Jan Krag skrev:Jeg undrer mig over, hvad får de ud af, at angribe en Windows-PC - computeren virker ikke bagefter, og hvad så ?
Det er langt fra de fleste angreb, der efterlader en uvirksom computer. De værste angreb er faktisk dem, man aldrig opdager, men hvor ens log-in-oplysninger eller andre følsomme data stjæles.
Jan Krag skrev:Der er en forskel, imellem en Windows-PC, og en Linux-maskine. Hvis de angriber Windows, så angriber de hele systemet - hvis de angriber linux, så angriber de kun den bruger, som der er aktiv lige nu, og ikke root-brugeren, som er selve systemet.
Det gælder kun ældre udgaver af Windows: XP og ældre. I Vista og 7'eren, bruger man samme system med opdeling af rettigheder som i Linux. Jeg tror ikke, der er den store forskel på sikkerheden i de nye Windows'er og fx Ubuntu. Den største forskel er, at de slemme gutter koncentrerer sig om Windows, fordi der er mange flere brugere og dermed meget større chancer for at få gevinst.
Der er dog også en anden vigtig sikkerhedsparameter: De fleste Linux-brugere er nok lidt mere avancerede brugere end Windows-brugerne, så de er sværere at narre. Det gør det endnu mere uinteressant for de slemme gutter at angribe Linux-brugere.
Mvh.
Kim Ludvigsen