Side 1 af 1

Lineal til skærmen

Indlæg: ons jul 12, 2017 7:43
af olelud
Findes der mon et ældre program til at lave en lineal som evt kan bruges på nettet og være gennemsigtig så det er muligt at måle cm direkte på skærmen .
vh. olelod

Re: Lineal til skærmen

Indlæg: ons jul 12, 2017 9:51
af Kim Ludvigsen
Hej Ole

Jeg har flyttet dit spørgsmål ud i et nyt emne, da det ikke havde noget med Googles kalender at gøre.

Hvis du bruger Firefox, og det kun er noget på en hjemmeside, du skal måle, så kan du bruge udvidelsen Web Developer. Den indeholder en forfærdelig masse funktioner, der er brugbare, hvis man laver hjemmesider, herunder en lineal:
https://addons.mozilla.org/en-US/firefo ... developer/

Hvis du vil kunne måle alt på skærmen, kan du bruge et selvstændigt program som fx Ruler:
http://ruler.codeplex.com/
(jeg har ikke selv prøvet programmet)

Vær opmærksom på, at den slags programmer normalt måler pixels og altså ikke centimeter. Det skyldes dels, at en centimeter på en skærm ikke altid er en centimeter. Det afhænger af skærmopløsningen, som kan være forskellig fra skærm til skærm og som for den sags skyld også kan ændres på den enkelte skærm. Så hvis du måler noget til at være 10 cm på din skærm, vil den samme ting måske kun fylde 7 cm på min skærm. En centimeter på skærmen er heller ikke det samme som en centimeter på et stykke papir, hvis du skal udskrive noget.