Det er altid en god ide med en ekstern backup, så man undgår problemer, hvis harddisken står af. Men du skal ikke opgive helt endnu.
Du siger, du har flere profiler liggende, så prøv at åbne dem én ad gangen og tjek, om du har andre filer liggende i PROFILNAVN/Mail/Local Folders end de standard-filer, der er på dit skærmbillede. Hvis du finder de manglende arkivmapper et eller andet sted, er det nemt at få dem kopieret over i den nye profil.
Hvis du ikke har pakket dine backup'er i zip-filer, kan du også prøve at bruge søgefunktionen i Windows til at søge efter fx 2012.msf (hvis du havde en arkivmappe med navnet 2012).
OBS! Det er reelt ikke filen 2012.msf, du skal bruge, men den er nemmere at finde via søgefunktionen, end den du skal bruge. Den du skal bruge hedder blot 2012 uden filtype - den ligger i samme mappe som 2012.msf.