Windows 7

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Windows 7

Indlægaf erikdeplace » man apr 25, 2016 17:11

To lige opståede småfejl i Windows7 irriterer. Mon nogen - på dansk - kan sige, hvad der er i vejen?

1. Lige pludselig da jeg i dag åbnede maskinen, - en Lenovo Think Pad - havde den bjælke, der altid har ligget i bunden af skrivebordet med ikoner for mail og google etc. plus tid osv, flyttet sig om på den venstre lodrette side. Jeg mener ikke, jeg havde bedt om det, og jeg kan i alt fald slet ikke finde ud af at få linjen ned i bunden igen.

2. Jeg plejer at skifte betjeningen af den trådløse mus fra højre til venstre hånd, når gigten gør ondt. Det er normalt helt uproblematisk ved at gå ind i kontrolpanelet og finde ned til "mus". I dag skete der bare det, at der pludselig stod et skilt med at "no Microsoft mouse detected" og alle klik-punkter var i gråt. Men det er altså den samme ledningsfrie, Bluetooth-mus ( Logitech-mus) jeg har brugt i de sidste fire år. Så hvad kan der være i vejen?

Mon nogen derude har et par ideer?

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; Win64; x64; rv:45.0) Gecko/20100101 Firefox/45.0
erikdeplace
 

Re: Windows 7

Indlægaf Kim Ludvigsen » man apr 25, 2016 18:01

Hej Erik

Med hensyn til punkt 1, så er du sikkert kommet til at flytte bjælken med musen. Prøv at klikke et tomt sted på bjælken og så holde museknappen nede. Træk så bjælken ned til bunden af skærmen og slip museknappen.

Med hensyn til punkt 2. Prøv først at genstarte din computer, hvis du ikke allerede har haft den genstartet, efter problemet opstod. Noget kan tyde på, at driveren ikke er indlæst, og det kan en genstart måske rette op på. Hvis en genstart ikke hjælper, skal du sikkert ind på Logitechs hjemmeside og hente den nyeste driver til din mus. Når den er installeret, burde musen fungere normalt igen. Ellers bliver det lidt mere nørdet, men det kan vi vende tilbage til om nødvendigt.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Windows 7

Indlægaf erikdeplace » man apr 25, 2016 20:06

Hej Kim
Tusind tak for hurtig reaktion. Hvad skulle man gøre som EDB-amatører uden folk som dig?
Nå, men problem 1 var hurtig løst. Ja, jeg må have fiset rundt med musen uden at bemærke det. Nu er tingene i alt fald som de altid har været: Bund er bund og side er side. Så det er fint.
2`eren er værre. Jeg tror der er, som du skriver, en outdatet driver på musen. Først røg jeg bare ind i en grådig hjemmeside, der gerne ville analysere, men først røbe sine hemmeligehder, når jeg havde smidt et par hundrede kroner i deres kasse. Og det vil jeg ikke. De hed noget med "whiz" - eller sådan noget og er bagefter rigtig svære at få slettet. Nå, men så gik jeg ind på Logitechs hjemmeside. Og skrev " driver update logitech M235". Men det førte blot til en masse tekniske muligheder - men intet sted, hvor der blot stod: Download ny driver her! Så efter at have rodet voldsomt rundt, er jeg tilbage ved start.
Kunne det mon være, at du har tid til at give lidt mere nøjagtige destinationer?
mange hilsner
Erik
erikdeplace
 

Re: Windows 7

Indlægaf Kim Ludvigsen » man apr 25, 2016 20:24

Du skal bare bruge Google i stedet for :D Første resultat (efter reklamen):
http://support.logitech.com/en_sg/produ ... 35-product

Under Download lige under billedet af musen vælger du dit styresystem, og så kan du hente et program, som vist nok klarer resten.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Windows 7

Indlægaf erikdeplace » ons apr 27, 2016 7:30

Tak for hjælpen. Så er begge ting på plads - selv om jeg ikke helt ved hvad, jeg gjorde.
v.h.
Erik
erikdeplace
 


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 14 gæster

cron