Hej Ludvigs Hjørne
Jeg har optaget nogle korte videoklip i formaterne mp4 og avi.
Da jeg ville se dem i Windows Movie Maker fortæller dette program mig, at det ikke kan starte. Alle de såkaldte ”minimumskrav” til systemet er på plads, så det kan altså ikke være derfor, at programmet ikke kan åbne filerne. Den dialogboks, der kommer frem når jeg vil åbne Movie Maker anbefaler mig at prøve at opdatere driveren til videokortet – og det er nu jeg er på spanden, for jeg aner ikke, hvordan jeg skal opdatere sådan en driver! Jeg ved ganske enkelt ikke, hvor på computeren jeg skal finde frem til at kunne opdatere den slags!
Min laptop kører Windows 7 – og jeg vil lige tilføje, at jeg tidligere har kunnet åbne den slags videoklip uden problemer.
Er der nogen, som kan hjælpe mig?
Venlig hilsen
Birte H.
Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64; rv:43.0) Gecko/20100101 Firefox/43.0
