Ringe lydstyrke på mobiltelefon

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Ringe lydstyrke på mobiltelefon

Indlægaf Gæst » søn maj 24, 2020 11:34

Jeg ved ikke om forummet kan hjælpe mig med mit spørgsmål, men nu prøver jeg forsøget.
Jeg har fået en ny mobiltelefon (Samsung Galaxy A10) og mit problem er lydstyrken ved opkald, som er meget lavere end den min forrige mobiltelefon havde (Apple iPhone) også selv om jeg har skruet op på fuld lydstyrke på den nye telefon.
Hvis jeg holder mobilen vandret, bliver lyden lidt højere, men stadig noget lav!
Kan det tænkes, at problemet skyldes dårlig dækning fra sendemasterne også selv om jeg bor i Aarhus -
eller kan det tænkes, at det er mobiltelefonens antenne, der bare er noget bras? Eller kan det væres noget helt tredje?
Måske er der nogen på forummet, der har haft et lignende problem.
På forhånd tak for hjælp.
Venlig hilsen
Lars H.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:76.0) Gecko/20100101 Firefox/76.0
Gæst
 

Re: Ringe lydstyrke på mobiltelefon

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn maj 24, 2020 11:52

Hej Lars

Det har ikke noget med antennen eller signalstyrken at gøre. Du kan indstille lydstyrken for forskellige ting separat. Min telefon er lidt ældre, og de har den dårlig vane med at flytte rundt på indstillingerne, så nedenstående kan afvige på din telefon:

Åbn indstillingerne.
Tryk på Lyde og vibration.
Her kan du evt. også vælge en anden ringetone - måske en der er højere - men rul længere ned og ...
tryk på Lydstyrke.
Du kan nu indstille lydstyrke for Ringetone, Medie, Meddelelser og System.

Hvis ringetonen stadig er for lav, efter at du har skruet helt op, så prøv med en anden ringetone.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Ringe lydstyrke på mobiltelefon

Indlægaf Gæst » søn maj 24, 2020 18:41

Hej Kim

Tak for dit hurtige svar.
De indstillinger du omtaler havde jeg allerede sat til max., men når jeg fx får et opkald på telefonen, er lyden temmelig lav
(og jeg har ikke problemer med hørelsen :-)).
Det er ikke ringetonen, som er mit problem, det er kun ved opkald til mig, at stemmen i den anden ende er lav. Men mærkeligt nok har min modpart ikke lav lyd fra mig!
Jeg har tjekket min udbyders (TDC) masteplacering i mit område, og der står en mast kun 17o m. fra min bopæl, så det kan vel ikke være
en dårlig forbindelse til masten, der er problemet?
På mobilens display står der "4G", såvidt jeg ved, er det jo en hurtig forbindelse, så det er vel heller ikke her, der er noget galt.

Venlig hilsen
Lars
Gæst
 

Re: Ringe lydstyrke på mobiltelefon

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn maj 24, 2020 19:09

Hej Lars

Jeg tror ikke, det er forbindelsen, der driller. Den kan give udfald eller dårlig lyd, men den giver normalt ikke lav lyd. Hvis det er talen, der er lav, så er det vist "medie", der er den relevante indstilling; har du også skruet helt op for den?

Jeg har desværre ikke så meget andet, jeg kan byde ind med - jeg bruger ikke min mobil til samtaler, for jeg har netop problemer med hørelsen :(
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Ringe lydstyrke på mobiltelefon

Indlægaf Gæst » søn maj 24, 2020 19:20

Hej igen Kim

Jeps - "Medie" var/er også skruet op til fuld styrke.
Nå, men så kommer jeg nok til at leve med det som det er:-(
Dog - jeg har hørt, at hvis man kan skifte fra 4G til fx 3 eller 2G, så skulle man kunne opnå en bedre forbindelse - ved du/I noget om den snak?

venlig hilsen
Lars
Gæst
 

Re: Ringe lydstyrke på mobiltelefon

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn maj 24, 2020 20:28

Du mener mere stabil forbindelse? Jeg tror ikke, det gør den store forskel. Uanset, så vil selv den laveste hastighed være nok til almindelige samtaler, de bruger ikke ret meget båndbredde.

Hvis det er alle samtaler, der er lave, og ikke kun samtaler fra bestemte personer, kan du prøve at kontakte butikken, hvor du købte telefonen. Måske de har et bud på, hvordan du kan få bedre lyd. Du kan evt. også prøve, om lyden er tilpas, hvis du bruger ørepropperne - måske det er højtaleren på telefonen, der driller.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Ringe lydstyrke på mobiltelefon

Indlægaf Gæst » tors maj 28, 2020 9:21

Hej igen Kim

Tak for hjælp.
Jeg prøver butikken.

Mvh
Lars
Gæst
 


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 16 gæster