jpg.abc på billeder

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

jpg.abc på billeder

Indlægaf thoger43 » tors aug 27, 2015 16:56

Hej
Jeg har lige været inde på min PC og ville hente et billede og kunne ikke åbne det - så så jeg at der stod .jpg.abc til slut, istedet for bare .jpg.

Jeg troede så at jeg blot kunne fjerne endelsen .abc og så åbne det, det kunne ikke lade sig gøre.

Har du hørt om det før.

Jeg har flere hundrede billeder i forskellige mapper - og de har pludselig fået .abc som endelse.

mvh
christian
thoger43
 

Re: jpg.abc på billeder

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors aug 27, 2015 17:36

Det lyder slet ikke godt! Enten har du selv fået omdøbt dem ved en fejl, eller - og desværre langt mere sandsynligt - du har fået snavs ind på computeren. Det lyder som et af de programmer, der krypterer ens filer, og man kan så ikke få lov at bruge dem, før man betaler for at få låst op.

Pas på med at forbinde computeren til andre computere i husstanden, undlad også at bruge USB-nøgler og lignende. Du risikerer, at skidtet spreder sig. Har du haft en USB-nøgle i computeren, så lad endelig være med at sætte den i andre computere.

Skan din computer med et eller flere antivirus-programmer, du kan fx bruge et eller to af dem, jeg nævner på denne side - de kan bruges selvom du allerede har et antivirusprogram installeret:
http://kimludvigsen.dk/sammenligning/antivirus/

Har du et billede, som ikke fylder ret meget, og som du ved ikke har et privat motiv, kan du prøve at sende det til mig. Ikke fordi jeg er ekspert på området, men jeg kan prøve, om jeg kan finde ud af, om filen er krypteret, eller hvad der ellers er sket med den. Min mail: [email protected].
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7151
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: jpg.abc på billeder

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors aug 27, 2015 18:15

Jeg har modtaget filen. Er du helt sikker på, at det tidligere har været et billede, som du kunne se?

Jeg har prøvet at se på filen med en binær editor, hvor man kan aflæse signaturen på filtypen. Det er i hvert fald ikke en JPG-fil nu. Jeg har prøvet at søge på signaturen,men der er ingen kendte filtyper med den signatur. Det kan godt være en krypteret fil, som tidligere beskrevet.

Der er to ting, som er underlige, hvis det er tilfældet. Dem, som er kendt for at lave den slags numre, har benyttet andre filtyper og altså ikke "abc", og de plejer at gøre meget tydeligt opmærksomme på sig selv med anvisninger på, hvordan man betaler løsepenge.

Har du backup af dine filer?
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7151
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: jpg.abc på billeder

Indlægaf thoger43 » tors aug 27, 2015 22:50

Kim Ludvigsen skrev:Jeg har modtaget filen. Er du helt sikker på, at det tidligere har været et billede, som du kunne se?

Jeg har prøvet at se på filen med en binær editor, hvor man kan aflæse signaturen på filtypen. Det er i hvert fald ikke en JPG-fil nu. Jeg har prøvet at søge på signaturen,men der er ingen kendte filtyper med den signatur. Det kan godt være en krypteret fil, som tidligere beskrevet.

Der er to ting, som er underlige, hvis det er tilfældet. Dem, som er kendt for at lave den slags numre, har benyttet andre filtyper og altså ikke "abc", og de plejer at gøre meget tydeligt opmærksomme på sig selv med anvisninger på, hvordan man betaler løsepenge.

Har du backup af dine filer?


Alle mine billeder på denne PC er nu alle med endelsen .abc - de fleste har været gemt gennem Adobe Photoshop.
Jeg ved ikke med de to skrivelser jeg sendt til dig pr. mail om de siger noget om hvad der er sket og hvordan det bliver ophævet.

Jeg har ikke back up af bilederne, men vort bogholderi ligger heldigvis på en anden PC.

mvh
Christian
thoger43
 

Re: jpg.abc på billeder

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre aug 28, 2015 1:27

De tilsendte PDF-filer bekræfter desværre, at min mistanke var rigtig. Du kan ikke stole på den pågældende computer mere. Det sikkerhedsmæssigt bedste vil være at formatere harddisken og geninstallere Windows og samtlige programmer. Pas på med alle filer, du evt. gemmer fra computeren, de kan risikere at indeholde det skadelige program, der har krypteret filerne.

