Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.

Ludvigs Hjørne

Sådan bliver dit password hacket – og sådan undgår du det

Når dit password bliver hacket, så sker det som regel via en teknik der hedder ’brute force attack’. På dansk ville det hedde rå magt angreb, og det er også hvad det går ud på.

En hacker benytter et program, der afprøver en lang række gæt på, hvad dit password kunne være. En type af ’brute force attack’ kaldes for ordbogsangreb, hvor programmet afprøver alle ord i en ordbog. En anden type kører almindeligt brugte kodeord eller en kombination af tal og bogstaver.

Denne form for angreb kan underminere din forbindelse til internettet eller helt afbryde denne, så du ikke kan få kontakt til omverdenen mens angrebet står på. Hvorvidt det lykkedes hackeren at få fat i dine informationer, kommer an på hvor stærk en computer der bruges til angrebet og hvor mange kombinationer den kan køre i minuttet.

 

Brug et godt password

For at forhindre at dit password bliver hacket på den måde, kan du gøre nogle ting selv.

  1. Brugere af din forbindelse / server / system bør benytte et komplekst password, der består af tal og bogstaver og helst også tegn. Passwordet skal helst være 8 eller flere karakterer langt, og det må helst ikke give mening. Det er også en fordel hvis der skiftes imellem store og små bogstaver, og jo længere passwordet er, jo mere besværligt bliver det at hacke.
  2. Hvad enten det er en server eller blot et modem, så kan du indstille begrænsninger for hvor mange gange en bruger kan prøve at logge ind på systemet med et forkert password. Standarden er som regel 3-5 gange.
  3. Efter flere fejlslagne forsøg på at logge ind kan brugernavnet blokeres, enten permanent eller i et bestemt tidsinterval, som kan være lige fra få minutter til flere dage. Vælger du at det skal blokeres permanent, så kan brugeren få muligheden for at bede om en nulstilling af sit password, hvor der så sendes en mail eller en sms til brugeren med oplysninger om hvordan han/hun nulstiller sit password.

Du kan tjekke dit password for at finde ud af, om det er stærkt nok, eller om du bør opgradere det til noget mere besværligt.

Her er nogle af de mest gængse tips til at sikre dit password bedst muligt:

1.Brug et langt og komplekst password

2.Skift dit password tit

3.Brug ikke dit barns fødselsdag eller din hunds navn

4.Benyt en password manager for at holde styr på dine passwords

5.Bruge ikke det samme password alle steder, men giv i stedet hver konto et individuelt password

6.Brug en password generator til at generere et tilfældigt password med. Det gør det meget svært for en hacker at gætte sig frem til dit password.

 

Brug to-trins bekræftelse i kombination med et stærkt password

Tjenester som Facebook, Instagram, Apple, Gmail og diverse andre benytter sig af to-trins bekræftelse, som du kan slå til under Indstillinger.

Ved at bruge to-trins bekræftelse kan du så enten få tilsendt en sms med en kode du skal indtaste sammen med dit password, eller du kan benytte dig af en authenticator app på din telefon, som generere nye koder hele tiden.

Det er en måde at beskytte dit password på, når du logger på tjenester på nettet, og det sikre dig endnu bedre end kun at have et stærkt password, for bliver dit password opsnappet, så kan hackeren ikke bruge det til noget hvis to-trins bekræftelsen er aktiveret.

 

Brug din sunde fornuft og opdater dine programmer

Ved at sørge for at alle dine programmer altid er opdateret (du får som regel en påmindelse når der er opdateringer til de programmer du har installeret på din computer) og så ved at bruge din sunde fornuft og ikke klikke på alt hvad du får ind via mail, er du så godt beskyttet som du kan være. Skulle du ikke være så ferm til det tekniske, kan du finde mange gode videoer på f.eks. YouTube eller podcasts som kan give dig gode råd og vejledning. Brug evt. dit headset når du alligevel sidder foran computeren, og lad dig inspirere af eksperterne på på området.

Der er selvfølgelig ingen garantier, men du kan gøre meget selv ved at følge ovenstående vejledning.