Tema:
Hjemmeside
Sikkerhed
Begynder/uøvet
Nyhedsgrupper
Nye styreformer
Annonce:
Roboform
Sikker opbevaring af alle dine adgangskoder
Læs mere eller download nu.
Firefox:
Hurtigere, nemmere og mere sikkert internet end med Internet Explorer.
Annonce:
Stop spam med SPAMFighter. Læs mere eller Download nu
Gratis antivirus
AVG hjælper dig med at holde virus ude fra computeren.
JAlbum
Lav flotte fotoalbum til hjemmesiden, uden at skulle kende til besværlige koder.
Access Proxy fylder blot lidt mere over 1 MB. Bruger du et almindeligt modem, vil det typisk tage mindre end 3 minutter at hente programmet. Download Access Proxy.
Hvis du bruger Windows Vista eller nyere, kan du med fordel bruge den indbyggede forældrekontrol i stedet for Access Proxy.
Installationen af Access Proxy er lidt mere besværlig, end når du installerer almindelige programmer. Til gengæld behøver du ikke bruge tid på programmet efter installationen, medmindre du vil finindstille filtret (se afsnittet Sådan indstiller du filtret), eller hvis du vil slå det fra.

Under installationen skal du vælge og indtaste et brugernavn og kodeord. Vælg noget, du kan huske, og som børnene ikke kan gætte. Klik på Næste.

Teksten i dialogboksen handler om installation i skoler mm. Den gælder ikke for en hjemmecomputer. Klik på OK.
Installationen er lidt forskellig, alt efter om du bruger almindeligt modem, eller om du har en fast internetforbindelse som fx adsl eller kabelmodem. Hvis du bruger almindeligt modem, skal du nu ændre en indstilling i Internet Explorer. Har du en fast forbindelse som fx adsl eller kabelmodem, så hop ned til Opsætning af programmet.

Åbn Internet Explorer. Klik på menupunktet Funktioner, og vælg Internetindstillinger.

Klik på fanebladet Forbindelser. Markér din internetforbindelse i oversigten, og klik på knappen Indstillinger.

Sæt flueben ud for Brug en proxyserver til denne forbindelse, og klik på Avanceret.

Skriv 127.0.0.1 ud for HTTP og ud for Secure, og skriv 8080 i de to felter under Port. Du skal ikke ændre andet på siden. Klik på OK, og klik også på OK i de andre vinduer for at lukke for indstillingerne.
Brug Stifinder til at åbne mappen C:\access Proxy, og dobbeltklik på filen Client_setup.

I det første vindue skal du blot klikke på Næste. Markér linjen, der indeholder 127.0.0.1, og klik på Næste.

Du skal nu angive en adgangskode, angiv den samme som under installationen. Klik på Udfør for at afslutte.

Den sidste opsætning foregår inde i Access Proxys kontrolprogram. Klik på Start-knappen, Alle programmer, Access Innovation, og vælg Remote control.

Markér linjen med 127.0.0.1, udfyld med det tidligere valgte brugernavn og kode, og klik på OK.

Du bliver muligvis mødt af dialogboksen til højre. Det skyldes, at programmet har lidt problemer med sommertid. Hvis du er sikker på, at computerens ur går korrekt, skal du blot klikke på Nej.
Klik på knappen Configuration
Klik på knappen Advanced functions
Sæt flueben ud for Use LAT authorization, og klik på Details til højre herfor.

Klik på Add. Skriv 127.0.0.1 i feltet ud for From IP, klik på OK, og klik også på OK i det næste vindue.

Du skal nu fortælle programmet, at du har den gratis version. Klik på Registration details. Ud for Name skal du skrive Free version only for, ud for Company skal du skrive Private usage, og ud for Serial number skal du skrive MEE64-Q4N27-5FGA4. Klik På OK, klik på Submit changes i det næste vindue.

Du kan nu lukke kontrolprogrammet ved at klikke på lukkekrydset øverst til højre. Og så kan du jo passende tjekke, om programmet virker som ønsket, prøv fx at bruges Googles billedsøgning til at søge efter nisse og piger, eller prøv at besøge http://sex.com.
Bruger du Firefox eller en anden alternativ browser, skal du dog lige have opsat den, før du tager en prøvetur på det pornofrie internet, se nedenfor.
Filtret kan også bruges med alternative browsere, her gennemgås opsætningen af Firefox. Bruger du en anden alternativ browser, så tjek dens hjælpefunktion for at se, hvor du opsætter en proxy. Selve opsætningen vil sikkert ligne opsætningen i Firefox.

Åbn Firefox. Klik på menupunktet Funktioner, og vælg Indstillinger.

Klik på Generelt, og klik på knappen Forbindelsesindstillinger.

