kriepigen skrev:Kim Ludvigsen skrev:Hvis du vil ændre skrifttype, skal du sandsynligvis ind og rette en forfærdelig masse steder med risiko for at overse noget.
Overse hvad?
En enkelt af skrifttyperne, så du ikke får ændret dem alle. Jeg ved ikke, om det er med vilje, men ellers er der et godt eksempel i øjeblikket:
Kengála frá Flugumýri IS1965257002
- men problemet er vist ikke så stort, jeg vidste ikke KompoZer kunne indsætte skrifttype på alle celler på den måde ved at markere tabellen. Ikke mindst fordi, det ikke er den mest optimale måde at gøre det på, rent kodemæssigt.
kriepigen skrev:Foruden dét, så synes jeg også, jeg til tider har svært ved at 'styre' mine stamtavle-tabeller (håber du forstår, hvad der menes), og at de i første omgang - før jeg genindlæser siden - heller ikke altid vises med alle kanter synlige.
Hvordan laver jeg en tabel, som fuldstændig ser ud som dem jeg har, fra bunden, og som opfører sig som den skal?
Har vist 'snydt' mig lidt til dem...
Jeg kan ikke se problemer med kanterne, så jeg tør ikke sige, hvad der går galt der. Tabellerne ser ikke ud til at fejle noget, det er kun det med skrifttypen, som virkede uhensigtsmæssigt.
kriepigen skrev:Jeg har vist bare markeret alle celler og så valgt skriftypen. Skulle man i stedet have gået ned i <table> -> højreklikket -> inline stil -> tekstegenskaber og så valgt den dér?
Nej, det ville give samme resultat, fordi koden så indsættes på hver enkelt celle.
Der er tre måder at lave css-koder på:
Internt med koder på de enkelte elementer. Det er det, der i øjeblikket er gjort med skrifttypen angivet på de enkelte celler. I KompoZer laver du den slags via brugerfladen (fx ved at markere en tekst og angive en skrifttype), eller via højreklikket i statuslinjen.
Internt stilark, der samler koderne i toppen af siden. Det er det, som du brugte, da du ændrede afstanden på tabellerne. Den slags laves i css-editoren. Fordelen er, at du kun har koden, fx skrifttypen stående ét sted på siden. Det gør det nemmere at ændre den, det gør koden mere overskuelig, og endelig betyder det, at siden fylder meget mindre.
Og så den allerbedste løsning, hvis man har flere end et par sider på hjemmesiden: et eksternt stilark. Det fungerer på samme måde som det interne stilark, men det ligger i en fil for sig. Det betyder, at flere sider kan deles om det samme stilark. Nu kan man rette mange sider ved blot at ændre i en enkelt fil, og da stilarket gemmes i browserens hukommelse, skal den besøgende kun hente det én gang, hvilket igen gør at siderne fylder mindre og bliver hurtigere at hente.
Jeg har fx lige ændret lidt i layoutet på min hjemmeside ved at gøre fed skrift lidt lysere. Brugte jeg den første metode skulle jeg ind på hver side og rette de mange tusinde steder, jeg bruger fed skrift. Brugte jeg metode nummer to, skulle jeg ind på over 200 sider og rette koden et enkelt sted på hver side. Begge dele ville tage meget lang tid. I stedet åbnede jeg en enkelt fil, rettede en enkelt kode, og vupti blev farven lidt lysere på samtlige sider.
Men det er sådan noget, som det er bedst at vide og planlægge ud fra i starten. Og som man kan sidde og bande over, at man ikke fik gjort, når hjemmesiden er vokset til 25 sider, og man nu oplever besværet med at ændre en skrifttype eller -farve.
), men det er jo ikke alle, som har den installeret.