Hvis computeren er forbundet med andre computere på et netværk, er der stor risiko for, at de også er blevet angrebet. Det samme gælder for USB-nøgler og lignende, der har været indsat i computeren.

Sørg straks for, at computeren ikke har forbindelse til andre computere. Skan den med antivirusprogrammer for at se, om de finder det program, som har krypteret filerne. Denne skanning er ikke for at prøve at rense computeren, men for at bagefter skanne andre computere efter det samme snavs. Hvis antivirusprogrammerne ikke finder noget på den pågældende computer - som du ved har snavs på sig - ved du også, at en skannning uden resultat på de andre computere ikke frikender dem for at være smittet.

Hvis banditterne har været smarte, vil de have lavet programmet, så det prøver at smitte så mange computere som muligt, før det går i gang med krypteringen. Du kan derfor risikere, at snavset ligger i dvale på de andre computere på netværket.

PDF-filerne indeholder en anvisning på, hvordan du kan betale løsepenge for at få låst de krypterede filer op. Du har to valg: Leve med, at du har mistet billederne, eller betale løsepenge for at få dem tilbage.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7151
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: jpg.abc på billeder

Indlægaf Gæst » tors sep 10, 2015 10:32

Kim Ludvigsen skrev:De tilsendte PDF-filer bekræfter desværre, at min mistanke var rigtig. Du kan ikke stole på den pågældende computer mere. Det sikkerhedsmæssigt bedste vil være at formatere harddisken og geninstallere Windows og samtlige programmer. Pas på med alle filer, du evt. gemmer fra computeren, de kan risikere at indeholde det skadelige program, der har krypteret filerne.

Hvis computeren er forbundet med andre computere på et netværk, er der stor risiko for, at de også er blevet angrebet. Det samme gælder for USB-nøgler og lignende, der har været indsat i computeren.

Sørg straks for, at computeren ikke har forbindelse til andre computere. Skan den med antivirusprogrammer for at se, om de finder det program, som har krypteret filerne. Denne skanning er ikke for at prøve at rense computeren, men for at bagefter skanne andre computere efter det samme snavs. Hvis antivirusprogrammerne ikke finder noget på den pågældende computer - som du ved har snavs på sig - ved du også, at en skannning uden resultat på de andre computere ikke frikender dem for at være smittet.

Hvis banditterne har været smarte, vil de have lavet programmet, så det prøver at smitte så mange computere som muligt, før det går i gang med krypteringen. Du kan derfor risikere, at snavset ligger i dvale på de andre computere på netværket.

PDF-filerne indeholder en anvisning på, hvordan du kan betale løsepenge for at få låst de krypterede filer op. Du har to valg: Leve med, at du har mistet billederne, eller betale løsepenge for at få dem tilbage.


Hej Kim Ludvigsen

Blot til orientering.

Det var kommet på 2 PC`er og en bærbar.
Det mærkelige var bare at på den en pc var det JPG filer der havde fået .ABC i enden og på den anden var det Nero filerne (her var alle JPG filer ok)
Mail programmerne virkede på alle maskiner.
Endvidere var der lagt filer ind overalt - flere tusinde.
De hed restore_files_rkfip.txt og .html og restore_files_awser. txt og .html

Den fra din side http://kimludvigsen.dk/sammenligning/an ... /index.php af Norton prøvede jeg at køre, men den fandt ikke noget.

mvh
Christian
Gæst
 

Re: jpg.abc på billeder

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors sep 10, 2015 11:29

Tak for tilbagemeldingen. Jeg var lidt nysgerrig, hvad det endte med.

Jeg håber, I har backup af filerne på de andre computere, og at I kan undvære billederne. Lad være med at betale løsepengene, medmindre det er absolut uundværlige data, der er blevet låst.

Jeg vil klart anbefale jer at formatere computerne og geninstallere alt - pas på, hvilke filer I overfører fra de ramte computere. Og så må det første skridt efter geninstalleringen være at sørge for en ordentlig backup. Jeg kan anbefale IDrive, der blandt andet giver jer mulighed for personlig kryptering, så firmahemmeligheder forbliver hemmelige, selvom de ligger på nettet. I skal blot være opmærksomme på at gemme en kopi af krypteringsnøglen, for mister I den, kan I ikke få adgang til jeres data.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7151
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 66 gæster