Kan ikke uploade

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Kan ikke uploade

Indlægaf Gæst » fre aug 06, 2021 9:08

Hej Ludvigs Hjørne

Måske kan I hjælpe mig med et stort problem.
Her kommer først lidt historik, der forhåbentlig forklarer problemet.
Jeg bruger programmet Adobe Dreamweaver CS 5.5 til min webside.
Jeg åbner en af mine websider fx xxxx.html der jo ligger på mit webhotels remote-side (fjernserveren)
På denne side vil jeg så indsætte et billede, og jeg klikker så på programmets Insert og vælger Image
som jeg så sætter ind på den plads på siden, som jeg har besluttet mig for, at billedet skal placeres.
Så klikker jeg på ”Put” (File management) der skal placere billedet på siden – og her kommer det også til at sidde.

MEN nu kommer mit problem:
Når jeg vil uploade siden til nettet, så er billedet IKKE med! Det kan jeg se ved at indtaste min web-adresse
I browserens adressefelt http://www.xxxxxxx.dk/img/filnavn.jpg.
Billedet er ikke med!

Kan I hjælpe mig.

Venlig hilsen
Lars H.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:90.0) Gecko/20100101 Firefox/90.0
Gæst
 

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre aug 06, 2021 10:51

Hej Lars

Jeg kender desværre ikke nærmere til Dreamweaver, men i henhold til deres hjælpeside (https://helpx.adobe.com/dreamweaver/usi ... mages.html), så skulle du blive spurgt, om billedet skal kopieres over i sitet, hvis det ikke allerede ligger der. Så et eller andet driller åbenbart i programmet. Du burde som minimum få en fejlmeddelelse, når du overfører siden, og billedet ikke kan uploades.

Adobe har nogle løsningsforslag på denne side:
https://helpx.adobe.com/dreamweaver/kb/ ... files.html
Måske et af dem kan hjælpe? De fleste af dem er dog, hvis du slet ikke kan overføre, og så vidt jeg forstår, får du fint overført html-filen. Om ikke andet er der deres løsningsforslag 5 om at bruge et andet program til at uploade, fx Filezilla (https://filezilla-project.org/), selvom det er mere besværligt.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Gæst » lør aug 07, 2021 15:40

Hej Kim

Tak for tilsendte links.
Du nævner File Zilla, men det program kan vel kun bruges til at uploade filer fra egen pc (Local Site) og til siden hos webhotellet (Remote Site),
og det er ikke det, der volder problemer. Ved test af om denne forbindelse virker oplyser programmet: "Dreamweaver connected to your Web server succesfully."
Kan det tænkes at grunden til, at jeg ikke kan uploade filer til nettet skyldes, at jeg ved en fejl kom til at slette den mappe på C-drevet (img-mappen), hvor mine billedfiler lå.
Dreamweaver kaldte denne "Unnamed Site 2". Jeg har så blot lavet en ny som Dreamweaver automatisk døber "Unnamed Site 3" - og så tror jeg jo, at alt er i skønneste orden,
men sådan gik det ikke!
Desværre er webhotellets support ikke meget værd, da ingen af dem kender Dreamweaver og stort set kun yder support til webhotellets egen CMS-system.

Mvh
Lars H.
Gæst
 

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør aug 07, 2021 18:23

Hej Lars

Ja, FileZilla uploader fra din egen PC, men det er vel også der, du har billederne liggende? Når FileZilla har forbundet til serveren, er det muligt at flytte filerne via programmets brugerflade, eller ved at trække filerne over i FileZillas vindue med filerne på serveren.

Jeg tror, at du rammer rigtigt med dit gæt - fejlen skyldes sikkert, at du slettede mappen med billeder, og det har så betydet, at Dreamweaver nu ikke kan finde billederne. Jeg kender som sagt ikke Dreamweaver, men har du i programmet mulighed for at se mappen "Unnamed Site 2"? Og kan du i så fald vælge at få åbnet den mappe i din Windows som en almindelig Windows-mappe (i Stifinder)? I så fald kan du kopiere billederne over i den mappe, så kan det være, at Dreamweaver atter kan finde dem.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Gæst » søn aug 08, 2021 16:33

Hej Kim

Jeg kiggede i en af mine eksterne harddiske og her fandt jeg (hurra) en mappe med navnet ”Unnamed Site 2”.
Jeg vil da antage, at denne mappes indhold er identisk med den, som jeg ved en fejl slettede.
Den nuværende mappe (Unnamed Site 3) ligger som tidligere skrevet på C-drevet – og der lå også den nu slettede mappe.
Når jeg i Dreamweaver åbner menupunktet ”Site” – ”Manage Sites” – ”Edit” så står der pt
”C:\Users\geo\Documents\Unnamed Site 3”. Hvis jeg nu sætter den kopierede mappe ”Unnamed Site 2” ind på C-drevet på samme sted som Site 3 - og så under ”Edit” erstatter Site 3 med Site 2 – er problemet så løst?
Det er for mig at se en mulighed for at løse problemet, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kunne forestille mig, at tingene er så komplicerede – hvis de altså er det 

Mvh
Lars H.
Gæst
 

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn aug 08, 2021 18:48

Hej Lars

Det er lidt svært at give et helt præcist svar uden at vide, hvad du har liggende i henholdsvis ”Unnamed Site 2” og i ”Unnamed Site 3”. Du risikerer, at ”Unnamed Site 2” er gamle kopier, som ikke indeholder dine senere ændringer på siderne.