Sæt mærke ud for Manuel proxykonfiguration. Ud for HTTP-proxy skal der stå 127.0.0.1, og ud for Port skal der stå 8080. Udfyld med det samme ud for SSL-proxy. Du skal ikke ændre andet på siden. Klik på OK, og klik også på OK for at lukke indstillingsvinduet.
Som standard filtrerer Access Proxy porno og hadesider væk. Du kan ændre dette, og du kan tilføje et filter, der frasorterer bannerreklamer. Du kan også tilføje sider på en hvidliste, hvis de ikke skal filtreres væk, eller du kan tilføje sider på en sortliste, hvis en pornoside skulle slippe forbi filtret.

Klik på Start-knappen, Alle programmer, Access Innovation, og vælg Remote control.

Marker linjen med 127.0.0.1, udfyld med dit brugernavn og kode, og klik på OK.
Klik på knappen Configuration.
Klik på knappen Details ud for Filtering.

Hadesider frasorteres ud fra en liste over kendte hadesider, fx Ku-Klux-Klans hjemmeside. Hvis du ikke vil frasortere hadesider, skal du fjerne fluebenet ud for Hate.
Porn er Access Proxys intelligente filterfunktion, den er der ingen grund til at slå fra. Klikker du på Details, kan du vælge mellem to niveauer, Children (børn) og Adults (voksne). Børneindstillingen, der er valgt som standard, er mere agressiv, og frasorterer fx også sider med satanisme og stofmisbrug.
PICS er en frivillig mærkning af indhold som hjemmesiderne kan benytte. Der er ikke så mange, der benytter mærkningen, til gengæld kan man være ret sikker på, at en mærket side vitterligt indholder materiale svarende mærkningen. Det er muligt at finindstille PICS-filtret via knappen Details.
Banner ads kan frasortere bannerreklamer. Det er dog langt fra alle reklamer, der frasorteres. Klikker du på Details, kan du vælge, hvad der skal vises i stedet for de frasorterede reklamer.

Downloads kan forhindre download af forskellige filtyper. Sådan kan du blokere for download af exe-filer og zip-filer: Sæt flueben ud for Downloads, og klik på Details. Klik på Add, skriv .exe i skrivefeltet, og klik på OK. Gentag med .zip. Klik på OK for at komme tilbage til filteroversigten.
Chat frasorterer en del chat-sider, men tillader de sikre af dem. Vil du have frasorteret flere chatsider, kan det gøres med det nedennævnte sortfilter.
MP3 downloads er mest et levn fra de glade piratdage, hvor det var nemt at finde ulovlige mp3-filer på hjemmesider. I dag er der ikke den store grund til at benytte det filter. Finder man en mp3-fil på en hjemmeside i dag, er der størst sandsynlighed for, at den er lovlig.

Klikker du på knappen Edit allowed sites får du åbnet en hvidliste, hvor du kan tilføje sider, der ikke skal bremses af filtret. Klik på Add, og angiv den ønskede adresse. Adresser kan angives på følgende måder:
| .adresse.dk | Tillader alle sider på hjemmesiden adresse.dk. |
| .adresse.dk/godside.php | Tillader én bestemt side. |
| .adresse.dk/download | Tillader alle sider, der ligger i undermappen download. |
| *.* | Tillader alle sider. |
Sortlisten, Edit banned sites, fungerer på samme måde, her frafiltreres siderne blot i stedet. Du kan sammenkoble de to filtre. Angiver du fx *.* i sortfiltret, frasorteres alle sider, undtagen dem du angiver i hvidfiltret. Dermed kan du sørge for, at de små kun kan komme ind på de sider, du har godkendt.
Submit Changes for at gemme ændringerne.
Du har mulighed for at lukke for netforbindelsen uden for bestemte tidsrum, så børnene fx ikke kan surfe på internettet efter sengetid. Åbn kontrolvinduet, og klik på knappen Configuration som beskrevet ovenfor.
Klik på knappen Advanced functions
Sæt flueben ud for Time control, og klik på Details til højre herfor.

Du kan fastsætte tidspunkter for de enkelte ugedage. Sæt mærke ud for en ugedag, og skriv starttidspunkt i de øverste felter, og sluttidspunkt i de nederste felter. Gentag for de andre ugedage. Klik på OK, i dette og det efterfølgende vindue, og klik på Submit Changes for at gemme ændringerne.
Uden for den angivne tid, lukkes der for forbindelsen. Bemærk, tidsfunktionen lukker kun for browseren. Det er stadig muligt at benytte andre programmer som fx e-mail og Messenger.

Access Proxys kontrolvindue viser dig statistik over, hvad der er blevet stoppet. Du kan få en mere udførlig rapport ved at klikke på knappen Log, hvis du sidder og keder dig på en regnvejrsdag.