Windows livscyklus - hvad betyder det?

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Windows livscyklus - hvad betyder det?

Indlægaf carsten@tygesen.biz » man jul 22, 2019 10:06

Hej Ludvigsen's hjørne,

Nedenstående kom som en mail fra Microsoft:

"Hvert Windows-produkt har en livscyklus.
Livscyklussen begynder, når et produkt kommer på markedet, og ophører, når der ikke længere ydes support til det

Support til Windows 10 version 1607 ophørte den 10. februar 2018.
Det betyder, at den halvårlige opdatering til Windows 10, version 1607 ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer.

Det gælder for følgende halvårlige kanalversioner, der blev udgivet i august 2016:
Windows 10 Home*
Windows 10 Pro*"

Hvilken praktisk betydning har ovenstående?
mvh catyg

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/75.0.3770.100 Safari/537.36 OPR/62.0.3331.72
carsten@tygesen.biz
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: ons jul 17, 2019 8:48

Re: Windows livscyklus - hvad betyder det?

Indlægaf Kim Ludvigsen » man jul 22, 2019 10:21

Det betyder, at hvis der findes et sikkerhedshul i Windows, vil det ikke blive lukket af en opdatering. Windows'en vil fortsætte med at virke, men den vil være mere usikker at bruge, fordi hackere kan udnytte sikkerhedshuller til at overtage kontrollen med computeren.

Medmindre det ikke er muligt at opdatere Windows (fx på grund af manglende plads på harddisken), så bør du opdatere til en nyere version.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 6805
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Windows livscyklus - hvad betyder det?

Indlægaf carsten@tygesen.biz » man jul 22, 2019 10:26

Betyder det at man skal købe en ny version af Windows 10

eller

er der en anden løsning?

mvh Catyg
carsten@tygesen.biz
 
Indlæg: 7
Tilmeldt: ons jul 17, 2019 8:48

Re: Windows livscyklus - hvad betyder det?

Indlægaf Kim Ludvigsen » man jul 22, 2019 11:30

Du skal ikke købe noget, du skal blot benytte funktionen til at opdatere din Windows.

Klik på søgeikonet i værktøjslinjen (luppen til højre for "startknappen").
Skriv: windows up i søgefeltet
Så vil du få vist flere resultater. Øverst vil du sikkert have en mulighed for at søge efter opdateringer, vælg den. Og vælg så at installere opdateringerne.
Du kan desuden ændre indstillinger for Windows Update - det bør du gøre på længere sigt, så du helt automatisk får installeret opdateringer.

Der er et lille men: Hvis din harddisk ikke har ret meget ledig plads, vil du ikke kunne opdatere til en nyere version af Windows. Det er et meget sjældent problem, der typisk kun opstår på helt billige bærbare computere. Der sker ikke noget ved at prøve at opdatere - i værste fald vil du bare få at vide, at der ikke er nok ledig plads.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 6805
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: MSN [Bot] og 8 gæster

cron