Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Sådan sparer du penge med online shopping

Vil du gerne gøre et godt køb, så får du her den ultimative guide til alle de fordele, der er forbundet med at købe dine varer online. Det er nemlig ikke kun nemt at handle online. Der kan også være mange penge at spare og gode fund af finde rundt omkring. Vi har samlet nogle gode tips til dig, der er på udkig efter nye balkjoler til garderoben, din yndlingsparfume eller det nye møbel hjem til stuen. Vi fortæller dig også lidt om, hvad du skal være opmærksom på, når du handler online.

Find de gode sider

Først og fremmest skal du i gang med at finde dine nye favoritsider til at handle online. Alt efter, hvad du leder efter, så kan du finde en række af forskellige hjemmesider, der forhandler en masse forskellige varer. Her er det altid en god idé at spørge sine bekendte til råds, hvis du ved, at de har et kendskab til markedet. Du kan også anvende din søgemaskine til at finde frem til sider, der forhandler bestemte brands eller varer.

Når du anvender din søgemaskine, så vil de mest populære komme op som de første. Her skal du være opmærksom på, hvad der er annoncer, og hvad der er søgemaskinens egne resultater. Annoncer behøver ikke være noget, der skræmmer dig væk, men du kan ikke regne med sidens popularitet på samme måde, som du kan ved din søgning.

Rabatkoder og kampagner

Når du handler online, så kan der være mange penge at spare. Der er ikke de samme omkostninger ved transport af varerne og husleje, som der vil være i en fysisk butik. Men du kan somme tider få en endnu bedre pris end den, du ser først. Der er ofte gode rabatkoder at finde rundt omkring på nettet. Mange sider har også fordele, hvis du f.eks. er studerende eller tilmelder dig et nyhedsbrev. Her kan du ofte spare 10-20 % på dit køb, og det kan gøre en stor forskel.

Samtidig kan du forsøge at væbne dig med lidt tålmodighed. Langt de fleste webshops kører jævnligt kampagner, hvor du kan spare ekstra penge på forskellige dele af deres sortiment.

Sammenlign

Selvom den samme varer er på mange forskellige webshops, så kan du ikke være sikker på, at prisen altid er den samme. Netop kampagnetilbud og udsalg kan gøre en forskel på prisen. Når du finder den vare, som du er på udkig efter, så kan du med fordel søge den frem via din søgemaskine. Her vil du få en oversigt over forskellige forhandlere og på den måde finde frem til den billigste.

Tjek altid forhandleren

Du skal altid være opmærksom på den forhandler, som du køber din vare hos. Langt de fleste sider er troværdige, og det sker sjældent, at du ikke får som lovet. Alligevel bør du altid tjekke op på den side, som du gerne vil købe din vare fra. Du kan søge på anmeldelser og se, om der er noget, der virker mistænkeligt. Sørg også for, at varen kommer fra et EU-land, så du ikke bliver taget i tolden.