Jeg undres

Her kan du kommentere layoutet på Ludvigs Hjørne og evt. komme med forslag til forbedringer.

Jeg undres

Indlægaf Klattrup » tirs aug 26, 2008 12:00

Ja jeg undrer mig over hvor langt at man vil synke bare for at få ussel mammon, se billedet hvad jeg hentyder til.

Billede
Brugeravatar
Klattrup
 
Indlæg: 487
Tilmeldt: fre jun 09, 2006 10:21
Geografisk sted: Rudkøbing

Re: Jeg undres

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs aug 26, 2008 12:26

Ja, det kan jeg jo ikke snakke mig udenom. Men den er tydeligt markeret som annonce, og som du ved, anbefaler jeg selv andre metoder til at stoppe spam - også på andre sider i Hjørnet.

Jeg havde svære overvejelser, inden jeg besluttede mig til at indføre annoncer. Dels var jeg bange for, at de kunne blive opfattet som om, at jeg anbefalede de forskellige produkter/firmaer. Og dels står jeg ikke og mangler penge her og nu.

Men der er annoncer på mange, mange andre hjemmesider, hvor de endda kan være placeret inde i sidernes tekster eller på andre måder være sværere at adskille fra indholdet. Så jeg begyndte at føle mig lidt som de sidste dages hellige.

Og jeg jo også pensioneres på et tidspunkt, og en folkepension uden en pensionsopsparing ved siden af er ikke særlig spændende.

Jeg har dog fastsat nogle grænser for, hvad jeg vil acceptere og ikke acceptere af annoncer. Jeg har fx gjort meget for at undgå animerede annoncer i sidebjælken - der er dog enkelte, jeg ikke selv har styr på. Og jeg har fravalgt de værste annoncører - fx de der SMS-lån med en åop på over 1.000 procent.

Man kan argumentere for, at Spamfighter også burde have været udelukket, og jeg var da også i tvivl. Som du ved, har jeg selv været ude med riven efter såvel programmet som Martin Thorborg, da han for nogle år siden besøgte nyhedsgrupperne. Men på den anden side, hvis man bruger Outlook eller Outlook Express, så er man ikke beskyttet mod spam. Spamfighter kan hjælpe disse brugere. Og hvis de ellers bruger købeversionen eller holder sig væk fra nyhedsgrupperne, generer de heller ikke andre.

For øvrigt, jeg synes det er meget længe siden, jeg har set en Spamfighterreklame i nyhedsgrupperne. Måske de har fundet ud af at slå deres spam fra?
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7182
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Jeg undres

Indlægaf Jan » tirs aug 26, 2008 19:26

Klattrup. Jeg har da undret mig over det samme. En anden ting som også har undret mig er, at den glimrende søgefunktion som var. Nu er helt ødelagt.

Kim Ludvigsen skrev:Men der er annoncer på mange, mange andre hjemmesider, hvor de endda kan være placeret inde i sidernes tekster eller på andre måder være sværere at adskille fra indholdet. Så jeg begyndte at føle mig lidt som de sidste dages hellige.


Det kan du have ret i Kim. Men vær helt sikker på, at jeg også har strittet imod. Men tænkte "Når Kim gør det, er det vel Ok". Så du påvirker andre, eller nej det ved jeg ikke noget om. Men du påvirkede mig, det ligger fast.

Kim Ludvigsen skrev:Og jeg jo også pensioneres på et tidspunkt, og en folkepension uden en pensionsopsparing ved siden af er ikke særlig spændende.


Der er vel lange udsigter til ,at du skal på pension (Og til den tid er pensionskassen nok tom). Længe har jeg været nysgerrig efter, at vide hvor gammel du er. Vil du fortælle det offentlig. Ellers kunne du jo sende mig en mail, gerne med et billed. Jeg mener, du har jo set mit smukke kontrafej.
Venlig hilsen
Jan
Jan
 
Indlæg: 443
Tilmeldt: man nov 27, 2006 17:29
Geografisk sted: Himmerland

Re: Jeg undres

Indlægaf Klattrup » tirs aug 26, 2008 19:56

Kim Ludvigsen skrev:For øvrigt, jeg synes det er meget længe siden, jeg har set en Spamfighterreklame i nyhedsgrupperne. Måske de har fundet ud af at slå deres spam fra?


