Kan ikke åbne links

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Kan ikke åbne links

Indlægaf Gæst » fre jul 28, 2023 17:37

Hej Ludvigs Hjørne

Jeg kan ikke åbne de links der kommer frem, når jeg fx i Google søger på emnet "laserprinter."
Jeg har Firefox som browser. Kan det tænkes at et eller andet blokerer?
Hvis jeg fx går ind på Canons hjemmeside og her søger på laserprinter, så er der ikke noget problem, så kommer der en række modeller frem!
Håber I kan hjælpe mig af med dette problem.

Venlig hilsen
Ulla R.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:109.0) Gecko/20100101 Firefox/115.0
Gæst
 

Re: Kan ikke åbne links

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre jul 28, 2023 19:11

Hej Ulla

Virker linkene på Google med alle andre søgeord?
Hvad sker der, når du klikker på et af linkene?
Prøv at lægge mærke til nederste venstre hjørne af Firefox, når du holder musemarkøren over et link - kommer der en linktekst frem der?

Der er flere ting, der kan blokere links, fx hvis du har fået "snavs" (slemme programmer) ind på computeren, men så vil du normalt ikke bare få blokeret links, men i stedet blive ført til andre hjemmesider end de ønskede. Der er også sikkerhedsprogrammer, der kan blokere links, men de burde ikke blokere alle links på et søgeresultat hos Google.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke åbne links

Indlægaf Gæst » tors aug 03, 2023 13:26

Hej Kim

Tak for svar.
Ja - der kommer en linktekst frem nederst til venstre og hvis jeg klikke på den, kommer der en meget lang tekst frem på samme linje som linkteksten.
Men jeg kan stadig ikke åbne linket!

Mvh
Ulla
Gæst
 

Re: Kan ikke åbne links

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors aug 03, 2023 17:05

Hej Ulla

Kan du åbne andre links på Googles søgeside, eller er det kun med bestemte søgeord, at det kikser?

Siden du ikke nævner det, går jeg ud fra, at du kan åbne links på alle andre sider - er det korrekt forstået?

Har du mulighed for at tage et skærmbillede, hvor jeg kan se den lange tekst, der kommer frem? (som du beskriver i dit seneste indlæg)
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke åbne links

Indlægaf Gæst » fre aug 04, 2023 12:20

Hej igen

Hvordan sender jeg et skærmbillede til dig?

Mvh
Ulla
Gæst
 

Re: Kan ikke åbne links

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre aug 04, 2023 13:26

Hej Ulla

Det er muligt at indsætte det her i forummet, men det er nok nemmere bare at sende det til min mail: [email protected]

Sig lige til, hvis du ikke ved, hvordan du laver et skærmskud.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke åbne links

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre aug 04, 2023 17:02

Hej Ulla

Jeg lægger lige billedet op her, da der ikke er noget personligt på det, og fordi andre måske har en ide om, hvad der går galt.

link_linje.jpg


Så vidt jeg kan se, har du klikket (forgæves) på annoncen for bildæk. Hvis links på alle andre sider virker fint, så må du have noget, der blokerer dem på din computer eller i Firefox. Et par ting, du kan prøve:

1.
Åbn Internet Explorer eller Edge for at se, om links på Googles søgeside virker i dem. Dermed kan vi tjekke, om fejlen ligger i Firefox alene, eller om den ligger i Windows eller mere generelt på din computer ("snavs" eller et sikkerhedsprogram, der er gået amok).

2.
Du kan prøve at starte Firefox i fejlsikret tilstand for at se, om det er en udvidelse eller lignende, der blokerer for linkene. Det gør du således:
Klik på menuknappen med de tre streger øverst til højre i Firefox. Klik så på Hjælp, og klik så på Fejlsøgnings-tilstand.
Vinduet Genstart Firefox i fejlsøgnings-tilstand åbnes, klik på knappen Genstart i vinduet.
Du får nu to muligheder, klik på knappen Start.

Firefox genstartes nu uden udvidelser, og med visse indstillinger og temaet nulstillet til standarden i en ny installation.
Tjek, om linkene nu virker.
Genstart Firefox, så programmet kommer tilbage til den almindelige tilstand med alle udvidelser aktiveret.
Hvis linkene virkede i fejlsøgnings-tilstand, må det være en udvidelse, der blokerede.
Du kan læse mere om fejlsøgnings-tilstand her:
https://support.mozilla.org/da/kb/fejls ... s-tilstand

Meld lige tilbage om linkene virker i Internet Explorer/Edge, og om de virkede i Firefox i fejlsøgnings-tilstand, så vi kan prøve at få rettet fejlen.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7148
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster

cron