Virtuel hukommelse er plads på harddisken som Windows bruger, hvis det ikke har RAM nok. Du kan løse problemet på to måder:
Indsæt mere RAM i computeren. Det har den fordel, at RAM er meget hurtigere end den virtuelle hukommelse på harddisken, så computeren vil føles hurtigere. Spørgsmålet er så, om du kan få RAM til din computer, og om der er plads til det på bundkortet. Det har lidt at gøre med, hvor gammel computeren er, og hvor meget RAM, du allerede har.
Du kan ændre i indstillingerne og angive mere virtuel hukommelse. Det betyder, at Windows ikke løbende behøver at udvide pladsen for virtuel hukommelse, så du slipper for pauser, mens der udvides. Du kan få nærmere anvisninger hertil, hvis du fortæller, hvilken Windows du har.
En tredje mulighed er at undlade at starte programmer, som du alligevel ikke bruger, og som blot ligger og beslaglægger din RAM. Det er ikke usædvanligt, at programmer indeholder et lille ekstra program, der enten gør det hurtigere at starte hovedprogrammet, eller som ligger og tjekker for nye versioner - eller noget helt tredje.
Du kan læse, hvordan du tjekker RAM-forbruget, og dermed om det kan betale sig at indsætte mere RAM, og hvordan du forhindrer automatisk opstart af unødvendige programmer, samt om andre tiltag, der kan gøre din computer hurtigere, på denne side og i den tilhørende trin for trin-guide:
http://kimludvigsen.dk/tips-windows-hur ... indows.php
Mvh.
Kim Ludvigsen