kopiere thunderbird til en ny computer

Her kan du få hjælp til programmer eller funktioner, der er omtalt på Ludvigs Hjørne.

kopiere thunderbird til en ny computer

Indlægaf john steffensen » tirs jan 13, 2015 9:54

Hej.
Jeg kan ikke forstå den vejledning, der er at finde i Thunderbird hjælp.
til hvordan jeg flytter min Thunderbird profil til en ny computer
Jeg har fået lavet en backup af min profil. Den har jeg nu liggende på en flytbar harddisk.
Og hvad gør jeg så derefter?
Mon her er step by step hjælp at få her, igen?
Venlig hilsen, John

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; Trident/7.0; rv:11.0) like Gecko
John Steffensen
john steffensen
 
Indlæg: 109
Tilmeldt: søn jun 03, 2012 18:09

Re: kopiere thunderbird til en ny computer

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs jan 13, 2015 10:49

Du skriver ikke, hvilken hjælpeartikel, du har læst, og hvor du går i stå. Artiklerne derinde kan godt være lidt overkill, eftersom de er oversat fra engelske artikler, og derfor måske ikke helt så lette, som vi gerne ville have dem.

Her en meget let trin for trin - helt forfra:

På den gamle computer:
Sæt den flytbare harddisk i computeren.
Luk Thunderbird (vigtigt!).
Klik på Windows-logoet (startknappen).
I skrivefeltet, skriv:
%appdata%
og tryk på Enter.
En mappe åbnes. Find undermappen Thunderbird, og kopiér den over på din flytbare harddisk.

Den nye computer:
Sæt den flytbare harddisk i computeren.
    Hvis det er Windows 8:
      Skift til det gamle skrivebord.
      Jeg har ikke helt styr på, hvordan du får et skrivefelt som det i Windows 7, så det må du lige selv regne ud, Når du har fundet det, så skriv i skrivefeltet:
    Hvis det er Windows 7:
      Klik på Windows-logoet (startknappen), og skriv i skrivefeltet:
%appdata%
Tryk på Enter.
Du får åbnet en mappe.

    Hvis du endnu ikke har installeret Thunderbird, skal du blot kopiere mappen Thunderbird på den flytbare harddisk herover.

    Hvis du har installeret Thunderbird, men endnu ikke opsat programmet, skal du erstatte mappen Thunderbird med den fra den flytbare harddisk.

Åbn Thunderbird, og du skulle nu have alle dine konti og alle dine mails.

Hvis du har installeret Thunderbird på den nye computer og allerede har fået hentet mails, så vend tilbage, før du gør mere.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7151
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: kopiere thunderbird til en ny computer

Indlægaf john steffensen » ons jan 14, 2015 0:19

Hej.
Når jeg skriver %appdata% på den computer (min bærbare Windows7), hvor jeg vil installere Thunderbird, så dukker der to mapper op, der begge hedder Roaming.
Hvad gør jeg så?
Begge disse to mapper er identiske, og i begge mapper ligger nu mappen Thunderbird, som jeg har kopieret fra min stationære.
Hvordan åbner jeg nu Thunderbird?
Du skriver blot: åbn Thunderbird.
Venlig hilsen, John
John Steffensen
john steffensen
 
Indlæg: 109
Tilmeldt: søn jun 03, 2012 18:09

Re: kopiere thunderbird til en ny computer

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons jan 14, 2015 3:05

john steffensen skrev:Hej.
Når jeg skriver %appdata% på den computer (min bærbare Windows7), hvor jeg vil installere Thunderbird, så dukker der to mapper op, der begge hedder Roaming.
Hvad gør jeg så?


Jeg går ud fra, at det er på oversigten i startmenuen, at du kan se to mapper. Hvis du havde trykket på tasten Enter, efter at have skrevet %appdata% ville du have fået åbnet en enkelt mappe.

john steffensen skrev:Begge disse to mapper er identiske, og i begge mapper ligger nu mappen Thunderbird, som jeg har kopieret fra min stationære.


Du kan blot lade dem begge ligge. Kun den ene af dem bruges af Thunderbird. Det skader ikke at have mappen Thunderbird liggende begge steder, udover at det fylder lidt ekstra på harddisken og kan gøre det lidt sværere at få kopieret den rigtige, hvis du senere skal flytte til en anden computer igen.

john steffensen skrev:Hvordan åbner jeg nu Thunderbird?
Du skriver blot: åbn Thunderbird.


Du skal blot åbne Thunderbird - starte programmet - ganske som du plejer. Hvis du ikke har fået installeret Thunderbird endnu på computeren, så skal du gøre det nu.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7151
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: kopiere thunderbird til en ny computer

Indlægaf john steffensen » ons jan 14, 2015 4:00

Hej.
Så virker det!
Mange tak for hjælpen.
Venlig hilsen, John
John Steffensen
john steffensen
 
Indlæg: 109
Tilmeldt: søn jun 03, 2012 18:09


Tilbage til Hjælp til Ludvigs Hjørne

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 75 gæster