Ikke kontakt til en remote-server

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Gæst » tors jan 21, 2016 14:12

Hej

Jeg har problemer med at få kontakt til remote-serveren i Dreamweaver CS5.5 fra min pc med Win 10.
Fra min anden pc, der har Win 7 og også Dreamweaver CS5.5 installeret, er der ikke noget problem med
at få kontakt til remote-serveren.
Er der nogen som ved, om der er forskel på Win 10 og Win7, med et program som DW CS5.5?
Og findes der et eller andet forum på nettet, som specielt er orienteret omkring Adobe-programmer?
På forhånd stor tak for hjælp.

Mvh
Mette_Rask

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64; rv:43.0) Gecko/20100101 Firefox/43.0
Gæst
 

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors jan 21, 2016 14:54

Hej Mette

Hvis du får en fejlmeddelelse, så gengiv den her. Men jeg vil tro, at det er en firewall, der driller. Kontrollér opsætningen i din firewall i Windows 10 og opret evt. en undtagelse for Dreamweaver. Hvis du har en sikkerhedspakke med en indbygget firewall installeret, så kontrollér også indstillingerne i den.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7155
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Gæst » tors jan 21, 2016 19:50

Hej Kim
Jeg har TDC-sikkerhedspakke installeret, men jeg kan ikke se nogen steder i pakken, at der står noget om, at man kan gøre en undtagelse for Adobe Dreamweaver - hverken i sikkerhedspakkens "Indstillinger for Windows Firewall" eller i "Programtilladelser." I det hele taget er Adobe Dreamweaver slet ikke nævnt i sikkerhedspakken.
Jeg har taget et skærmdump af den dialogboks der kommer frem, når jeg prøver at få forbindelse til remote-serveren, men jeg kan desværre ikke finde ud af at vedhæfte denne gif-fil her på forum!

Venlig hilsen
Mette
Gæst
 

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors jan 21, 2016 20:47

Hej Mette

Tjek denne vejledning På MozillaDanmark til upload af billeder. Det fungerer på samme måde i dette forum:
http://wiki.mozilladanmark.dk/wiki/Hvor ... et_billede

Det, som du skal lede efter i firewallen, er muligheden for at tilføje undtagelser. Dreamweaver vil ikke være nævnt der i forvejen, meningen er, at du skal tilføje Dreamweaver. Det er forskelligt, hvordan det gøres i de forskellige firewall-programmer, og jeg kender ikke TDC's program. Hvis det er firewallen i Windows 10, der driller (meget sandsynligt), så kan du benytte denne vejledning fra Apple:
https://support.apple.com/da-dk/HT201751
Den handler ganske vist om iTunes, men du skal så blot tilføje en undtagelse for Dreamweaver i stedet.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7155
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Gæst » fre jan 22, 2016 11:20

Hej Kim
Jeg prøver at tillade Dreamweaver efter din vejledning. Tak.
Jeg kan ikke få din vejledning vedr. at indsætte et billede til at virke. Jeg trykker på "img" og sætter tingene ind, men der sker intet, så derfor har jeg
nu sat dialogboksen, som kommer frem i Dreamweaver, når jeg prøver at få kontakt til remoteserveren, ind her på siden.
De indstillinger i Dreamweaver som jeg har foretaget på min nye pc er nøjagtig de samme, som dem jeg har på min laptop, og her er der ingen problemer med at komme på remoteserveren. Det er til at få en prop af :)
Her er meddelelsen:
Billede

Mvh
Mette
Gæst
 

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre jan 22, 2016 11:52

Hej Mette

Sjovt, at de ikke nævner en firewall i meddelelsen - det er efter min mening nok den mest indlysende fejl.

Vend tilbage, når du har kæmpet med firewallen. Hvis det lykkedes er det rart for andre med et lignende problem at vide, at det lykkedes at rette det. Og ellers må vi jo prøve at finde andre løsninger.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7155
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Karl Erik » fre jan 22, 2016 19:16

TDC bruger F-Secure, og det er Windows indbyggede firewall der så bruges.
Karl Erik
Karl Erik
 
Indlæg: 177
Tilmeldt: tirs apr 17, 2007 17:16
Geografisk sted: Hirtshals

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Gæst » lør jan 23, 2016 10:35

Hej Kim og Karl Erik
Tak for jeres tilbagemeldinger.
Når jeg går ind på TDC,s sikkerhedspakke fra FSecure og klikker på " Indstillinger for Windows Firewall" og herefter på "Tillad et andet program", så får jeg en lang liste over
mange af Adobes programmer, som jeg har installeret på pc,en men ikke Adobe Dreamweaver! Er der en mulighed for at tilføje dette program alligevel?
Jeg tør ikke rode for meget med sådanne indstillinger, før jeg har hørt om en af jer har et trick :)

Mvh
Mette
Gæst
 

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør jan 23, 2016 10:45

Hej Mette

Du kan tilføje Dreamweaver ved at følge Apples vejledning fra punkt 8, når du er inde på oversigten over tilladte apps:
https://support.apple.com/da-dk/HT201751
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7155
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Gæst » søn jan 24, 2016 17:28

Hej Kim

Jeg prøver at få det til at virke. Det er åbenbart en anden procedure i Win 10 end i Win 7.
Jeg vender tilbage med en "rapport" om forsøget :)

Mvh
Mette
Gæst
 

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn jan 24, 2016 18:30

Vejledningen indeholder punkter til Windows 10. Men det er måske lidt forvirrende, fordi punkt 9 og 10 muligvis ikke skal bruges.

