Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne
Trin for trin:

Aktive bogmærker

Sådan bruger du de aktive bogmærker i Internet Explorer

Du kan tilføje de aktive bogmærker til dine foretrukne eller på bjælken Hyperlinks i Internet Explorer, så du altid nemt kan bruge dem på alle hjemmesider. Hvis du har ændret udseendet på en hjemmeside, for eksempel ved at zappe farverne, og du gerne vil have det originale udseende tilbage igen, skal du blot opdatere siden ved at trykke på F5-tasten eller klikke på opdateringsikonen i Internet Explorers værktøjsbjælke. Du kan også bruge det aktive bogmærke Original side til at opdatere hjemmesiden.

Højrekliksmenu

Du kan tilføje et aktivt bogmærke til dine foretrukne på to måder. Højreklik på det aktive bogmærke, og vælg Føj til foretrukne.

Advarsel

En dialogboks advarer dig om, at bogmærket måske ikke er sikkert - bogmærkerne på denne side er sikre, så klik roligt på Ja.

Dialogboksen Føj til foretrukne

En ny dialogboks giver dig mulighed for at omdøbe det aktive bogmærke, i så fald skal du blot skrive et nyt navn i feltet ud for Navn. Du kan desuden placere det aktive bogmærke i en undermappe ved at klikke på knappen Opret i >> og vælge en undermappe. Afslut ved at klikke på OK.

Træk og slip bogmærket

En endnu nemmere metode, der dog ikke giver dig mulighed for at omdøbe bogmærket undervejs: Klik på det aktive bogmærke og hold museknappen nede. Træk bogmærket op på menupunktet Foretrukne. Vent lidt, og menuen åbnes. Træk bogmærket ned på listen over foretrukne, og slip museknappen, når en linje markerer den ønskede placering. Du får vist ovenstående advarsel om at bogmærket ikke er sikkert, klik blot på Ja.

Træk og slip til hyperlinksbjælken

Alternativt kan du placere de aktive bogmærker på hyperlinksbjælken. I så fald skal du blot trække linket op på hyperlinksbjælken og slippe det. Også her får du ovenstående advarsel om at bogmærket ikke er sikkert. Så længe det er aktive bogmærker på denne side, kan du roligt klikke på Ja.

De aktive bogmærker:

Beskrivelse:Aktivt bogmærke:
Fjern rammer, så den største ramme fylder hele browservinduet. Zap rammer
Gør teksten mere læselig ved at ændre baggrundsfarven til hvid og tekstfarven til sort. Virker ikke på sider med rammer, brug eventuel ovenstående aktive bogmærke først på sider med rammer. Zap farver
Fjern flash-animationer, musik og Java. Mange annoncører er begyndt at benytte flash-animationer til deres reklamer, et klik på dette aktive bogmærke, og siden bliver straks mere læsevenlig. Zap flash
Fjern billeder. Ikke mindst animerede billeder kan være generende, men det retter dette aktive bogmærke op på. Zap billeder
Gul baggrundsfarve på links. Nogle hjemmesider benytter links i samme farve som teksten, så de er svære at finde. Dette aktive bogmærke farver baggrunden bag linket gult, så det bliver ekstra tydeligt. Gule links
Zoom ind på billeder. Fordobler størrelsen på billeder. Zoom ind
Zoom ud på billeder. Halverer størrelsen på billeder. Zoom ud
Marker søgeord. Marker et ord på siden og klik på det aktive bogmærke. Alle forekomster af ordet markeres så med gul baggrundsfarve. Markerer du ikke et ord, præsenteres du for en indtastningsboks, hvor du kan skrive det ønskede ord. Marker søgeord
Tilbage til den originale side. Original side
Se kodeord. Hvis du har glemt kodeordet til en hjemmeside og skal bruge det på en anden computer, kan du med dette aktive bogmærke få vist kodeordet. Bemærk! Uvedkommende kan også benytte det aktive bogmærke til at se dine kodeord. Se kodeord
Besøg hjemmeside, selvom der ikke kan klikkes på adressen. Hvis en tekst indeholder en adresse, der ikke er lavet som et link, skal du blot markere adressen og klikke på dette aktive bogmærke. Besøg hjemmeside
Kopier side. Åbner et nyt vindue med den aktuelle side. Kopier hjemmeside
Dette aktive bogmærke er kun for sjov. Hvis du ikke kan læse teksten efter at have klikket på det, må du hellere lade bilen stå. På den anden side, hvis du kan læse teksten, må du nok også hellere lade bilen stå (virker ikke på alle sider). Fuldetest
Endnu et aktivt bogmærke, der kun er for sjov. Dette lader dig se hjemmesiderne fra en anden side (virker ikke på alle sider). Spejl
Tillad højreklik. Nogle hjemmesider gør det umuligt at højreklikke på siden, så du for eksempel ikke umiddelbart kan gemme billederne. Med dette aktive bogmærke er det atter muligt at højreklikke. Tillad hojreklik
Genopfrisk hjemmesiden med faste mellemrum. Dette aktive bogmærke åbner en indtastningsboks, hvor du skal angive et antal sekunder, for eksempel 60. Hjemmesiden vil så bliver genindlæst hvert minut. Praktisk til hjemmesider med aktiekurser eller hjemmesider med nyheder. Opdateringen gælder også på sider du åbner efterfølgende, og stopper først, når browservinduet lukkes. Genopfrisk hjemmeside
Åbner et nyt browservindue med to rammer. I venstre ramme findes en liste med alle links på den aktuelle side, klikker du på et link, åbnes det i den højre ramme. Dermed slipper du for at klikke frem og tilbage for at læse de enkelte sider. Link-oversigt

De nedenstående aktive bogmærker bruges til søgning eller opslag. Marker et eller flere sammenhængende ord på siden, og klik på det aktive bogmærke. Du slipper dermed for at surfe ind på en søgeside og indtaste sit søgeord. Klikker du på det aktive bogmærke uden at markere et ord, præsenteres du for en indtastningsboks, hvor du kan indtaste de ønskede søgeord.
Søg på Google. Google
Søg på Google. Samme som ovenstående, men her åbnes søgeresultatet i et nyt vindue. Google
Søg på AltaVista. AltaVista
Søg på AltaVista. Samme som ovenstående, men her åbnes søgeresultatet i et nyt vindue. AltaVista
Dansk ordbog. Dansk ordbog
Dansk ordbog. Samme som ovenstående, men her åbnes søgeresultatet i et nyt vindue. Dansk ordbog
Engelsk ordbog, hvor du tillige kan høre, hvordan ordene udtales. Engelsk ordbog
Engelsk ordbog, hvor du tillige kan høre, hvordan ordene udtales. Samme som ovenstående, men her åbnes søgeresultatet i et nyt vindue. Engelsk ordbog
Filmsøgning. Marker en filmtitel eller et skuespillernavn på en hjemmeside, og der søges på det i filmdatabasen på http://imdb.com. Filmsøgning
Filmsøgning. Marker en filmtitel eller et skuespillernavn på en hjemmeside, og der søges på det i filmdatabasen på http://imdb.com. Samme som ovenstående, men her åbnes søgeresultatet i et nyt vindue. Filmsøgning
Wikipedia leksikon. Slå ord op i det gratis online leksikon Wikipedia. Wikipedia
Wikipedia leksikon. Slå ord op i det gratis online leksikon Wikipedia. Samme som ovenstående, men her åbnes søgeresultatet i et nyt vindue. Wikipedia