af Kim Ludvigsen » søn okt 16, 2016 14:24
Når du ikke kan ændre på pladsfordelingen, så har du ikke andet valg end at prøve at rydde op. Jeg har ikke så meget styr på Windows 10, så jeg tør ikke sige præcist, hvad du kan fjerne.
Men du kan i hvert fald fjerne nogle af de gamle gendannelsespunkter, sørg dog for at bevare mindst ét, så du kan genoprette i tilfælde af problemer.
Så vidt jeg ved, gemmer Windows også muligheden for, at man kan tilbagerulle en opdatering, hvilket vil sige, at filer fra den/de tidligere versioner måske ligger og fylder op. Det samme gælder måske også, hvis du har opgraderet fra Windows 7 eller 8. Jeg ved dog ikke, hvor disse gemmes, så andre må på banen med nærmere anvisninger. Men du kan da lige prøve at tjekke, om du har en mappe med navnet Windows.old eller lignende i roden af drev C (lad være med at slette den, men meld tilbage om den).
Endelig er der selvfølgelig mulighed for at slette programmer, men som du selv er inde på, så fylder de sjældent så forfærdeligt meget.
Mvh.
Kim Ludvigsen