Picassa

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Picassa

Indlægaf cyrano1951 » tirs mar 01, 2016 12:16

Ovenstående lukker ned og google fotos er på banen. Jeg har prøvet dette program men, alle fotos bliver vist 2 gange. Er der nogen der ved noget om dette?

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/46.0.2486.0 Safari/537.36 Edge/13.10586
Bent Ove Sørensen
cyrano1951
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: tirs aug 04, 2015 10:42
Geografisk sted: Nyborg

picasa

Indlægaf anelisbeth » ons mar 02, 2016 14:19

picasa lukker snart .Har læst vejledning på computerwold .Åbenbart har jeg misforstået noget.Er det ikke sådan at ens billeder på picasa automatisk kommer over i google photo hvis man har en google konto?
Jeg har lavet ged i noget.Kan nogen gi' en step by step "opskrift"til hvordan man får flyttet sine billeder fra picasa til google photo.Er der evt et andet godt photoprogram? :D :?

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; WOW64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/48.0.2564.116 Safari/537.36
anelisbeth
 
Indlæg: 45
Tilmeldt: tirs jan 26, 2016 14:10

Re: Picassa

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre mar 04, 2016 6:45

anelisbeth og cyrano1951, jeg har sammenlagt jeres emner, da de begge handler om lukning af Picasa Web Albums.

Hvis man har billeder i Picasa Web Albums, vil de automatisk blive overført til Google Photos. Man skal blot logge ind i Google Photos i stedet: http://photos.google.com. Det er allerede nu muligt at logge ind i Google Photos, og Picasa Web Albums vil også stadig virke - mindst indtil d. 1. maj.

Desktopprogrammet, altså selve Picasa, vil fortsat virke, selvom der vil ikke længere komme opdateringer eller nye versioner af programmet. Man kan altså fortsætte med at se og redigere billederne i Picasa. Blot vil billederne ikke længere blive overført til Picasa Web Albums, men så kan man i stedet benytte Googles overførselsprogram til Google Photos: https://photos.google.com/apps

cyrano1951,hvordan vises billederne to gange? Ser du de enkelte billeder to gange i hver mappe, eller har du to kopier af hver mappe? Vær opmærksom på, at billedere kan vises flere gange, selvom de reelt kun findes i ét eksemplar. Du kan fx have en billede af rådhuset i en mappe sammen med andre billeder, som er taget den dag, og det kan også ligge i en mappe med bygningsværker eller steder.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7151
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Picassa

Indlægaf anelisbeth » fre mar 04, 2016 9:30

Tak ,for svar :)
anelisbeth
 
Indlæg: 45
Tilmeldt: tirs jan 26, 2016 14:10

Re: Picassa

Indlægaf Mette52 » man maj 30, 2016 7:30

Hej
Ja, Der er automatisk overførsel af webalbums - men hvordan kan man gemme tekster og organisering der ikke er udgivet - når jeg gemmer på harddisken er der jo ingen tekster fex.. Og hvis nu Picasa forsvinder helt vil så også billedredigeringerne forsvinde? Hjælp !!! Mange års arbejde.
Vh
Mette
Mette52
 

Re: Picassa

Indlægaf Kim Ludvigsen » man maj 30, 2016 8:21

Picasa gemmer de forskellige billedtekster og tags i selve billed-filen som IPTC-data, så du kan læse dem i andre programmer, der understøtter redigering eller visning af IPTC-data. Dette gælder for filer, der understøtter brug af IPTC-data, hvilket fx JPG-filer og TIFF-filer gør.

Tager du billeder og gemmer dem i RAW-formatet, gemmes oplysningerne ikke i billedfilen men i INI-filer ligesom redigeringer, se nedenfor.

Redigeringerne på selve billederne gemmes i Picasas INI-filer og ikke i selve billed-filen. Hvis du fx fjerner røde øjne på et billede, vil selve billedet ikke blive ændret, i stedet skriver Picasa ændringen til en INI-fil, og påfører så ændringen, hver gang du åbner billedet i Picasa. Det vil sige, at uden Picasa vil du se de originale billeder og ikke dine ændringer.

Du kan sikkert bruge Picasa-programmet i mange år endnu, men hvis du vil sikre dig, kan du gøre det ved at gemme billederne med dine ændringer. Det kan du gøre via Filer => Gem en kopi, der vil gemme en kopi med redigeringerne i samme mappe som det originale billede. Og du kan bruge Filer => Eksporter billede til en mappe, der vil gemme en kopi med redigeringerne i en anden mappe. Du skal være opmærksom på, at Picasa risikerer at forringe billedets kvalitet, hvis du eksporterer til en mappe. Læg mærke til valgene i dialogboksen.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7151
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Picassa

Indlægaf shogun » tors jun 30, 2016 15:43

Hej med jer

Jeg har brugt Picasa i mange år og synes at det virker fint og er overskueligt, dog åbner jeg billeder ( har flere valg muligheder) f.eks. i Paint eller Photofiltre ,hvis der skal redigeres specielt, det er nemt da når det rettede billede skal gemmes går jo tilbage til Picasa, så det er ærgerligt hvis der kommer ændringer , men det er der ikke noget at gøre ved, som der står kan man vælge at bruge Picasa mange år endnu, men jeg har et spørgsmål.

Allerede nu bliver billederne gemt på harddisken , er det så også Google ??? ja de ligger jo også på Picasa men det er jo kun et billedredigerings program. For øvrigt har jeg ikke oplevet at der er sket ændringer endnu vedr. Picasa og det er jo 1. juli i morgen.

med venlig hilsen
Kaj
shogun
 
Indlæg: 41
Tilmeldt: fre aug 31, 2012 12:25

Re: Picassa

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors jun 30, 2016 17:37

Når billederne ligger på din harddisk, kan du vælge at åbne dem i Picasa eller andre programmer, som du også skriver. På harddisken er det hverken Google eller Picasa. Når du bruger programmet Picasa, kan billederne så gemmes i på internettet som backup eller så man nemt kan vise dem til andre. Tidligere blev de gemt på en Picasa-side, nu bliver de gemt på Google Fotos: https://photos.google.com/apps.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7151
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 58 gæster