Særmopløsning

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Særmopløsning

Indlægaf Gæst » fre jul 08, 2022 8:34

Hej Ludvigs Hjørne

Jeg tænker på at købe en ny større monitor til min pc, men før jeg gør det, vil
jeg godt høre om, min pc overhovedet kan trække en større skærm.
Her kommer lige nogle data som måske kan hjælpe jer:

Win 10 styresystem
Processor: 2,8 GB DDR RAM
Harddisk: 1 TB
Grafik: 4 GB NVIDIA GT640 grafik

Nuværende monitor er en AOC
Opløsning: 1920 x 1080 px
Responstid: 6 ms
Paneltype: IPS
Kontrast: 50 mio:1
Lysstyrke 250cd/m2
Tilslutning: VGA, 2x HDMI, dispalayport MHL

Jeg har ikke det mindste begreb om alle de nævnte data, men jeg håber det kan hjælpe jer med
en opklaring.

Venlig hilsen
Liselotte R.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:102.0) Gecko/20100101 Firefox/102.0
Gæst
 

Re: Særmopløsning

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre jul 08, 2022 9:05

Hej Liselotte

Tak for de mange oplysninger - de gør det meget nemmere at svare.

Det vigtige er, hvad dit skærmkort kan klare af opløsning.

Desværre er det ikke helt nemt at give en præcist svar, fordi kortet findes i forskellige konfigurationer, og fordi NVIDIA lader andre fabrikanter benytte deres grafik-chips i deres egne grafikkort. Men så vidt jeg kan se, så burde du mindst kunne få en opløsning på 2560x1600, hvis du bruger et digitalt kabel som fx HDMI.

De bedste konfigurationer af kortet kan klare 3840x2160 (4K) med et digitalt kabel. Jeg tror, at du har et af de bedre kort, for du har 4 GB, hvor standarden for kortet er op til 2 GB.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Særmopløsning

Indlægaf Gæst » fre jul 08, 2022 17:34

Hej Kim

Tak for svar.
Jeg har ikke kunne finde en monitor med en opløsning på 2560x1600 px, men derimod flere med 2560x1440 px.
Fx denne: AOC AG 2740XM IPS/PLS
Jeg kan ikke finde ud af om, mit grafikkort kan håndtere denne monitor.

Mvh
Liselotte
Gæst
 

Re: Særmopløsning

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre jul 08, 2022 18:14

De angivne opløsninger er maksimum, så der bør ikke være problemer med at benytte en skærm med en lavere opløsning. Mit gæt er, at dit skærmkort kan håndtere op til 3840x2160, og i så fald bør du kunne vælge stort set enhver skærm, du vil have.

Du skal dog være opmærksom på, om skærmen kan benytte de kabler, som skærmkortet kan benytte.

Hvis du er i tvivl om opløsning eller kabler, så prøv at spørge sælgeren, inden du køber. Evt. med et billede af stikkene på skærmkortet, hvis ikke skærmen har HDMI-stik.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Særmopløsning

Indlægaf Gæst » fre jul 08, 2022 18:17

Hej igen.

Mange tak for hjælpen.

Mvh
Liselotte
Gæst
 


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 33 gæster

cron