af Kim Ludvigsen » fre aug 17, 2007 13:34
Der er lidt forskel på Nvu og KompoZer, blandt andet i forbindelse med CSS-editoren. En ny version af KompoZer er på vej, og når den udkommer - og jeg lige har fået den oversat til dansk - vil jeg opdatere mine sider, så de kommer til at handle om KompoZer i stedet for Nvu.
Nå, men til dit problem med at oprette stilark:
Åbn CSS-editoren =>
klik på den lille sorte pil til højre for farvepaletten, og vælg Ekstern =>
ud for URL skal du skrive navnet på css-filen, fx stilark.css =>
klik på knappen Opret stilark =>
Du får nu vist stilarket i oversigten til venstre, markér stilarket =>
klik på farvepaletten for at få oprettet en stilregel =>
hvis du vil lave din egen regel, skal du skrive et punktum foran regelnavnet, fx .minregel - hvis du vil ændre egenskaber på en eksisterende regel, skal du undlade punktummet. Hvis du fx vil ændre størrelse eller farve på h1-overskrifter, skal du blot skrive h1.
Vend endelig tilbage, hvis det driller.
Mvh.
Kim Ludvigsen