Hvis du er i tvivl: Du kan bare ignorere Thunderbirds appel om et bidrag.
Du skal ikke opsætte kontoen i Thunderbird. I stedet skal du klikke på Annuller (hvis du kan det) eller bare lukke fanebladet eller vinduet med opsætning af en konto.
Du skal lukke Thunderbird, når programmet er blevet installeret, og du skal så starte TDC's opsætningsprogram. Så vidt jeg husker, er TDC's program meget brugervenligt, så det skulle være lige ud ad landevejen at bruge det til at opsætte kontoen i Thunderbird. Det eneste vigtige er, at du får valgt IMAP, hvis du skal vælge mellem IMAP og POP/POP3.
Går du alligevel i stå, så send gerne skærmbilleder til min mailadresse - jeg kan ikke huske programmet, så billeder vil hjælpe gevaldigt.