Videoklip på hjemmeside

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Videoklip på hjemmeside

Indlægaf Gæst » tirs feb 06, 2018 11:50

Hej
Hvordan kan jeg se, hvilken version af min browser jeg har?
Jeg bruger Mozilla Firefox og jeg har prøvet at højreklikke på browser-ikonet i bunden af min skærm, men det hjalp mig ikke!
Og hvis jeg må stille endnu et spørgsmål :)
Jeg har en hjemmeside, hvor jeg gerne vil sætte et lille videoklip ind, men jeg har læst, at ActiveX (som kan bruges til det formål) er risikabelt,
da det kan give adgang for diverse unoder udefra. Kan det passe? Og hvis, er der så andre muligheder for at sætte et videoklip ind?

Mvh
Kjeld T.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:52.0) Gecko/20100101 Firefox/52.0
Gæst
 

Re: Videoklip på hjemmeside

Indlægaf Gæst » tirs feb 06, 2018 12:00

Jeg glemte at skrive at jeg har Win 10 styresystem
Gæst
 

Re: Videoklip på hjemmeside

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs feb 06, 2018 12:08

Hej Kjeld

Klik på menuknappen i Firefox (den med de tre streger).
Klik på Hjælp på menuen, og klik så på Om Firefox på undermenuen.

Men jeg kan allerede fortælle dig resultatet: Du bruger Firefox 52. En browser afsætter et fingeraftryk, når den besøger hjemmesider, og det har jeg indsat nederst i nye indlæg her, så det er nemmere at hjælpe brugerne. Linjen med lysegrå skrift er din browsers fingeraftryk.

Du bør overveje at opdatere din Firefox til en nyere version, da der er kendte sikkerhedshuller i ældre versioner. Nyeste version er Firefox 58, som du kan hente her: https://www.mozilla.org/da/firefox/

Med hensyn til videoen, så kan du ikke bruge Active X. Det er en forældet teknologi, og den virker ikke i alle browsere. Der er flere måder, du kan bruge til at sætte en video ind på din side. Hvis du laver videoen i et format, som alle kan se, kan du placere videoen på din hjemmeside, ligesom du gør med billeder. Men der er måske en bedre metode, alt efter hvor langt videoklippet er, og om du vil benytte mere end ét hen ad vejen. Du kan bruge en videotjeneste som Youtube eller Vimeo. Det har yderligere den fordel, at tjenesten selv sørger for at præsentere videoen i et passende format, og at den vises i en kvalitet, der svarer til den besøgendes internetforbindelse. Se fx, hvad jeg har gjort med videoen Nipple Gong et pænt stykke nede i denne artikel: https://rejse-til-thailand.dk/templer - den video ligger på Youtube.

Med en videotjeneste undgår du også problemer med dit webhotel - det er ikke alle webhoteller, der tilbyder brug af video.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Videoklip på hjemmeside

Indlægaf Gæst » tirs feb 06, 2018 15:50

Hej Kim

Mange tak for din tilbagemelding - og tak for linket til opdatering af min browser.
Jeg troede da, at den slags opdateringer ikke var noget som brugeren skulle gøre, men at det skete automatisk.
Men sådan er det åbenbart ikke!
Med hensyn til at bruge Youtube eller Vimeo, så bliver du nødt til at forklare mig, hvordan jeg kan sætte dem ind på min hjemmeside
sådan som dit Thailand-eksempel viser. Altså at videoen åbner i eget vindue med et startbillede og en startpil midt i - altså uden at man først skal trykke på et link til videoen.
Men hvis man bruger en af de to tjenester, bliver videoen så ikke spredt til "hele verden." Jeg vil nemlig godt have, at man skal kende
hjemmesidens webadresse for at kunne se den.

Mvh
Kjeld T.
Gæst
 

Re: Videoklip på hjemmeside

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs feb 06, 2018 18:30

Normalt opdateres Firefox automatisk, jeg ved ikke, hvorfor din ikke er blevet opdateret - måske det er blevet slået fra i indstillingerne.

Det er muligt at bestemme om en video på Youtube skal være offentlig, skjult eller privat.

Det er meget nemt at indsætte en video, der ligger på Youtube. Når du har uploadet videoen på Youtube, kan du vælge at få et link til den, så andre kan se den på Youtube, eller du kan vælge at integrere den på sin side. Vil du integrere, får du en færdig kode, der kan se ud som denne:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/JD-HUBuEjZ4" frameborder="0" allow="autoplay; encrypted-media" allowfullscreen></iframe>
og som du så bare skal indsætte på din side, der hvor videoen skal være. Du har også mulighed for at tilpasse størrelsen på videoen til den plads, du har på siden, og der er flere andre indstillinger, du kan vælge mellem. Prøv at uploade en video og leg med det, det er rimeligt nemt.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Videoklip på hjemmeside

Indlægaf Gæst » tors feb 08, 2018 18:35

Hej Kim

Tak for hjælpen.
Jeg fik sat videoer ind og det ser ud til at fungere.
Jeg har endnu et spørgsmål til jer lidt i samme boldgade. Det drejer sig om,
hvordan man kan overføre filer (video- og fotofiler) fra et GoPro kamera til en pc.
Skal man hente noget software fra GoPro, eller kan man blot sætte et usb-stik i kameraet og så tilslutte kablet til pcén?
Hvis du/I har erfaring med GoPro vil jeg meget gerne høre om det. Også hvis du ved noget om et forum på nettet.

Venlig hilsen

Kjeld T.
Gæst
 

Re: Videoklip på hjemmeside

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors feb 08, 2018 18:40

Hej Kjeld

Jeg har ingen erfaring med GoPro, men hvis det har et USB-stik, ja, så kan du overføre via det til computeren. Når du tilslutter (kameraet skal være tændt), så vil computeren opfatte kameraets hukommelseskort som et eksternt medie. Ligesom hvis du havde sat en USB-nøgle i computeren.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 37 gæster

cron