Maori tastatur i Windows 10

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Maori tastatur i Windows 10

Indlægaf Munchped » søn mar 19, 2017 17:59

Hej,

Jeg ville gerne kunne skrive det der på engelsk kaldes macrons, dvs. vandrette streger over vokalerne. På internettet findes der flere steder hvor man får at vide at man skal installere et Maori tastatur, og så lave forskellige andre ændringer i computerens indstillinger. Jeg kan bare ikke få det til at fungere. Det første problem er at anvisningerne normalt er på engelsk, og det kan sommetider være svært at gennemskue hvad de forskellige ting kaldes i min danske Windows.

Er der nogen der kan fortælle mig hvordan jeg ordner det problem. Og hvordan jeg senere skifter tilbage til almindeligt dansk tastaturlayout. Det drejer sig om dansk Windows 10, og computeren er en Windows Surface Pro.

På forhånd tak.

Munchped

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; WOW64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/56.0.2924.88 Safari/537.36 Vivaldi/1.7.735.46
Munchped
 
Indlæg: 31
Tilmeldt: man sep 02, 2013 17:38

Re: Maori tastatur i Windows 10

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn mar 19, 2017 18:24

Jeg kan prøve at oversætte. Jeg har fundet denne vejledning på engelsk - jeg ved ikke, om det er den samme, du har fundet:
Start Control Panel.
Click Change keyboards or other input methods (under the Clock, Language and Region heading).
Click Change keyboard.
If it already says English (New Zealand) - Maori, then it's already set up. Don't continue!
Otherwise, click Add.
Scroll down to English (New Zealand), expand Keyboard, click English (New Zealand).
Find Maori in the list and tick it, then click OK.
Change the Default input language to English (New Zealand) - Maori.

På dansk (jeg har brugt Microsofts oversættelsesværktøj):
Åbn Kontrolpanelet
Klik på Skift tastatur eller anden inputmetode i afsnittet Klokkeslæt, sprog og område.
Klik på Skift tastatur.
Vælg English (New Zealand) - Maori. Hvis det allerede er valgt, skal du ikke ændre noget, ellers skal du klikke på Tilføj.
Rul ned til English (New Zealand) og udvid tastaturet, klik på Vis mere.
Find Maori på listen, og sæt flueben ud for det. Klik på OK.
Skift Standardinputsprog til English (New Zealand) - Maori.

Du skulle nu gerne kunne skrive ē, ā, ī osv. ved at trykke på tasten ~ og derefter den ønskede vokal.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Maori tastatur i Windows 10

Indlægaf Munchped » søn mar 19, 2017 19:51

Hej,

Tak form hurtigt svar. Desværre ser det ikke ud til at virke. Men jeg eksperimenterer lidt med det og melder tilbage. Er der ikke en mulighed for på en eller anden måde kan redefinere et af de diakritiske tegn der findes på et almindeligt dansk tastatur? Altså ændre fx ~ til den vandrette streg jeg skal bruge.

Jeg kommer i tanke om at jeg har en gammel PC med Linus Mint. Hvordan kan jeg evt. fixe problemet på den?

Mvh

Munchped
Munchped
 
Indlæg: 31
Tilmeldt: man sep 02, 2013 17:38

Re: Maori tastatur i Windows 10

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn mar 19, 2017 20:38

Prøv lige, om tegnet gemmer sig bag en anden tast end den med tilden (~). Prøv fx den med tegnet '.

Nu ved jeg ikke, hvor ofte du skal bruge de specielle tegn. Nogle af de sider, jeg fandt, anbefalede det indbyggede program i Windows til indsætning af specielle tegn, fordi det altid virker. Andre foreslog brugen af specielle ALT-koder, men det virker ikke i alle programmer.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Maori tastatur i Windows 10

Indlægaf Jørgen Rasmussen » søn mar 19, 2017 20:52

Jeg har testet lidt på min Windows 7-computer. Det er tasten ved siden af 1, der indsætter en Makron.
Det er ikke sikkert, at det er nok at aktivere Maori-layoutet. Du skal muligvis også skifte til det layout. Hos mig skifter man mellem de forskellige aktiverede tastaturlayout med venstre Alt + Shift. Hvis du har flere tastaturlayout end to, kan du cykle gennem de aktiverede layouts ved at trykke på tastekombinationen flere gange.
Mvh Jørgen
Jørgen Rasmussen
 
Indlæg: 464
Tilmeldt: lør jul 26, 2008 12:03

Re: Maori tastatur i Windows 10

Indlægaf Jørgen Rasmussen » man mar 20, 2017 0:48

Det ser ud til, at tastaturgenvejen er ændret i Windows 10.
Switch input language and keyboard layout. Windows-tasten + mellemrums-tasten.
Mvh Jørgen
Jørgen Rasmussen
 
Indlæg: 464
Tilmeldt: lør jul 26, 2008 12:03

Re: Maori tastatur i Windows 10

Indlægaf Munchped » man mar 20, 2017 10:12

Hej,

Jørgen Rasmussen havde ret: det var tasten til venstre for 1-tallet i tastaturets øverste række der skulle bruges.

Tusind tak for hjælpen.

Mvh

Munchped
Munchped
 
Indlæg: 31
Tilmeldt: man sep 02, 2013 17:38


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 22 gæster

cron