Side 2 af 2

Re: outlook

Indlæg: tirs jun 26, 2018 14:05
af eaaj
Den står bare og søger - nu på 5. minut

Re: outlook

Indlæg: tirs jun 26, 2018 14:31
af Kim Ludvigsen
Jeg kommer lige til at se på filnavnet. Hvordan har du gemt filen?

Hvis du bruger webmail, skal du ikke vælge at gemme hele siden, hvad jeg mistænker, at du har gjort. Du skal i stedet holde musemarkøren over den vedhæftede fil. Du får så vist et par knapper på ikonen, klik på download-knappen - den med en pil ned.

Når filen er gemt, så gør som tidligere nævnt for at finde filtypen:
Højreklik på den gemte fil og klik så på Egenskaber.
Øverst på fanebladet Generelt kan du aflæse filtypen.

Re: outlook

Indlæg: ons jun 27, 2018 13:28
af JacobMA
Er du sikker på at afsender er reel nok? Det virker lidt suspekt at et forsikringssselskab sender dig HTML-filer? Hvis du sender et tilbud er det vel som et link ind til deres system eller en PDF - alt andet virker underligt.
Bare en tanke :wink:

Re: outlook

Indlæg: ons jun 27, 2018 13:35
af Kim Ludvigsen
Hej Jacob

Velkommen til. Jeg tror, at eaaj har fået gemt hele siden i webmail i stedet for at kun få gemt den vedhæftede fil, men ellers har du helt ret i, at det er mistænkeligt, hvis nogle sender html-filer.

Lige en anden ting: Jeg kæmper en hård kamp for at undgå spam i forummet, så i øjeblikket tillader jeg ikke links til hjemmesider, der ikke er relevante. Jeg har derfor slettet din signatur.

Re: outlook

Indlæg: ons jun 27, 2018 13:44
af JacobMA
Helt ok - og ja, du har nok ret i, at det er fordi han har gemt hele mailen istedet for blot den vedhæftede fil - mon ikke det er en PDF, som blot er sat til at blive åbnet med outlook :)

Re: outlook

Indlæg: ons jun 27, 2018 13:49
af eaaj
Jeg har KUN downloadet den vedhæftede fil. Når jeg så vil åbne den, skriver den omgående, at den skal åbnes med outlook.
Nu har jeg forsøgt så mange gange at den er forsvundet

Re: outlook

Indlæg: ons jun 27, 2018 14:03
af Kim Ludvigsen
Jeg tror alligevel, du har rodet lidt rundt i det.

Det billede, du tidligere sendte med filtypen, viser, at det er en html-fil med et navn, der meget stærkt antyder, at du har set mailen på Gmails hjemmeside, og at du har fået gemt hele siden i stedet for kun den vedhæftede fil.

Den vedhæftede fils navn starter med "Udskiftning af De", som det fremgår af et billede, du tidligere sendte til os. Den fil er næsten helt sikkert en PDF-fil.

Prøv at starte forfra:
Find mailen i Gmail.
Hold musen over ikonen for den vedhæftede fil, så et par knapper vises på ikonen.
Klik på knappen Download - den har en pil nedad.
Vælg at gemme filen på dit Skrivebord.

Find herefter den nye fil på dit Skrivebord. Dens navn starter med "Udskiftning af De".
Højreklik på filen, og klik så på menupunktet Egenskaber.
Fortæl os, hvad der står ud for Filtype på fanebladet Generelt.

Re: outlook

Indlæg: ons jun 27, 2018 14:16
af eaaj
jeg har lige bedt dem gensende mailen.

Re: outlook

Indlæg: tors jun 28, 2018 19:44
af eaaj
Jeg tror problemet er løst. Jeg havde office 2010 home student. Den er skiftet ud til office 2016. Nu kan jeg åbne de filer
jeg ikke kunne åbne.