VPN-servere

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

VPN-servere

Indlægaf Gæst » tirs apr 28, 2020 12:11

Hej Ludvigs Hjørne

På siden *** er der et link til ***, hvor en række såkaldte VPN-udbydere
omtales.
I den sammenhæng vil jeg høre jer om, I kan anbefale en bestemt VPN-udbyder. Ifølge ***
bruger de selv ”ExpressVPN.”
Da jeg er helt forudsætningsløs hvad angår VPN-teknologien, vil jeg derfor også høre om en VPN besværliggør handel på internettet, eller gør det vanskeligt for folk at besøge ens hjemmeside.
Jeg er klar over, at det er en stor mundfuld af spørgsmål at stille, men hvis I kan hjælpe mig lidt på vej i denne jungle, siger jeg på forhånd mange tak.

Venlig hilsen
Lars H.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; Win64; x64; rv:75.0) Gecko/20100101 Firefox/75.0
Gæst
 

Re: VPN-servere

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs apr 28, 2020 14:05

Hej Lars

Dit indlæg lugter lidt af et forsøg på SEO-optimering eller reklame, men da jeg ikke er helt sikker, svarer jeg på det - jeg har dog erstattet adressen til den nævnte hjemmeside.

En VPN-tjeneste kan især være god, hvis man vil have adgang til indhold, man normalt ikke kan få adgang til. Når jeg er i Thailand, bruger jeg fx sådan en til at få adgang til sider, som censuren i Thailand har lukket for. Den kan også bruges til at se dansk TV i udlandet.

Du kan risikere, at enkelte sider blokerer for adgang, hvis du prøver at besøge dem via en VPN-tjeneste.

En VPN-tjeneste kan også bruges til at surfe lidt mere anonymt. Men man skal være opmærksom på, at mens hjemmesider får lidt sværere ved at se, hvem man er, og mens ens ínternetudbyder ikke længere har adgang til ens surfvaner, så giver man en helt fremmed adgang til ens surfvaner. Det kan være meget mere betænkeligt, end at internetudbyderen har adgang til dem. Man skal være meget opmærksom på, hvem man vælger som VPN-tjeneste.

Når det er sagt, så er ExpressVPN en ganske udmærket tjeneste. De har et godt ry for ikke at misbruge data om ens netbrug, og de leverer også en ganske god hastighed, hvis man fx vil se TV fra udlandet. Jeg har prøvet et par forskellige, og jeg er endt med at bruge ExpressVPN.

Og så vil jeg lige bemærke, at der er flere fejl i den artikel om VPN-tjenester, som du henviste til. Både med hensyn til, hvordan brugen af internettet virker, hvad slemme personer kan gøre, og hvad en VPN-tjeneste kan forhindre.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 6865
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: VPN-servere

Indlægaf Gæst » tirs apr 28, 2020 18:25

Hej Kim

Mange tak for svar.
Jeg vidste ikke, hvad SEO-optimering er, men ved opslag på nettet fandt jeg ud af, hvad begrebet dækker. Og jeg kan derfor med god samvittighed fortælle dig, at
det hverken drejer sig om SEO eller reklame. Siden blev jeg opmærksom på ved at søge på borger.dk, som er en rigtig god side til information om mange ting.
Siden du skriver, at du selv bruger ExpressVPN, så er jeg helt rolig, og jeg regner med at købe et abonnement til den.
Mvh
Lars H.
Gæst
 


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 24 gæster

cron