Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Download

TransBar fylder mindre end 100 KB. Programmet er gratis.
Download TransBar.

TransBar i aktion

Gennemsigtig
proceslinje

TransBar kan gøre din proceslinje mere eller mindre gennemsigtig, så den smelter sammen med dit baggrundstapet.

Hvis du har fundet et flot baggrundstapet til skrivebordet, er det ikke sikkert, de skrappe farver på proceslinjen passer til billedet. Men det er der heldigvis råd for. Med TransBar kan du gøre proceslinjen mere eller mindre gennemsigtig, så den smelter sammen med baggrundstapetet og skaber et flot helhedsindtryk.

Programmet er utrolig nemt at bruge, du flytter blot en skydeknap for at fastsætte, hvor gennemsigtig proceslinjen skal være. Du kan endda gøre proceslinjen så gennemsigtig, at den slet ikke kan ses, men det gør det selvfølgelig noget sværere at klikke de rette steder.

Pop op-tekst

Du vil dog stadig få vist små pop op-tekster, når du holder musen over de forskellige elementer på proceslinjen.

Start sammen med Windows

Indstillingsvinduet

Sørg for, at der er flueben ud for Run at windows startup, så slipper du for at starte programmet manuelt, hver gang du har startet Windows.

Gør proceslinjen gennemsigtig

Sæt flueben ud for Enabled, og flyt skydeknappen. Du kan aflæse graden af gennemsigtighed (opacity) til højre for skydeknappen. Jo højere procent, jo mere synlig er proceslinjen. Er der flueben ud for Auto apply kan du straks se effekten af dine ændringer.

Skydeknappen på Invisible

Hvis du vil have en usynlig proceslinje, skal du vælge en lav procent med skydeknappen, men pas på, at du ikke kommer til at vælge Invisible, for så forsvinder proceslinjen helt, og du kan ikke klikke på den. Dermed kan du heller ikke klikke på startknappen, så du kan åbne TransBar, og få proceslinjen frem igen.

Skulle du ved en fejl have fået valgt Invisible, så brug genvejstasterne Ctrl + Esc til at åbne startmenuen, start TransBar, og ændr indstillingerne.

Du kan læse, hvordan du skifter baggrundstapet i guiden Skift tapet på Windows.