wlie skrev:Kim Ludvigsen skrev:Jeg har kigget kortvarigt på ScreamerMenu - jeg kunne ikke umiddelbart få det til at virke i den danske, men der er også problemer i den engelske. Jeg har dog testet på en lidt speciel Windows, hvor lydunderstøttelsen ikke er særlig god. Jeg prøver igen senere på en bedre Windows, og så vender jeg tilbage.
Tak, jeg venter med længsel
Nu har jeg langt om længe fået sat ordentlig lyd på min Windows. Og jeg kan desværre konstatere, at det ikke var min ringe lydunderstøttelse, der var skyld i, at ScreamerMenu ikke virkede ordentligt.
I den danske version af Screamer Radio kan ScreamerMenu ganske rigtigt ikke starte en optagelse. Start og stop af afspilning virker fint, så jeg tvivler på, at det har noget med oversættelsen af knapperne at gøre - det ville også være noget af en fejl, hvis programmøren havde benyttet knapteksterne.
Hvorfor det så ikke virker i den danske udgave, tør jeg ikke sige.
Desværre er der også problemer, selvom man bruger den engelske udgave af Screamer Radio. Her kan optagelsen godt startes, men den kan til gengæld ikke stoppes (man kan dog "snyde" og stoppe afspilningen i stedet).
Programmet indeholder en log-funktion, som måske kunne have hjulpet med at finde frem til fejlene - men den virker heller ikke. Der er også andre ting, der vist nok skulle have virket, men som heller ikke virker, man kan fx angive en station under handlingerne, men der bruges altid den senest valgte station. Det betyder, at man ikke kan skifte station undervejs, så man fx optager en time på én station og derefter optager en halv time på en anden station.
Jeg tror ikke, der er andet at gøre end at håbe, programmøren udsender en ny udgave og at den virker bedre. I øjeblikket er det desværre ikke godt nok til, at jeg vil skrive om det.
Mvh.
Kim Ludvigsen