Prøv i første omgang at åbne siden i din browser: Åbn mappen ”Unnamed Site 2” i Windows, find index.html, og træk den ind i din browser lokalt på din egen computer. Så kan du forhåbentlig tjekke, om siden/siderne er, som de skal være. Hvis det er tilfældet, så kan du gøre, som du selv foreslår: kopiere ”Unnamed Site 2” over ved siden af ”Unnamed Site 3” og så rette stien i Dreamweaver.

Men hvis siderne er gamle kopier, så dur den løsning ikke. I så fald, prøv at åbne index.html i ”Unnamed Site 3” i browseren, og tjek, om den er, som den skal være. Hvis teksterne er korrekt, men der blot mangler billeder, så kan du sikkert finde billederne i ”Unnamed Site 2” og så kopiere dem over i ”Unnamed Site 3”.

Under alle omstændigheder, så kopier filerne i stedet for at flytte dem, så du stadig har originalerne. Lav evt. en backup af ”Unnamed Site 3”, så du nemt kan ændre tilbage, hvis noget går galt.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Gæst » ons aug 11, 2021 9:59

Hej igen Kim - og tak for tilbagemelding.

Jeg tjekkede "Unnamed Site 2" og kunne se, at flere filer var ændrede, så den kunne jeg ikke bruge.
Havde kopieret "Unnamed Site 3" og ved at åbne index kunne jeg se, at den var up to date.
Men jeg kan stadig ikke uploade billeder fra img-mappen i Site 3!
Indtil videre må jeg jo se tiden an og så lede efter en Dreamweaver-ekspert, kender du nogle?
Som sagt er jeg ikke særlig hjemmeside-kyndig, så jeg har et helt generelt spørgsmål:
Er det også ftp der får billeder fra img-mappen op på min hjemmeside?
(Der er ikke problemer med at flytte fx billeder fra Local-siden på min pc over på remote-siden hos mit webhotel.)
Jeg fik i øvrigt tidligere at vide fra one.com (webhotel) at mine pdf-indstillinger var korrekte, så hvad dælen der er i vejen,
kan jeg simpelthen ikke finde ud af.

Mvh
Lars H.
Gæst
 

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons aug 11, 2021 10:17

Jeg kender desværre ikke en Dreamweaver-ekspert, og jeg ved ikke, hvorfor billeder ikke vil uploades, når nu index-filen overføres korrekt. Mit gæt er, at det er fordi, Dreamweaver af en eller anden grund ikke kan finde billederne.

De to mest brugte teknologier til at overføre filer til et webhotel er FTP og i mindre grad WebDAV. Jeg vil tro, at både Dreamweaver og dit webhotel benytter FTP, og det samme gør FileZilla. Hvis dit webhotels funktion til at overføre billederne er nem at bruge, så fortsæt med at benytte den til at overføre manuelt, indtil du finder en løsning til Dreamweaver. Hvis webhotellets løsning er besværlig, kan du overveje at bruge FileZilla.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Gæst » lør aug 14, 2021 20:18

Hej Kim

Vi har for nylig korresponderet om uploade-problemer vedr. mit hjemmesideprogram Adobe Dreamweaver.
Jeg leder nu efter en Dreamweaver-ekspert, og så må tiden jo vise om, jeg finder en.

Men nu har jeg fået et andet problem.
Jeg kan lige pludseligt ikke længere sende mail fra mit mailprogram Windows Live Mail, men derimod kan jeg godt modtage mails.

Kan du give mig et råd til at fixe Windows Live Mail, så jeg atter kan sende mails – og hvis det ikke kan lade sig fixe, kan man så overføre alle sine mails, der ligger i indbakken og udbakken til et andet mailprogram?

Mvh
Lars H.
Gæst
 

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør aug 14, 2021 20:54

Hej Lars

Held og lykke med at finde en Dreamweaver-ekspert.

Med hensyn til Windows Live Mail, får du en fejlmeddelelse, når du forsøger at sende en mail?

Der er flere ting, der kan drille. Det kan fx være en firewall, der tillader modtagelse men ikke tillader afsendelse. Hvis du har en firewall installeret, kan du tjekke i dens indstillinger, om den blokerer Windows Live Mail.

De fleste problemer vil resultere i en fejlmeddelelse, firewallen er en af de få, der ikke altid udløser en fejlmeddelelse.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Gæst » søn aug 15, 2021 8:35

Hej Kim

Tak for svar.
Jeg får en fejlmeddelelse, men den kan jeg(såvidt jeg kan se) ikke vedhæfte her.
Jeg har en firewall (ligger i programmet F-Secure SAFE), men den har aldrig blokeret indkomne mail i Windows Live Mail.

Mvh
Lars H.
Gæst
 

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn aug 15, 2021 9:52

Hej Lars

Du kan uploade et skærmbillede ved at følge denne opskrift i MozillaDanmarks forum - det fungerer på samme måde her:
https://mozilladanmark.dk/faahjaelp/upload-billede/

Ellers kan du afskrive fejlmeddelelsen.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Gæst » søn aug 15, 2021 14:39

Jeg har netop uploaded skærmdumpet af Windows Live Mail´s fejlkode.
Det så ud til at gå igennem.

Mvh
Lars H.
Gæst
 

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Gæst » søn aug 15, 2021 14:40

Hej Kim

Svar venligst her i dette forum, da jeg synes, det er noget bøvlet med Mozillas forum.
Gæst
 

Re: Kan ikke uploade

Indlægaf Jørgen Rasmussen » søn aug 15, 2021 14:47

fejlkode_win_live_mail.jpg


Jeg fandt dette skærmbillede på MozillaDanmarks forum. Jeg går ud fra, at det hører til denne tråd.
Mvh Jørgen
Jørgen Rasmussen
 
Indlæg: 464
Tilmeldt: lør jul 26, 2008 12:03

Næste

Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 26 gæster

cron