Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Få succes med Facebook annoncering

Den digitale fremgang bliver mere og mere tydeligt i vores hverdag. Virksomheder vælger i højere grad at prioritere den digitale vej frem for en, som kræver en fysisk indsats. Denne fremgang er mere tydelig i nogle brancher end andre, herunder især i marketing. Digital markedsføring er over de seneste 10 år blevet et hit og det er i dag svært at møde en marketing manager, som ikke har digital markedsføring inkluderet i sin strategi.

Der findes mange forskellige former for digital markedsføring, hvoraf denne artikel vil dykke ned i annonceringen på ét bestemt medie, nemlig Facebook. Mere specifikt vil der blive rundet, hvorfor Facebook er en ideel annonceringsplatform og hvordan man effektivt annoncerer på den. Hvis du sidder og undrer dig over, hvilke produkter, der kunne blive annonceret for på Facebook, kan du med fordel tjekke testsite.dk.

 

Hvorfor lige Facebook?

Facebook, stiftet af den succesfulde Mark Zuckerberg, er blevet til intet mindre end et online imperium. Der findes et uhyre højt antal brugere på det sociale medie, hvorfor der ved hjælp af annoncering på det, er mulighed for at ramme en rigtig bred skare af relevante mennesker. Annoncerer man på Facebook vil man dog stadig have kontrol over, hvilke og hvor mange mennesker man rammer samt hvor meget man gerne vil betale for annonceringen.

Yderligere er Facebooks annoncer pæne og udseendemæssigt meget integreret i brugernes nyhedsfeed. Dette betyder, at det er attraktivt for virksomheder at oprette disse annoncer, eftersom man, i modsætning til meget andet annoncering online, ikke vil blive associeret med spam.

 

Benyt relevante informationer

Som bekendt finder der på Facebook mange oplysninger omkring de brugere, der benytter det, hvilket kan benyttes til at støbe relevante målgrupper sammen. Hvis man for eksempel ønsker at markedsføre et headset til gaming, kan man på Facebook støbe en masse informationer sammen, som kan danne et segment, der med høj sandsynlighed vil finde dette produkt relevant. I dette tilfælde vil man eksempelvis kunne lave en målgruppe, der indeholder mænd fra 15-25 år, der synes godt om gaming sider på Facebook.

Hvis det headset, man forsøger at sælge, er af et velkendt brand, kan man endda rette brugere, der synes godt om dette brands Facebook side. På denne måde er man sikker på, at de personer, som man betaler for at vise sin annonce til, rent faktisk allerede har en interesse i produkter, som det man annoncerer for.

Denne måde at annoncere på kaldes ”Push-annoncering”, da man forsøger at skabe et behov hos brugere ved at skubbe et budskab ud. Det er derfor vigtigt at teste forskellige budskaber for at finde ud af, hvad der fungerer bedst.

 

Retargeting

Retargeting på Facebook betyder, at man viser en annonce til alle de brugere, der tidligere har besøgt ens hjemmeside. På denne måde ved man, at de personer, der ser ens annonce, faktisk allerede har vist interesse i sin virksomhed. Dette er utrolig effektivt, eftersom det skaber opmærksomhed med det samme. Brugeren er velkendt med virksomheden, hvorfor det er svært at forestille sig, at personen ikke vil lægge mærke til annoncen.

Retargeting kan gøres endnu mere specifikt ved hjælp af det, der kaldes dynamisk retargeting. Denne måde at annoncere på er specifik, eftersom Facebook viser en dynamisk generet annonce af præcis det produkt, som en bruger tidligere har besøgt. Hvis vi holder os til det samme eksempel som i forrige afsnit, vil der med dynamisk retargeting kunne blive vist en annonce af et specifikt gaming headset, hvis en bruger har besøgt produktsiden for det inde på hjemmesiden. De dynamisk generede annoncer varierer altså fra bruger til bruger alt efter, hvilke produkter, den pågældende person har kigget på.

Denne metode er meget effektiv, da man rammer brugere, der har været langt inde i deres købsproces, men så er sprunget fra. Som virksomhed kan man altså, i stedet for at give slip på disse potentielle kunder, hive fat i dem igen og få dem til at konvertere.

Der findes mange strategier til at annoncere effektivt på Facebook, hvoraf ovenstående blot er eksempler herpå. Det kræver meget teknisk erfaring at skulle oprette Facebook annoncer optimalt, hvorfor man skal sætte tid af til at lære det, hvis man ønsker at opnå succes. Dog skal ovenstående ses som et sprængbræt til en videre karriere med Facebook som førende marketing kanal.