Jan Krag skrev:Hej
Jeg har lige set en statistik, hvor Mozilla 5.0 har mange flere brugere end Firefox 2.0.0.4 - men så vidt jeg ved, er Mozilla 5.0 en del af Firefox.
Er det ikke rigtigt ?
Det er en generisk betegnelse, og det behøver såmænd slet ikke at dække over Firefox eller andre Mozilla-udgaver, som du kan se af nedenstående eksempler. Det er sikkert bare statistikprogrammet, som ikke kan finde ud af det.
Når man besøger en hjemmeside, afsættes browserens fingeraftryk - fingeraftrykket findes i en lille tekst, kaldet UserAgent, der fortæller lidt om browseren. Her fåer du nogle eksempler på, hvordan de kan se ud:
Mozilla/5.0 (compatible; Googlebot/2.1; +http://www.google.com/bot.html)
Dette er Googles automatiske søgerobot - det vil sige, det er ikke engang en rigtig browser.
Mozilla/5.0 (X11; U; Linux i686; en-US; rv:1.8.1.3) Gecko/20061201 Firefox/2.0.0"
Her er det Firefox 2.0 på en Linux-computer
Mozilla/4.0 (compatible; MSIE 7.0; Windows NT 5.1; .NET CLR 1.1.4322)"
Her er det Internet Explorer 7 på en XP
Reelt set kan man lave sin helt egen UserAgent, så der fx står Ludvigs browser, men det er ikke altid så smart. Nogle hjemmesider tjekker browserens UserAgent, og leverer så en side, der er optimeret til netop den browser. Med en hjemmelavet UserAgent risikerer man, at nogle sider ikke virker.
Mvh.
Kim Ludvigsen