Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Tema:
Hjemmeside
Sikkerhed
Begynder/uøvet
Linux Ubuntu
Nyhedsgrupper
Nye styreformer
Find software indenfor alle genrer på Download-Software.dk, der anmelder alt på dansk.
Hvad er cookies og skal de blokeres? Du har nok ofte oplevet, at du skal tillade cookies på diverse hjemmesider. De forskellige cookies er medvirkende til, at reklamer for produkter, du muligvis har interesse for, dukker op, når du er online på internettet.
Cookies er små tekstfiler, som gemmes i din webbrowser uanset om, du surfer nettet med computer, smartphone eller iPad. Cookies er passive filer, som ikke spreder virus til din computer, de indsamler ligeså heller ikke oplysninger på din computer. Cookies anvendes af stort set alle hjemmesider. Cookies er nemlig den eneste måde, at få en hjemmeside til at fungere hensigtsmæssigt. Cookies har nemlig til formål at genkende din computer, samle information om din adfærd, når du surfer. Informationen inkluderer bl.a. hvilke sider og funktioner, din browser besøger, og sikrer at disse fungerer.
Der findes forskellige former for cookies. Sessionscookies, permanente cookies, præstationscookies og funktionscookies. Når du lukker browseren, så slettes sessionscookies automatisk fra browseren, mens permanente cookies er nogle, som gemmes på din harddisk. De gemmes i en prædetermineret tidsperiode, som kan variere lige fra måneder til år, indtil de til sidst udløber. Disse permanente cookies bliver fornyet hver gang, du besøger hjemmesiden.
Præstationscookies indsamler information om din adfærd på forskellige hjemmesider. Disse cookies bruges til at forbedre hjemmesidens funktionalitet, og indsamler derfor ikke dine personlige oplysninger. Funktionscookies gør, at hjemmesiden kan huske de handlinger, du foretager dig på en hjemmeside, som når du ændrer tekststørrelse eller brugerindstillinger. Funktionscookies gør det desuden muligt fx at kunne lægge en kommentar.
Sidst men ikke mindst findes der de såkaldte førsteparts- og tredjepartscookies. Førstepartscookies er de cookies som sættes af den hjemmeside, du giver et besøg, mens tredjepartscookies kommer fra en tredjepart, nemlig de som har elementer indlejret på siden. Det er bl.a. diverse webanalyseprogrammer, som står for disse.
Gennem disse cookies vil du altså blive mødt af både hjælp, og hvad man kunne beskrive som overvågning, idet cookies bruges af reklamefirmaer, som overvåger din adfærd og indsamler personoplysninger, så du kan blive ramt af de reklamer, der er målrettet dig som kunde. Mange føler, at denne informationsindsamling gør, at samfundet er et skridt nærmere at blive et ”big-brother”-samfund, og for mange er denne adfærdsovervågning derfor grænseoverskridende. Der er af denne årsag mange, som ønsker at blokere disse cookies.
Man skal dog være klar over, at nogle sider eller nogle af sidens funktioner ikke fungerer, hvis man blokerer cookies. Hvis du gerne vil besøge siderne, men ikke vil følges af dem, er et trick at bruge en ekstra browser. Et eksempel er her, at man bruger eksempelvis Google Chrome til hverdag, og her blokeres så diverse cookies. Når man så vil besøge en side, der ikke fungerer uden cookies, så har man eksempelvis Firefox eller Internet Explorer til det formål.
Som udgangspunkt accepterer langt de fleste browsere cookies. I dine browserindstillinger er det muligt at ændre indstillingerne til ikke at acceptere og slette cookies fra din computer af. De forskellige webbrowsere har naturligvis også forskellige måder til håndtering af dette, og derfor skal du følge instruktionerne i de pågældende webbrowsere.
Apple Safari beder dig eksempelvis gå ind i ”indstillinger” i menuen, vælge fanen ”anonymitet” eller ”privacy”, markere ”bloker cookies: fra tredjeparter og annoncører”, for til sidst at bede dig lukke vinduet.
Google Chrome er fx helt anderledes i sin udformning. Under Indstillinger i menuen, skal du sige ”vis avancerede indstillinger”, klikke på knappen ”indstillinger for indhold” i afsnittet ”beskyttelse af personlige oplysninger”, sætte flueben i feltet ”bloker tredjepartscookies og websitedata”, for til sidst at klikke udfør. For ikke at skulle rode en masse med det, er det hurtigste derfor at slå instruktionerne op i de pågældende browsere.
Der er desuden altid mulighed for midlertidig privat surfing gennem det der kaldes ”anonym surfing”. Sporingen undgås hurtigt, når man surfer anonymt. Dette er en funktion, som kan findes i de fleste browsere. Når funktionen er sat til, gemmer browseren ikke cookies eller andre oplysninger om din surfing, før næste gang du starter browseren.