Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Gammel men stadig brugbar
Artiklen er ikke just ny, men den er stadig relevant. Den forklarer nemlig udmærket, hvorfor vi ikke får folketingsvalg over internettet, selvom det kunne synes at være en smart ting.
Artiklen blev bragt i Politiken den 20. november 2001 i forbindelse med Folketingsvalget.
Ikke valg
via nettet
Vi kan klare vores bankforretninger hjemmefra via internettet, hvorfor kan vi så ikke også stemme via internettet.
I dag skal vi endnu en gang vise os som demokratiske borgere, og begive os hen til stemmelokalerne på de lokale rådhuse og skoler for at afgive vores stemme. Og det bliver ikke sidste gang. Selvom Internettet har vundet stærkt frem de seneste år, bliver det ikke foreløbig muligt at afgive sin stemme hjemme fra computeren.
Politikerne er uenige om, hvorvidt det overhovedet bør være muligt at stemme via nettet.
"Jeg tror det vil komme som et supplement, ligesom man i dag kan gå ned og brevstemme. Det vil gøre det mere belejligt for en masse mennesker, for eksempel personer med meget skæve arbejdstimer eller fysisk gangbesværede, der vil have meget lettere ved at stemme hjemmefra", siger Venstres it-politiske ordfører Kristian Jensen, der mener, at afstemning over Internettet vil kunne få flere til at stemme.
Socialdemokratiets it-politiske ordfører, Thomas Adelskov, vil ikke afvise, at vi på længere sigt vil kunne komme til at stemme via nettet, men han mener ikke folketingsvalg er velegnede til netafstemning.
"Det kan godt være, det er lidt nostalgi, men jeg tror, mange mennesker føler, de gør en indsats for demokratiet ved at begive sig ned på valgstedet. Der er noget festligt og vigtigt over, at man skal begive sig ud af sit hjem og ned på valgstedet", siger Thomas Adelskov, der mener, at netafstemninger i stedet med fordel kan benyttes til for eksempel, når kommuner holder vejledende afstemninger.
Begge ordførere mener, at sikkerheden omkring netafstemninger bliver løst, når vi får udbredt den digitale signatur til befolkningen. Det samme mener Gorm Salomonsen, der er projektleder i virksomheden Cryptomathic, der i øjeblikket arbejder på et sikkert afstemningsprogram.
"e-Vote skal kunne verificere, at alle kun har stemt én gang, og så må det ikke kunne se, hvem der har stemt på hvad. Der skal altså være en meget streng hemmeligholdelse af stemmerne", fastslår han.
e-Vote er beregnet til alle slags elektroniske afstemninger, og kan for eksempel bruges til netafstemninger i fagforeninger og andre foreninger. Og det er måske meget godt, at Cryptomathic ikke satser på folketingsvalg, for der er et andet problem ved netvalg som Gorm Salomonsen erkender, at systemet ikke kan sikre mod. Nemlig sikkerheden for et frit valg.
"En digital signatur giver ikke nok sikkerhed. Vores valghandling skal ikke kun sikre, at den enkelte vælger kun stemmer én gang, den er også baseret på, at vælgeren ikke bliver påvirket af andre, når der stemmes. På valgstederne skal man afgive sin stemme i et rum, hvor andre ikke må være; stemmes der via Internettet er det muligt for personer af familiære forbindelser eller andre at lægge pres på vælgeren", påpeger Knud Erik Hansen, der er it-politisk ordfører for SF.
Og eftersom vores demokrati hviler på retten til frit at kunne vælge, hvem vi vil stemme på, er der altså lange udsigter til, at vi kan afgive vores stemme hjemme fra computeren.