Nyeste sider på Ludvigs Hjørne: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Nyeste sider: sammenligning af online backup og af antivirusprogrammer.
Gammel men stadig brugbar
Artiklen er ikke just ny, men den er stadig relevant læsning om internettets betydning for økonomien og det forbrugerstyrede samfund.
Artiklen blev bragt i Politiken den 3. maj 2001.
Tilbage til fortiden
Vi er på vej mod et forbrugerstyret samfund, hvor vi selv designer og sammensætter vores varer direkte hos producenterne.
Hvis du er over 40 år, husker du sandsynligvis Steffen Møller som Metal-økonomen, der med sine forudsigelser om fremtiden turde gå mod strømmen i fagbevægelsen. Sidenhen blev han kendt som bestyrelsesmedlem i Stålvalseværket, B&W og Spies-Tjæreborg.
Den 56-årige økonom går stadig mod strømmen, for eksempel når talen falder på Internettet. Vi er slet ikke begyndt at udnytte Internettet endnu, mener han. Vi er stadig i opbygningsfasen af en helt ny infrastruktur, der i løbet af de næste ti år vil ændre vores samfund fra at være producentstyret til at være forbrugerstyret.
"I gamle dages laugssamfund gik man til snedkeren, når man skulle have et nyt bord. Man bestemte selv, hvilke udskæringer man eventuelt ville have i bordbenene, hvor stort bordet skulle være, og man kunne vælge en passende højde. Man kunne sågar selv udvælge det stykke træ, som skulle bruges til bordpladen. Siden tog industrialiseringen og dens masseproduktion fart. Nu var det ikke længere den enkelte forbruger, der bestemte, hvordan bordet skulle se ud. Man måtte nøjes med at vælge mellem forudfabrikerede borde hos møbelhandleren. Men takket være Internettet er vi nu på vej tilbage til det forbrugerstyrede samfund. Vi er ved at få et værktøj, der gør os i stand til at kommunikere direkte med producentens computer, så vi ligesom i gamle dage kan bestille en individuelt, skræddersyet vare uden forhandlerled. Produktionen vil dog ske med en helt anden hastighed og præcision og uafhængig af landegrænser", forklarer Steffen Møller.
I modsætning til hvad mange tror, er Amazon.com ikke et godt eksempel på den nye internetøkonomi. Det er blot en lagerførende postordrevirksomhed, der har fået et mere moderne værktøj, der gør kataloget hurtigere at gå til, forklarer økonomen. Langt den største del af amazon.coms forretning består af traditionelt arbejde med at bestille varen hjem og sætte den på lager; efter modtagelsen af ordren skal varen findes, pakkes, sendes med postvæsenet eller en anden traditionel pakketjeneste for til sidst at blive leveret hos forbrugeren.
"Er det gammel eller ny økonomi", spørger Steffen Møller, hvorefter han selv svarer: "Det er 3 procent teknologi og 97 procent lastbiler og svedige medarbejdere. Den nye økonomi fungerer ved, at jeg selv kan specificere min vare. Når jeg bestiller tøj, vil jeg kunne skræddersy det og hele tiden kunne se, hvordan resultatet ser ud. Jeg vil kunne bede om mere vat i skuldrene og se, hvordan skuldrene vokser. Jeg vil kunne lægge et par centimeter på omkring maven eller bede om længere ærmer".
Sparer 100 mia.
Det er ikke kun forbrugeren, der nyder godt af skræddersyede varer. I den nye økonomi får forbrugeren, hvad han har bestilt, og producenten producerer kun efter ordre. Dermed slipper producenten for dyre lagre og risikoen for, at varerne ikke kan sælges. Og det er store beløb som producenterne kan spare.
"Bare en halvering af det danske lager af produkter vil udløse en likviditet i samfundet på 100 milliarder kroner eller knap 10 procent af den samlede værdi af et års produktion", fastslår økonomen.
Man kan sige, at producentens lagerproblem og -risiko bliver forvandlet til ventetid hos kunden. Steffen Møller spår, at kunden selv vil kunne bestemme leveringstiden; jo længere ventetid, desto billigere varer.
Omstillingen til forbrugersamfundet skaber nye juridiske problemer, og Steffen Møller efterlyser, at politikerne allerede nu begynder at forberede lovgivningen.
"Hvem har for eksempel patent- og ophavsrettighederne, når kunden selv har designet og sammensat varen? Hvad med produktansvar og garanti? Og hvad med genanvendelse og miljøproblemer, når produkterne individualiseres," spørger han.
Overgangen til forbrugersamfundet vil ske glidende over de kommende år, men om fem til syv år vil den udgøre måske 20 til 30 procent af økonomien, forudser Steffen Møller. Og omkring 2010 vil det forbrugerstyrede samfund have overhalet det producentbestemte samfund. Magten er endelig flyttet tilbage til forbrugerne.