Firefox svigter

Her kan du få hjælp til programmer eller funktioner, der er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Firefox svigter

Indlægaf Stegemüller » fre apr 15, 2016 13:26

Hej Kim (igen)

Min Firefox opfører sig pludselig meget mærkværdigt: Selv om jeg kun har et eller to faneblade åbne og ikke foretager mig noget særligt andet end at scrolle ned ad siden går programmet fuldstændig i stå og meddeler oppe i toppen "Firefox svarer ikke". Den eneste mulighed jeg så har er at afslutte jobbet i joblisten. Jeg har prøvet at genstarte hele maskinen flere gange, jeg har prøvet at rydde al historik (men den svarer heller ikke) og jeg har kørt en tur med CCleaner. Mere kan jeg ikke finde på. Hvis jeg kigger i ressourceforbruget i Joblisten trækker Firefox ca. 260 MB i kolonnen "Hukommelse", hvilket er helt vildt i forhold til de andre programmer.

Kan du evt. hjælpe mig? Selv har jeg ikke fantasi til mere.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; WOW64; rv:45.0) Gecko/20100101 Firefox/45.0
Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller
Website her: https://stegemueller.dk
Facebook her: https://www.facebook.com/stegemueller
Brugeravatar
Stegemüller
 
Indlæg: 524
Tilmeldt: man aug 14, 2006 21:22
Geografisk sted: København

Re: Firefox svigter

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre apr 15, 2016 14:17

Hej Hanne

260 MB er ikke ret meget i forhold til, hvad browsere generelt trækker. Forbruget har dels noget at gøre med antal åbne faneblade i sessionen og den tilgængelige mængde RAM - min Firefox bruger i øjeblikket 1,7 GB!

Det kan være en udvidelse, der driller, eller et løbsk JavaScript på en hjemmeside. Prøv lige først at tjekke, om problemet også er der, hvis du starter Firefox i fejlsikret tilstand:
https://support.mozilla.org/da/kb/los-p ... t-tilstand
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Firefox svigter

Indlægaf Stegemüller » fre apr 15, 2016 14:25

Hej Kim

Tak skal du have. Det prøver jeg lige med nogle af de samme sites, jeg havde åbne tidligere. Jeg lader høre fra mig, når jeg har prøvet lidt forskelligt.

Jeg har ikke installeret nye tilføjelser i laaaang tid. I denne uge installerede jeg Kaspersky som nyt AV, men alt har kørt fint indtil denne formiddag.
Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller
Website her: https://stegemueller.dk
Facebook her: https://www.facebook.com/stegemueller
Brugeravatar
Stegemüller
 
Indlæg: 524
Tilmeldt: man aug 14, 2006 21:22
Geografisk sted: København

Re: Firefox svigter

Indlægaf Stegemüller » fre apr 15, 2016 19:17

Hej Kim

Nu har jeg kørt lidt frem og tilbage mellem normal tilstand og fejlsikret tilstand. En side der ret konsekvent medfører nedbrud i begge tilstande er fx http://www.kristeligt-dagblad.dk/search?r=konsekvenser jamen det er jo fuldstændig uskyldigt ... Herregud Kristelig Dagblad ...

Samtidig er jeg i gang med et lille indlæg på min blog http://stegemueller.dk/blog/. det går fint både i almindelig mode og i fejlsikret.

Jeg forstår ingenting. Gør du? :D
Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller
Website her: https://stegemueller.dk
Facebook her: https://www.facebook.com/stegemueller
Brugeravatar
Stegemüller
 
Indlæg: 524
Tilmeldt: man aug 14, 2006 21:22
Geografisk sted: København

Re: Firefox svigter

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre apr 15, 2016 20:09

Lad os holde os til siden på Kristeligt Dagblad, når den åbenbart driller hver gang:

Selvom siden ser uskyldig ud, kan der godt være noget i koden, som driller. Den vises dog fint uden problemer her. Du kan prøve at slå plugins fra på siden:
Tryk på tastaturgenvejen Ctrl+I (alternativt: klik på I i adressefeltet => klik på pil til højre i boksen => klik på Mere information)
Vinduet sideoplysninger åbnes. Klik på Tilladelser.
Sæt mærke ud for Bloker ved alle plugins i afsnittet Aktivere plugins.
Luk vinduet og prøv at besøge siden igen.

Hvis det virker nu, så prøv at tillade plugin'ene ét ad gangen med en mellemliggende test for at se, hvilket der får problemet til at genopstå.

Det kan muligvis også hjælpe at rydde cacheen og slette sidens cookies, men det kan vi vende tilbage til, hvis ovenstående ikke løser problemet.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Firefox svigter

Indlægaf Stegemüller » fre apr 15, 2016 20:37

Hej Kim

Tak for dit svar. Jeg var ikke præcis nok. Den artikel på Kristelig Dagblad som får det hele til at bryde ned er "Udmeldelse af folkekirken har konsekvenser" fra 18. maj 2008. Link hentet fra Chrome: http://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-kr ... nsekvenser. Jeg kan ikke komme til at afprøve dine råd, idet FF bryder helt ned med det samme, eller måske rettere: Først vises billedet med kisten OK, men hvis jeg prøver at scrolle nedad, bryder FF sammen og siger "Firefox svarer ikke".

