Carsten skrev:Er der en ny version af Nvu på vej?
Nej, der kommer ikke en ny version af Nvu. Men fortvivl ej. Selvom programmøren ikke har lyst til at rette de forholdsvis mange fejl, så er der heldigvis andre, der gerne vil.
Programmøren Fabien Cazenave, også kendt som Kaze, har rettet en del af fejlene og arbejder på at rette endnu flere. Den fejlrettede udgave er udsendt under navnet KompoZer, og kan hentes på
http://kompozer.net/ - du kan også hente en sprogpakke med en dansk oversættelse på siden.
Jeg regner med at lave mine Nvu-sider om, så de i stedet kommer til at handle om KompoZer, når den næste udgave af programmet udsendes. Men du kan selvfølgelig sagtens hente programmet allerede nu. KompoZer virker stort set som Nvu, der er dog enkelte forskelle, fx i CSS-editoren.
Af de fejl, jeg nævner i Nvu, er det vist kun fejlen med manglende upload af baggrundsbilleder, der mangler at blive rettet i KompoZer.
På længere sigt er der håb om et endnu bedre program. Når programmøren bag Nvu har opgivet at rette fejl, skyldes det især, at programmet er baseret på en efterhånden forældet Mozilla-kode. Han er derfor begyndt forfra på et helt nyt program, der er baseret på den nyeste teknologi fra Mozilla-folkene. Der er dog ingen der ved, hvornår han bliver færdig.
Mvh.
Kim Ludvigsen