Det er det faktisk også for undertegnede, jeg prøvede endda at lave en google gruppe søgning på den irriterende tekstblok :-) og hvad der undrede mig der var at det i år kun har været nogle meddelelser i google grupper (ikke nyhedsgrupper) hvor den er, og der lærte jeg så noget nyt, for jeg anede ikke at det var muligt at læse dem via et program som spamfighteren kunne placere tekstblokken.

Hvis og såfremt at den ikke laver ravage i nyhedsgrupperne mere, så har jeg faktisk intet imod produktet, selvom jeg ikke bryder mig om dets (tidligere) markedsføring
Brugeravatar
Klattrup
 
Indlæg: 487
Tilmeldt: fre jun 09, 2006 10:21
Geografisk sted: Rudkøbing

Re: Jeg undres

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs aug 26, 2008 20:01

Jan skrev:Klattrup. Jeg har da undret mig over det samme. En anden ting som også har undret mig er, at den glimrende søgefunktion som var. Nu er helt ødelagt.


Søgefunktionen skulle da gerne være bedre nu?

Den gamle funktion var et perl-script, der hver gang skulle gennemgå samtlige filer. Det tog tid - omend tiden nu ikke var det værste. Værre var, at du fik præsenteret samtlige sider med et ord, uanset vigtigheden af ordet på den pågældende side. Ved en søgning på "KompoZer" ville stort set alle sider blive vist, fordi ordet findes på de fleste sider i de små appetitvækkere i venstre spalte. Og de ville blive vist i tilfældig rækkefølge. Nu vises de mest relevante sider først.

Jan skrev:
Kim Ludvigsen skrev:Og jeg jo også pensioneres på et tidspunkt, og en folkepension uden en pensionsopsparing ved siden af er ikke særlig spændende.


Der er vel lange udsigter til ,at du skal på pension (Og til den tid er pensionskassen nok tom). Længe har jeg været nysgerrig efter, at vide hvor gammel du er. Vil du fortælle det offentlig.


Jeg er 50 år. Og min pensionsopsparing består af atp, der kommer til at give omkring 1.000 kroner ekstra om måneden og så en frivillig pension på knap 20.000 kroner, der udbetales ved pensionering. Så hvis jeg kan tjene en tusse om måneden efter skat på reklamer, så vil da det hjælpe noget på pensionen.

Jan skrev:Ellers kunne du jo sende mig en mail, gerne med et billed. Jeg mener, du har jo set mit smukke kontrafej.


Jeg har ikke så mange billeder af mig selv (jeg går ikke så meget op i den slags), men jeg har da et gammelt skolebillede fra 9. klasse.
9bklasse.jpg
9bklasse.jpg (956 bytes) Vist 8586 gange

Du skal bare trække lidt hår fra og lægge et par briller til ;-)
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7182
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Jeg undres

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs aug 26, 2008 20:07

Klattrup skrev:Hvis og såfremt at den ikke laver ravage i nyhedsgrupperne mere, så har jeg faktisk intet imod produktet, selvom jeg ikke bryder mig om dets (tidligere) markedsføring


Nyhedsgruppespammen var også mit største argument mod programmet. I mails er det mere en privatsag, fordi det dels er begrænset, hvor mange man rammer, og fordi modtageren nemmere kan brokke sig til afsenderen, hvis det generer.

Optimalt burde det selvfølgelig stadig være muligt at slå det fra, ligesom i fx AVG.

Man kan så undre sig over, at det skulle være så svært at få dem til at ændre den politik, især når Martin rent faktisk besøgte nyhedsgrupperne og kunne se, hvor upopulært det var.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7182
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Kommentarer til layoutet

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster

cron