FirmaBeskrivelse
IDriveBedst til familien, tilslut alle familiens enheder, fra 460 kr. om året (1.000 GB) OBS! Særtilbud netop nu: første år kun 105 kroner.
DropboxBedst til synkronisering mellem forskellige enheder, lidt nørdet til backup, fra 655 kr. om året (1.000 GB).
keepitBedste online backup på dansk, ubegrænset plads for 558 kr. om året.
MozyBåde backup og synkronisering, fra 408 kr. om året (50 GB).
SOSNem backup lokalt og online. Priserne starter med 298 kr. om året for 50 GB.

Online backup

Beskyt dine billeder, dine film, din musik og dine vigtige dokumenter.

Fotos og andre dyrebare minder

Online backup giver dig den bedste beskyttelse af dine digitale minder og data. Og der findes løsninger, der giver dig meget mere end backup, så du fx altid kan få adgang til dine dokumenter, billeder osv. uanset om du er hjemme, om du er til møde i byen og skal bruge et dokument fra hjemmecomputeren, eller om du sidder med din smartphone i Thailand og lige vil vise en anden turist dine billeder af børnene.

Der kan være stor forskel på, hvad de forskellige tjenester til online backup tilbyder af funktioner og muligheder. Inden du vælger en backup-løsning, skal du derfor overveje dine behov: Vil du bare have gammeldags backup, så du kan gendanne dine data, hvis computeren går i stykker eller bliver stjålet?; vil du have backup af alle familiens computere?; vil du have adgang til dine data på farten?; og vil du kunne synkronisere data mellem flere forskellige computere, så du altid har de samme data på dem?

Sammenlign funktioner

Af andre muligheder kan nævnes en personlig krypteringsnøgle, så ingen andre kan få adgang til dine data; dynamisk backup, hvor der laves backup, hver gang du gemmer et dokument; fildeling af store filer, så du kan dele et videoklip af børnene med resten af familien uden at skulle bænde en DVD.

Du kan læse mere om de forskellige muligheder og begreber ved brug af online backup på siden Om online backup, og du kan sammenligne forskellige tjenester og deres funktioner på siden Sammenlign tjenester.

Der er ingen undskyldning for at miste data

I gamle dage kunne backup være besværligt eller dyrt - eller begge dele. Og det var derfor nemmere at lade være med at lave backup og så håbe det bedste. Dengang var det alligevel begrænset, hvad private havde liggende af uerstattelige minder og vigtige dokumenter på computeren.

Men der er sket noget siden da. I dag bruger vi computeren til opbevaring af uerstattelige minder som fx billeder og film af familien og til indkøbt musik og film. Og vi gemmer også mange flere vigtige dokumenter på computeren end i gamle dage. Samtidig er backup blevet nemmere og billigere end nogensinde før. Så der er ingen grund til at miste de digitale værdier.

Gammeldags backup er ikke så sikker

Backup på DVD'er, en båndstation eller en ekstra harddisk er ikke så sikker som online backup. Du kan ganske vist gendanne din backup, hvis harddisken i computeren går i stykker, eller hvis computeren bliver stjålet. Men hvis backup'en også stjæles, eller hvis din bolig brænder ned, så er din backup også tabt. Hvis du opbevarer din fysiske backup et andet sted, er du sikret mod den slags, men så vil din backup til gengæld ikke være up-to-date, og du vil miste alle ændringer siden den seneste backup.

Med online backup er du sikret mod den slags. Din backup er altid up-to-date, og hele verden bliver din opbevaringsplads, da tjenesterne typisk opbevarer dine data mindst to forskellige geografisk adskilte steder, så dine data ikke mistes på grund af en naturkatastrofe eller lignende. Du skal blot sikre dig, at backup-tjenesten er velfunderet, så din backup ikke mistes ved en eventuel konkurs. Tjenesterne på disse sider lever op til dette. Enten er de økonomisk velpolstrede, eller de har så mange brugere, at konkurrenterne vil stå i kø for at overtage dem, hvis de skulle gå konkurs.

Langsom første backup

Bemærk, at din internethastighed kan være en flaskehals, især ved den første backup, hvor alle filerne skal overføres. Alt efter hvor meget du vil lave backup af, kan det sagtens tage flere dage eller ligefrem uger. Efter den første backup betyder hastigheden mindre.

Oversigt over de forskellige tjenesters funktioner.