Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

6 tips og tricks til den gode hjemmeside

Hjemmesiden er et af de mest altafgørende markedsføringsredskaber, som der findes i dag. Den kan være udslagsgivende for, om dine kunder vælger at købe netop dine produkter eller søger mod dine konkurrenter. Det er derfor vigtigt at kunne adskille sig fra sine konkurrenter, og det kan være en god ide at finde informationer om andre virksomheder på en virksomhedsdatabase, så du får alle de vigtige informationer omkring dine konkurrenter. Selvom virksomhederne skal gøre alt for at adskille sig, er der dog nogle fællestræk for de bedste hjemmesider, som vi i denne artikel har samlet til dig.

 

1. Skab blikfang

Et af de vigtigste elementer på en hjemmeside er, at du skal skabe et godt blikfang hos din modtager, så du ikke mister dem undervejs. På forsiden skal der være noget, som skaber interesse, og det kan du bl.a. gøre i form af at markere tydligt, hvad dit hovedbudskab er. Begræns dig til så få budskaber som muligt, da flere godt kan virke forstyrrende. Et andet godt råd er også at have visuelle elementer på forsiden i form af billeder eller videoer, da det vækker langt mere interesse og nysgerrighed, end hvis der blot er tekst. Husk ikke at fremhæve for mange ting, som i bund og grund er irrelevante, da konsekvensen er, at hjemmesiden hurtigt ser rodet ud.

 

2. Tydeliggør hjemmesidens formål

En hjemmeside uden et klart formål, får hurtigt din målgruppe til at klikke sig væk fra din hjemmeside. Når folk besøger din hjemmeside, skal de ved første øjekast få en fornemmelse af, hvad det er, din hjemmeside handler om og ikke mindst hvem, der er afsenderen.
Når du skal markere formålet på hjemmesiden, er det en meget god ide at benytte visuelle elementer, som skal illustrere, hvad din hjemmeside handler om. Skal du f.eks. sælge hudplejeprodukter, er det nærliggende at visualisere nogle udvalgte produkter, så modtageren kan blive inspireret. Det kan også være, at der løbende sker nyheder i din virksomhed, som du bare må fortælle til din målgruppe, og her kan et slideshow være oplagt. Husk på, at teksten og billederne skal understøtte hinanden.

 

3. Den røde tråd i designet

Et tredje altafgørende element på hjemmesiden er at have et design, der har en rød tråd. Alle dine sider på hjemmesiden skal være i harmoni, og det gælder farvevalget, opsætningen, billedvalget osv. Find derfor nogle overordnede farver, som du anvender alle steder, så det ikke frustrere mere, end det gavner hos de besøgende. Det handler ikke om at udfylde hver en millimeter, da der skal være luft på din hjemmeside. Jo mere overskuelige designet i hjemmesiden er, desto større er chancen for, at de besøgende bliver i længere tid på din hjemmeside.

 

4. Teksten skal være tilpasset din målgruppe

Teksten på din hjemmeside er også et vigtigt element, da det er her, der kan opstå store udfordringer, hvis der ikke bliver taget hensyn til din målgruppe. Det er altid en god ide at have sin målgruppe i baghovedet, når teksten skal udformes. Sælger du produkter til andre virksomheder, kan du tillade dig at bruge fagsprog, men er det en helt almindelig borger, har de ikke samme kendskab til branchens fagudtryk.
Derudover skal det være letlæseligt i den forstand, at sætningerne ikke skal være for lange og kringlede. Her gælder det også om at fjerne alle stavefejl, kommafejl osv., så det ikke forstyrre læseren. Typografien er også vigtigt, da det skal kunne læses let.

 

5. Nemt at navigere rundt på

På en hjemmeside skal det været let at navigere sig rundt på, og det skal strukturen hjælpe med. En menulinje er en forudsætning for, at de besøgende kan finde lige akkurat det, som de søger efter. Så undgår du også, at de skal scrolle for meget på din hjemmeside, da det kan få dem til at miste koncentrationen. Kort sagt skal alle informationer være lettilgængelige, og hvis de er det, har du et rigtig godt udgangspunkt.

 

6. De sidste detaljer

På hjemmesiden skal der selvfølgelig bl.a. være kontaktoplysninger og ikoner over de sociale medier, som du bruger. Når du er færdig med din hjemmeside, er det næste skridt at teste den. Du får altid en bedre fornemmelse af, hvordan din hjemmeside fungerer, hvis du tester den i praksis. Få evt. andre til at bedømme den, da man nemt kan overse fejl og mangler.
Derudover er det også vigtigt, at du løbende opdaterer din hjemmeside, så den ikke lige pludselig går ned.

Vi håber, at du med denne guide har fået en ide om, hvad en god hjemmeside skal indeholde. Guiden skal ikke ses som en facitliste, men den skal hjælpe dig med at huske de mest vigtigste elementer til den gode hjemmeside.