Gå ind i indstillingerne til firewallen. Du har været derinde tidligere.
Punkt 8: Klik på "Tillad en anden app".
Du skulle nu få vist en oversigt over installerede programmer, og her skal du så blot markere Dreamweaver og klikke på knappen Tilføj (punkt 11).

Hvis du ikke kan finde Dreamweaver på oversigten, bliver det lidt mere nørdet, så skal du også bruge punkt 9 + 10: Efter at have klikket på Tillad en anden app, skal du klikke på knappen Gennemse og så finde frem til Dreamweavers programfil, markere den og så klikke på Åbn for at tilføje den på listen over programmer (apps), fortsæt så med punkt 11.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7155
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Gæst » tirs jan 26, 2016 18:16

Hej Kim

Jeg klikkede på Win 10-ikonet i venstre side af skærmen. Herefter klikkede jeg på "Alle apps", men ikke et eneste sted på den lange liste, der kom frem, stod der Dreamweaver.
Så åbnede jeg TDC-sikkerhedspakken og gik herefter ind på pakkens Firewall-indstillinger ("Indstillinger for Windows Firewall") og her klikkede jeg på: "Tillad, at en app eller en funktion passerer gennem Windows Firewall." Her fik jeg ligeledes en meget lang liste, stadig uden at Dreamweaver stod på den. Så klikkede jeg på: "Tillad en anden app..." og klikkede herefter på: "Gennemse...", fik så endnu en lang liste med benævnelser, som jeg ikke aner, hvad dækker over, men vigtigst af alt - heller ikke her kunne jeg finde Dreamweaver!
Og jeg har i øvrigt heller ikke kunnet finde den liste, du omtaler tidligere, den med punkter fra 1 til 13.

Ja, det er s,gu træls, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre.

Mvh
Mette
Gæst
 

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs jan 26, 2016 19:12

Hej Mette

Jeg er ikke helt med på, hvad du mener med, at du ikke har kunnet finde listen med punkter fra 1 til 13. Når du ved, at den går fra 1 til 13, så må du da have fundet den. Jeg har ikke fortalt, hvor mange punkter den indeholder. Men ok, her er den igen:
https://support.apple.com/da-dk/HT201751

Du har sådan set fulgt punkterne, som du skal. Dit problem er at finde frem til, hvor Dreamweavers programfil er installeret. Jeg har ingen anelse om, hvor programfiler gemmes i Windows 10, og Google er ikke til meget hjælp med en præcis adresse. Det er sandsynligvis noget i stil med:
c:\Program Files\Adobe\Adobe Dreamweaver CS5
Når du har klikket på knappen Gennemse, skal du klikke dig frem til den mappe eller en lignende, hvor du finder filen Dreamweaver.exe. Den skal du så vælge, så den tilføjes som undtagelse i firewallen.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7155
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Gæst » ons jan 27, 2016 17:47

Hej Kim

Jeg tror, jeg har misforstået dig med hensyn til listen. Jeg troede, at jeg ville få listen frem på skærmen og at jeg kunne klikke fra de nævnte punkter.
Nå, men jeg fandt langt om længe Dreamweavers programfil (C:\Program Files(x86)Adobe\AdobeDreamweaver CS5.5.\Dreamweaver.exe) se herunder. Og kunne så
sætte flueben i "Tillad-boksen."
Men, men og ak ak, det hjalp ikke på mit problem. Jeg kan stadig ikke få forbindelse med remoteserveren! Som jeg skrev tidligere, så har det ikke været nødvendigt at lave den slags indstillinger på min laptop med Win7. Her kommer jeg uden problemer ind på remotesiden - også selv om min TDC-sikkerhedspakke med firewallen er den samme som jeg har på min pc med Win10.

Billede

Venlig hilsen
Mette
Gæst
 

Re: Ikke kontakt til en remote-server

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons jan 27, 2016 17:58

Det ser rigtigt nok ud på skærmbilledet, men der kan måske være indstillinger, fx med porte, der skal ændres. Eller måske Dreamweaver benytter en anden exe-fil til at sende og hente data. Den nemmeste måde at tjekke, om problemet ligger i firewallen, er at prøve at slå den fra midlertidigt for at se, om du så kan komme i kontakt med serveren. Vejledning: http://windows.microsoft.com/da-dk/wind ... -on-or-off

Hvis problemet også er der, når firewallen er slået fra, må problemet ligge et andet sted. Virker det derimod, når firewallen er slået fra, må vi på jagt efter den/de indstillinger, der driller.

Lige et ekstra spørgsmål: Har du andre sikkerhedsprogrammer installeret? Og i så fald, hvilke?
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7155
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Næste

Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster

cron