Jeg er i tvivl om, hvordan jeg kommer videre.
Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller
Website her: https://stegemueller.dk
Facebook her: https://www.facebook.com/stegemueller
Brugeravatar
Stegemüller
 
Indlæg: 524
Tilmeldt: man aug 14, 2006 21:22
Geografisk sted: København

Re: Firefox svigter

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre apr 15, 2016 21:10

Kan du besøge http://www.religion.dk/ uden problemer? I så fald kan du benytte ovenstående fremgangsmåde på den side. Bortset fra, at du skal bruge den alternative metode til at åbne vinduet sideoplysninger - tastaturgenvejen virker kun på Linux, har jeg fået at vide.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Firefox svigter

Indlægaf Stegemüller » lør apr 16, 2016 11:53

Hej Kim

9 faneblade åbne. FF dør, da jeg vil loade denne side i fejlsikret tilstand: http://dr.dk/nyheder/politik/hjort-staa ... oligydelse, Jeg kan åbne linket i normal tilstand men ikke scrolle ned. Så dør siden.

For at lave linkene til dig, prøvede jeg at gå til Chrome, men det får hele maskinen og musen til at dø fuldstændig ud, og der er kun mulighed for hård genstart med tænd/slukknappen.

Når jeg følger dine anvisninger om at klikke på det lille i i menulinjen, kommer jeg frem til "Sideoplysninger", og har blokeret alle plugins for siden www.kristeligt-dagblad.dk. På selve den side tror jeg, det gik fint - men det er jo ikke en farbar vej. Jeg klikkede lidt rundt og endte på religion.dk, som du også foreslog. Den døde men kom op igen af sig selv efter nogle miutter. Da den døde, døde også "Sideoplysninger"
Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller
Website her: https://stegemueller.dk
Facebook her: https://www.facebook.com/stegemueller
Brugeravatar
Stegemüller
 
Indlæg: 524
Tilmeldt: man aug 14, 2006 21:22
Geografisk sted: København

Re: Firefox svigter

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør apr 16, 2016 12:31

Hvis du også har problemer i Chrome, kan det tyde på, at problemet (eller et andet problem) ligger i styresystemet. Jeg kan fint åbne DR-siden, omend den tager lidt tid.

Når jeg foreslog religion.dk, så er det fordi, det var der, du havnede efter at have klikket på linket på Kristeligt Dagblad. Mit håb var, at problemet lå på undersiden på religion.dk og ikke på forsiden af religion.dk, så du ville få mulighed for at åbne Sideoplysninger. Undskyld, hvis dette lyder for rodet/nørdet.

Der er en anden måde til at slå plugins fra - dette vil dog slå dem fra på alle sider, så efter at have tjekket, om det gør nogen forskel, skal du lige ind og slå dem til igen:

Klik på menuknappen => Tilføjelser => Plugins
Klik på rullemenuen yderst til højre for hvert plugin, og vælg Aktiver aldrig.
Luk fanebladet, og prøv så atter at besøge de drillende sider.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Firefox svigter

Indlægaf Stegemüller » lør apr 16, 2016 12:49

Det var vist lige det, der skulle til. Nu kan jeg navigere rundt på hele dr.dk, Kristeligt Dagblad og Religion.dk. Chrome opfører sig også som den skal.

Jeg føler mig nogenlunde sikker på, at det ikke er Windows 10, der driller, for dels har jeg lige kørt en fuld scanning med Kaspersky, dels har jeg kørt en tur med CCleaner, som vist også rydder op i den slags problemer. Det eneste andet problem jeg har er BackupBuddy, der skal tage backup af min blog. Det er mildest talt ustabilt. Men det er jo en del WordPress, så det burde vel ikke kunne drille andre steder?

Jeg er lidt spændt på hvilke mærkbare konsekvenser det vil få, at alle plugins er deaktiverede, men der kommer vel en meddelelse, hvis et plugin er påkrævet.

Du skal have stor tak for hjælpen.
Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller
Website her: https://stegemueller.dk
Facebook her: https://www.facebook.com/stegemueller
Brugeravatar
Stegemüller
 
Indlæg: 524
Tilmeldt: man aug 14, 2006 21:22
Geografisk sted: København

Re: Firefox svigter

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør apr 16, 2016 13:24

Prøv at tjekke, om der er kommet nye versioner af dine plugins. Det kan måske løse problemet. Du kan kontrollere dine plugins her:
https://www.mozilla.org/da/plugincheck/ ... eck-update

Hvis der ikke er nogen nye versioner, kan du prøve at finde det skyldige plugin. Prøv at slå dem til ét ad gangen med en efterfølgende test på de problemfyldte sider. Når du har fundet det skyldige plugin, kan du lade lige netop dette plugin være slået fra, mens de andre stadig kan være slået til.

Deaktiveringen af plugin'ene kan ikke påvirke Chrome, så det er nok et tilfælde (måske andet indhold på den pågældende side).
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Firefox svigter

Indlægaf Stegemüller » lør apr 16, 2016 15:25

Tak for linket.

Jeg tænker lidt omvendt af dig: Kan jeg ikke bare køre derudad og se hvordan det går? Hvis jeg så kommer til et site, der kræver et specifikt plugin, kan jeg aktivere det? Indtil videre går det jo ganske glimrende med dem alle deaktiverede. FF bryder ikke længere sammen.
Venlig hilsen

Hanne B. Stegemüller
Website her: https://stegemueller.dk
Facebook her: https://www.facebook.com/stegemueller
Brugeravatar
Stegemüller
 
Indlæg: 524
Tilmeldt: man aug 14, 2006 21:22
Geografisk sted: København

Re: Firefox svigter

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør apr 16, 2016 16:12

Jo, du kan sagtens køre videre med dem deaktiverede. Det giver blot lidt mere besvær, når en hjemmeside vil bruge et af dem. Du bør dog under alle omstændigheder lige tjekke, om der findes nyere versioner af dem. Dels fordi der kan være rettet fejl i dem, og dels fordi der kan være lukket sikkerhedshuller i dem.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til Ludvigs Hjørne

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 14 gæster

cron