Spam i Win10 browser Edge

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn maj 08, 2016 17:19

Jeg har modtaget skærmbilleder af de installerede programmer, og der er rent faktisk blevet installeret en del programmer inden for de seneste dage. De fleste af dem er fra Microsoft, og andre som nok heller ikke har medleveret DNS Unlocker. Fx Adobe Reader, Java, Firefox og Twitter. Selvom Java og Adobe er kendt for at medlevere ekstra, leverer de vel ikke den slags?

Jette, jeg vil melde mig i de andres kor: Hent AdwCleaner. Du skal gøre det ved at indtaste adressen manuelt i adressefeltet i Firefox eller en af dine andre browsere. Du skal IKKE bruge Google til at finde siden.
Adressen, du skal indtaste:
https://toolslib.net/downloads/finish/1/
Når du trykker på Enter efter at have indtastet adressen, vil du få hentet et program - du kommer altså ikke ind på en hjemmeside, hvor du skal finde programmet. Normalt er direkte links til en download noget skidt, men i dette tilfælde er det nødvendigt for at DNS Unlocker ikke skal forhindre hentningen.

Når du har fået hentet AdwCleaner, skal du lukke Firefox og alle andre programmer, før du starter AdwCleaner.
I AdwCleaner skal du klikke på knappen Scan, og så ellers følge vejledningen på skærmen. Spørg her, hvis du bliver i tvivl om noget undervejs.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7257
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Gæst » søn maj 08, 2016 17:39

Skal jeg åbne Firefox i Fejlsikret tilstand?
Gæst
 

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn maj 08, 2016 18:39

Det gør ingen forskel i forhold til at få hentet og installeret AdwCleaner. Men det kan måske forhindre, at du får åbnet så mange reklamer, når du åbner Firefox, så brug bare fejlsikret tilstand.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7257
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Gæst » søn maj 08, 2016 21:19

Kim skriver:

Når du har fået hentet AdwCleaner, skal du lukke Firefox og alle andre programmer, før du starter AdwCleaner.
I AdwCleaner skal du klikke på knappen Scan, og så ellers følge vejledningen på skærmen. Spørg her, hvis du bliver i tvivl om noget undervejs.

Men hvis jeg lukker Firefox forsvinder AdwCleaner også - så det forstår jeg ikke!
Kim jeg tillader mig at sende dig skærmpdump af de to dialogbokse, der kommer når jeg har downloaded AdwCleaner.
Skærmdump nr. 2 viser dialogboksen oppe i højre hjørne ("Kør") er det her jeg skal højreklikke og vælge at køre som administrator?

Venlig hilsen
Jette
Gæst
 

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn maj 08, 2016 21:29

Hej Jette

Skærmdump nr. 2 viser dialogboksen oppe i højre hjørne ("Kør") er det her jeg skal højreklikke og vælge at køre som administrator?


Jeg ved ikke, om du kan starte programmet som administrator på den måde.

Du har stadig den hentede fil liggende i en mappe på din computer. Mappen hedder sikkert Hentede filer eller noget i den stil. Hvis du ikke ved, hvor den mappe er, så åbn Firefox, og klik på downloadpilen i værktøjslinjen. Du får nu vist de hentede filer som på dit skærmbillede, og du skal så højreklikke på filen adwcleaner_5.115.exe og vælge Åbn hentningsmappe.
En mappe åbnes på din computer.
Luk Firefox.
Find filen adwcleaner_5.115.exe i den åbnede mappe, højreklik på den, og vælg så Kør som administrator på højrekliksmenuen.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7257
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Gæst » man maj 09, 2016 9:51

Hej Kim & Co.

