du kan sagtens lave hjørner i alle mulige andre udformninger, både ved hjælp af css og ved hjælp af billeder.
I logoboksen ovenover kan du se et eksempel på alternative hjørner lavet med css. Prøv at åbne denne side i KompoZer, åbn derefter css-editoren, og klik på fanen Boks. Sammenlign margin-angivelserne for stilklasserne logohjoerne1-4 i denne skabelon og logohjoerne1-4 i skabelonen 1-1-rund. Og prøv så selv at lege med forskellige værdier for margin, så du får dine helt egne hjørner.
Du kan lave endnu mere specielle hjørner, kanter og baggrunde på bokse ved at benytte billeder.
I denne boks kan du se et eksempel på nogle anderledes hjørner, og i den nedenstående boks kan du set et endnu mere avanceret eksempel. Jeg vil ikke hjælpe dig med en nærmere beskrivelse af, hvordan du laver specielle hjørner med billeder. Det vil blive alt for omfattende, da der er mange forskellige metoder, som kan bruges i forskellige situationer.
Metoden, jeg har brugt i denne boks, kan fx ikke bruges på alle sider. Det skyldes, at de to øverste hjørner er placeret som baggrund på overskriftselementet. Hvis overskriften fylder mindre i højden hjørnebillederne, vil de blive beskåret forneden. De to nederst hjørner er angivet som baggrund på selve boksen.
I skabelonen 1-1-3-1-rund-alternativ har jeg i stedet placeret hjørnebillederne over indholdet i boksene. Det er nemmest ved små hjørner. Andre metoder kan være at klippe billederne op i små dele, hvor nogle så placeres over indholdet, mens andre billeder placeres ved siden af indholdet. Den metode kunne fx have været brugt i denne boks.
Du er velkommen til at tjekke koderne bag denne side og bruge dem, ligesom du også er velkommen til at bruge grafikken på denne side.
Men ellers kan du prøve at lave din egen grafik, eller du kan hente gratis grafik på mange hjemmesider på nettet. Prøv at søg på Google med søgeord som fx web, borders, graphics, frames og backgrounds.
I dette eksempel er der benyttet en lang række billeder, der er placeret i en lang række bokse, der ligger inden i hinanden. Fordelen er, at designet er skalérbart. Kanterne forlænges automatisk, alt efter mængden af indhold i boksen.
Du kan prøve at åbne mappen hjoerner og se de forskellige billeder, der bruges til at lave boksen.