af Kim Ludvigsen » fre jun 25, 2021 9:13
Når du ikke får en meddelelse om, at mailene ikke kunne afleveres, så ligger fejlen ikke hos dig. Eneste mulighed er, at du ikke ser meddelelserne, fordi de er røget i en spammappe eller lignende, men hvis du har tjekket spammappen i Thunderbird og på webmail, så er den mulighed udelukket. Og så ligger fejlen hos modtagerne.
Det har ikke noget med opdateringen af Thunderbird at gøre, det er en anden slags sikkerhedsproblemer, der rettes. Og du behøver absolut ikke at donere noget til Thunderbird, programmet fungerer lige godt, uanset om du donerer eller ej.
Er det bestemte modtagere, der ikke får dine mails, eller er det mange forskellige?
Er det alle mails fra dig, der "forsvinder" og ikke når frem til den enkelte modtager, eller kommer nogle frem, mens andre ikke kommer frem til den samme modtager?
Mvh.
Kim Ludvigsen