Jeg har her til formiddag kørt AdwCleaner som administrator - og fuldstændig fulgt jeres anvisning, MEN
jeg er ikke sluppet af med mit problem! Jeg brugte igen dr.dk som test, og i samme øjeblik jeg klikker på en af deres undersider sker tingene -
jeg får en masse skrammel op suppleret med de sædvanlige speaks med tilbud om alt mellem himmel og jord. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind, hvad kan det da være, der i den grad har skadet min stationære pc.
Jeg har gemt loggen fra min scanning med AdwCleaner, og uden at jeg aner det ringeste om at læse sådan en, så bed jeg mærke i, at der er en lang række meddelelser med noget i retning af "Deleted Folder..."
Håber ikke I opgiver at hjælpe mig.

Mvh
Jette
Gæst
 

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Gæst » man maj 09, 2016 10:19

Hej igen

Jeg skynder mig at oplyse noget for mig højst besynderligt.
Jeg åbner Firefox og taster i Googles søgepromt 4 forskellige hjemmesider:
DMI
Folketinget
SAS
Samlerens Bogklub
Per Aarsleff (Entreprenørvirksomhed)

Og i samtlige af disse hjemmesider kan jeg uden (i hvert fald indtil nu - håbe, håbe) problemer åbne deres undersider. Uden altså at der kommer spam.
Det forstår jeg simpelthen ikke.
Jeg kan ikke begribe. hvorfor det kun er http://www.dr.dk der laver brok i det.
Jeg synes det er en interessant opdagelse, så derfor denne oplysning.
Håber fortsat at høre fra jer.

Mvh
Jette
Gæst
 

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Kim Ludvigsen » man maj 09, 2016 14:35

Hej Jette

Har du haft genstartet computeren efter skanningen med AdwCleaner? Ellers prøv lige først det.

Hvis du har haft genstartet er næste skridt måske at prøve at skanne med Malwarebytes Anti-Malware Free:
https://www.malwarebytes.org/mwb-download/thankyou/
Som før er dette et direkte link til programfilen.

Gør som før, dvs. når programmet er hentet, så find programfilen (mbam-setup.exe), højreklik og vælg at køre som administrator. Følg vedledningen på skærmen til at få installeret programmet. Når programmet er installeret, startes det automatisk, klik på knappen Scan now. Spørg her, hvis du bliver i tvivl undervejs.

Det er for øvrigt fint, at du bruger DR's hjemmeside til at kontrollere, for der vil der kun blive vist reklamer, hvis du har snavs på computeren.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7257
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Gæst » man maj 09, 2016 18:44

Hej Kim
Jo, jeg havde genstartet pcén, men "DR-testen" vedblev at vise skrammel.
Men jeg undres stadig over, at jeg kan åbne de nævnte hjemmesider uden den slags.
Nu har jeg så for et øjeblik siden scannet med Malwarebytes Antimalware - og believe or not - miraklet skete. Der blev fundet 2 trojanske heste, som programmet efterfølgende gjorde kål på. Jeg kan nu åbne http://www.dr.dk over alt uden
skrammel! Så nu kan vi forhåbentlig afslutte denne trælse oplevelse en gang for alle :)
Jeg siger tusind tak herfra - og tak for din tålmodighed Kim.
Også tak til Jørgen og regmos.

Venlig hilsen
Jette
Gæst
 

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Kim Ludvigsen » man maj 09, 2016 23:11

Hej Jette

Dejligt, at det lykkedes. Det var en sej en! Men du skal lige have en løftet pegefinger her til sidst:

Det er dig selv, der har installeret de trojanske heste, og hvad der ellers har været på computeren. Når du installerer programmer, skal du være meget opmærksom på at fjerne eventuelle flueben for ekstra programmer. Og du skal kun installere programmer fra troværdige hjemmesider. Du har været forsigtig med ikke at klikke på noget i forbindelse med de mange reklamer, og det er godt - du skal så bare udstrække den forsigtighed til, når du henter og installerer programmer.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7257
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Spam i Win10 browser Edge

Indlægaf Gæst » tirs maj 10, 2016 15:27

Hej Kim

Det skal ske. Jeg har fået en lærestreg.
Bedste hilsner
Jette
Gæst
 

Foregående

Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Baidu [Spider] og 12 gæster

cron