Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Disse programmer skal du have, når du studerer

Når man studerer f.eks. på HF eller HF-gymnasium, kan man have brug for at have en række programmer på computeren og telefonen. Hvis du skal til at studere på HF f.eks. i Gentofte eller København, men er i tvivl om hvilke programmer, du bare skal have, skal du læse med her, hvor vi giver dig en oversigt over de klassiske programmer til computeren samt apps til telefonen, du bare ikke kan undvære.


De klassiske programmer

Der findes en række effektive programmer, som man bare skal have på computeren, når man studerer HF eller HF-gymnasium. Hvis du skal til at studere f.eks. i Lyngby, skal du altså læse med her, så du er bedst muligt forberedt til skolestart.

Noget, man slet ikke kan undvære som studerende, er selvfølgelig Office-pakken. Mange gymnasier giver deres studerende adgang til Office-pakken gratis, netop fordi det er så uundværligt. Hvis du ikke allerede har adgang til de forskellige programmer i pakken, kan du altså med stor sandsynlighed få adgang til dem gratis, når du starter i skole. Det kan være en dyr fornøjelse at købe pakken selv, så sørg for at undersøg om din skole har denne mulighed.

Office-pakken indeholder en række forskellige uundværlige programmer. Først og fremmest er Word selvfølgelig helt uundværlig, når man studerer. De fleste kender Word, da det er et af de mest anvendte skriveprogrammer både til PC og Mac. I Word kan du skrive dine opgaver, men du kan også lave andre ting såsom invitationer og bordkort.

Office-pakken findes både til Mac og PC. Du kan f.eks. købe Office 365 Home, der indeholder disse programmer: Word, Excel, PowerPoint, Outlook, OneNote, Publisher og Access. Særligt OneNote bruges flittigt af studerende. Det er det perfekte program til at holde styr på alle de noter, du har brug for at tage i de forskellige fag. Du kan oprette forskellige notesbøger og notesark afhængig af hvor mange fag du har oh hvad du generelt har brug for. Der er god mulighed for at gøre det personligt.

 

Apps du ikke kan undvære

Når du har styr på programmerne til din computer, skal du selvfølgelig ikke glemme din telefon. Der findes en række gode apps, der er særligt gode at have, hvis man er studerende.

Som studerende skal du selvfølgelig holde styr på alle dine opgaver. Her kan Wunderlist være svaret på netop den opgave. Det er et godt værktøj til at holde styr på forskellige opgaver, blandt andet skoleopgaver. Du kan oprette forskellige opgaver, tilføje deadlines og lave påmindelser. Appen er gratis og findes både til IOS og Android.

Som studerende har man også brug for at kunne dele dokumenter og filer med ens medstuderende. Her er det selvfølgelig oplagt at anvende DropBox. Det er nemmere og hurtigere end at sende over mail. Du kan også bruge DropBox til at sikre, at du ikke mister dine vigtige dokumenter.

Hvis du har brug for at gemme noter på telefonen, kan du bruge appen EverNote eller OneNote. Hvis du bruger sidstnævnte på computeren, er det selvfølgelig en fordel også at bruge denne på telefonen og på den måde synkronisere noter på dine forskellige enheder.

Hvis du har lidt svært ved at følge med i timerne, når du har fremmedsprog, findes der heldigvis også apps, der kan hjælpe dig til at blive bedre. De er selvfølgelig også gode, hvis du bare gerne vil øve dig helt generelt. Her er Duolingo en af de mest populære apps. Den fås til alle slags telefoner. Du kan bruge appen til at få vurderet dit niveau og herefter justere sværhedsgraden i appen.