Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Gratis siden 95

Tweak er engelsk og betyder finindstille, mens UI står for User Interface - på dansk brugerflade. TweakUI er altså et program, der kan finindstille brugerfladen i Windows. TweakUI er en fast bestanddel af den gratis programpakke PowerToys som Microsoft har udsendt til hver Windows-version siden Windows 95.

Kræver Service Pack

Denne udgave af TweakUI kræver, at du har installeret Service Pack 1. Det er under alle omstændigheder en god ide at installere den seneste Service Pack, både af hensyn til funktionalitet og af hensyn til sikkerhed. Du kan installere den seneste Service Pack via Windows Update, klik på Start-knappen, vælg Alle programmer, og klik på Windows Update. Læs eventuelt mere under temaet Sikkerhed.

Potent database

Registreringsdatabasen er en fil, der holder styr på en forfærdelig masse oplysninger som Windows skal bruge. Lige fra størrelsen og placeringen af de enkelte programmers vinduer til den hastighed som en menu skal åbnes med. I ældre udgaver af Windows fyldte registreringsdatabasen mindre end 5 MB på en nyinstalleret Windows, men på Windows XP fylder registreringsdatabasen over 25 MB.

Bilmekaniker

Fin-
indstil
Windows

TweakUI til Windows XP er et lille program, der gør det nemt at ændre på en lang række skjulte indstillinger i Windows. Du kan for eksempel gøre Windows XP hurtigere, pænere eller mere praktisk at arbejde med.

TweakUI er et lille gratis program fra Microsoft, der gør det nemt at justere Windows' udseende og opførsel. Du får lov at rode under motorhjelmen af Windows, uden risiko for at du ødelægger motoren eller får olie på fingrene.

Med TweakUI kan du nemt tune Windows ved at slå nogle af øjenguf-funktionerne såsom animationer og fadende menuer fra. Du kan forbedre udseendet ved at fjerne pilene på genveje, og du kan fjerne overflødige genveje fra Start-menuen. Du kan få ny funktionalitet som for eksempel vinduer, der automatisk får fokus, når du holder musen hen over dem, eller i form af skræddersyede dialogbokse med genveje til dine ofte brugte mapper. Og du kan ændre adresselinjen i Internet Explorer til et søgefelt, hvor du kan søge direkte på Google.

Nem adgang til skjulte funktioner

TweakUI giver adgang til en lang række indstillinger i registreringsdatabasen i Windows. Normalt er det både en nørdet og farlig affære at ændre i registreringsdatabasen, da en fejl her kan betyde, at Windows ikke kan startes. Men med TweakUI får du kun adgang til ufarlige ændringer, og samtidig får du en brugerflade, hvor du kan vælge funktioner til eller fra med et museklik i stedet for at skulle kende til underlige koder.

Selvom TweakUI er nem at bruge i forhold til at skulle rette direkte i registreringsdatabasen, skal det dog stadig bruges med omtanke. Hvis du fortryder en ændring kan det for eksempel være svært at huske, hvad den originale indstilling var. Det kan derfor være en god ide, at skrive dine ændringer ned på et stykke påpir, så du altid kan vende tilbage til de tidligere indstillinger, hvis du fortryder dem.

Trin for trin-guiden hjælper dig med de mest brugbare ændringer, du kan foretage med TweakUI.

TweakUI fylder 147 KB. Du finder programmet i download-oversigten til højre på Microsofts side om TweakUI.