Finde ud af rest-hukommelse på pc

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Gæst » søn dec 10, 2017 12:55

Hej Ludvigs Hjørne

Kan I fortælle mig, hvordan jeg kan finde ud af, hvor meget hukommelse jeg har tilbage på mine drev?
Jeg har også en "lagringsenhed" på min pc, der kaldes DATA, men jeg ved ikke hvad det dækker, men umiddelbart ser det ud til, at DATA også er en slags hukommelsesenhed på computeren.
Min pc er en Asus M511AC-NR057S med en harddisk på 1 TB, og mit styresystem er Win 10.
Håber I kan hjælpe en uvidende pc-bruger.

Venlig hilsen
Finn K.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:52.0) Gecko/20100101 Firefox/52.0
Gæst
 

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn dec 10, 2017 13:23

Hej Finn

Åbn Stifinder (et mappevindue)
Til venstre i vinduet har du en række menupunkter til hurtig adgang - klik på den, der hedder Denne PC
Øverst får du nu vist nogle mapper, og herunder får du vist afsnittet Enheder og drev. Her kan du se dine drev, og der står, hvor meget ledig plads der er, og hvor store drevene er, fx 450 GB ledig af 1.000 GB.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Gæst » søn dec 10, 2017 14:14

Hej Kim

Tak for svar.
Jeg fandt stedet. Her står der: Windows (C) 5,80 GB ledig af 149 GB og herunder står der:
DATA (D) 760 GB ledig af 761 GB
Jeg vil høre om det skal forstås sådan, at hvis (C) løber "tør" så tager (D) over?
Sidstnævnte drev har jo stadig rigtig meget plads!

Mvh
Finn K.
Gæst
 

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn dec 10, 2017 14:24

Nej, der tages ikke over automatisk.

Er der nogen, der har opsat computeren for dig i sin tid? Din harddisk er opdelt i to drev, hvilket normalt kun gøres af lidt nørdede brugere - og det er ikke en fordel i dit tilfælde.

De mulige løsninger er desværre lidt nørdede. Enten skal du have flyttet nogle af dine ting over på drevet DATA, eller også skal du have flyttet noget af den tomme plads fra DATA over på C. Hvis der er nogen, der har opsat computeren for dig, så få vedkommende til at hjælpe dig med en af de to løsninger.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Gæst » søn dec 10, 2017 18:58

Hej Kim

Arghh...
Jeg kan ikke forstå det.
Der står i min pc´s specifikationer, at den har en harddisk på 1 TB!
Hvordan kan den så allerede være ved at være fyldt?
(Se venligst tallene ovenfor)

Mvh
Finn
Gæst
 

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn dec 10, 2017 19:19

Hej Finn

Problemet er, at din harddisk er delt i to dele på henholdsvis 149 GB (Drev C) og 761 GB (Drev D - med navnet DATA), og du bruger kun den del, der er på 149 GB. Løsningen er, som tidligere nævnt, at der flyttes noget af de 761 GB over på 149 GB-delen, eller at du får flyttet nogle af dine data og evt. også programmer over på Drev D. Begge dele er lidt nørdet, hvis det skal gøres ordentligt. Derfor spurgte jeg, om nogen havde opsat computeren for dig, for så kunne vedkommende måske gøre det for dig.

Du har rent faktisk mulighed for selv at skabe mere plads, uden at det bliver alt for nørdet, men så skal du lære at bruge både drev C og drev D til dine filer. Hvis du fx har film eller videoklip, der typisk fylder meget, kan du flytte dem til drev D. Så får du fri plads på drev C. Når du skal bruge filerne, skal du så blot finde dem på drev D.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Gæst » man dec 11, 2017 20:10

Hej Kim

Mange tak for hjælp.
Jeg har nu flyttet enkelt store filer til drev D (Data), som jeg ikke før vidste, at man kunne - så tak for info.
Jeg kan se, at der herefter blev mere plads på drev C, men jeg kan derimod ikke se, at de filer (1,56GB) som jeg her til en begyndelse har flyttet til drev D
vises på drev D´s bar!
Men måske kan jeg se det efter at have genstartet pcén.
Mvh
Finn
Gæst
 

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Kim Ludvigsen » man dec 11, 2017 23:20

Tallene under bjælken skulle gerne have ændret sig, dem der fortæller, hvor meget ledig plads der er ud af den samlede plads. En genstart er ikke nødvendigt.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Gæst » tirs dec 12, 2017 18:06

Hej igen Kim

Ja - det viste sig også, at bjælken havde ændret sig en smule. M en kan du ikke fortælle mig, hvorfor at alle data ikke bliver samlet på den samme harddisk;
hvorfor er det nødvendigt med to drev?


Mvh
Finn
Gæst
 

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs dec 12, 2017 18:16

Det er heller ikke nødvendigt med to drev, men nogle nørder foretrækker to, fordi de dermed kan have styresystemet på ét drev og alle deres data på et andet drev. Det var derfor, jeg tidligere gættede på, at du måske havde haft en nørd til at opsætte computeren for dig.

Opdelingen i to dele gør det fx nemmere at geninstallere styresystemet. For langt de fleste brugere er opdelingen ikke en fordel, men kan måske ligefrem være en ulempe - som i dit tilfælde.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Gæst » ons dec 13, 2017 13:42

Hej Kim

Nej -jeg har ikke haft nogen nørd til at sætte pcén op for mig.
Da jeg i sin tid købte den,var styresystemet Win 8.1 og da Win 10 dukkede op installerede jeg så det. Det gik nogenlunde
også selv om jeg er den rene amatør m.h.t. edb - så drev D må have ligget på min pc også dengang jeg opgraderede.
Lige et tillægsspørgsmål: Er der tale om to harddiske i min pc - en til C-drevet og den anden til D-drevet?
Og endnu en gang mange tak for din assistance.

Mvh
Finn
Gæst
 

Re: Finde ud af rest-hukommelse på pc

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons dec 13, 2017 14:56

Hej Finn

Underligt, butikkerne plejer ikke at lave den opdeling. Du har kun én harddisk, den er blot delt i to dele. En harddisk kan opdeles i flere dele - ligesom en lagkage.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7140
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 24 gæster

cron